Acacia #1 - AA (stoppet)

Ina er en ung, frisk og livlig pige på 16 år. Hun lever i nuet og nyder livet i fulde drag, selvom hun dog føler sig lidt stresset. Emilia, hendes bedsteveninde, har snart fødselsdag og har hun noget kørende med Al? Han smiler sødt til hende, og nu har han vidst også inviteret hende på en date. Dog forandre hele Ina's liv, da hun bliver kørt ned en torsdag eftermiddag, og derefter bliver præsenteret for Acacia Academy.

8Likes
17Kommentarer
1709Visninger
AA

6. Kapitel 5

 

Det her var for godt til at være sandt. Lige nu gik jeg ved siden af skolens populæreste og lækreste dreng. Mig! Ina Reed!

Vi var på vej ned af en af de talrige gange på skolen. Jeg havde aldrig været her før. Jeg følte mig lidt ubehagelig til mode, men samtidig var jeg nysgerrig og ville se mere.

Han holdt øje mig med mig, det var tydeligt, men han sagde næsten intet. Han havde kommet med nogle små kommentar hist og her, men ellers havde hele rundvisningen forgået i stilhed, hvilket jeg ærlig talt syntes var ret akavet. Jeg var en af de der personer der snakkede for at undgå stilhed, men jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle sige lige nu. Det var som om rummene og gangene fortalte mig, at det ville et meget dårligt tidspunkt gå i gang med en lang monolog.

Da vi kom til enden af gangen, stoppede jeg brat op. Jeg kunne simpelthen ikke klare stilheden længere.

”Er der noget galt? Har jeg sagt noget forkert?”, sagde jeg forsigtigt, imens jeg

prøvede at holde øje med hans reaktion. Han skjulte den godt, men alligevel syntes jeg, at jeg kunne skimte et sørgeligt blik.

”Nej”, sagde han koldt.

Hvor var den charmerende Aiden blevet af? Jeg forstod det simpelthen ikke. Da vi var i salen, var charmerende, kæk og flirtende. Nu virkede han mere som en genert og stille Counter Strike-type, som ikke havde nogen venner, og som skulle vise den nye flotte pige rundt på skolen – og nej, her taler jeg ikke om mig selv.

”Yeah right”, mumlede jeg lavt til mig selv, men alligevel højt nok til at han kunne

høre det. Han sukkede dybt og kiggede mig så dybt ind i øjne.

”Er der nogle der har fortalt dig om vores kræfter?”

Jeg kiggede undrende og søgende på ham. Hvilke kræfter snakkede han om? Jeg havde ikke hørt noget om nogen kræfter.

”Nej”, svarede jeg ærligt.

”Når man bliver en ånd får vi hver især en gave”, startede han. ”Nogle gaver er større

end andre, men der går ofte noget stykke tid, før du finder ud af, hvad din gave er. Et stykke tid vil ofte være et halvt år, men det er forskelligt fra ånd til ånd.”

Jeg rynkede svagt på næsen. Jeg havde stadig ikke vænnet mig til ordet ånd.

”Og i dit tilfælde har du allerede fået din gave”, afsluttede jeg hans sætning, og han

nikkede som svar. Han sukkede derefter dybt, som om han grinte af sig selv.

”Jeg har ingen anelse om, hvorfor jeg fortæller dig det her”, sagde han og kiggede

rundt i lokalet. Det var tydeligt, at han prøvede at undgå øjenkontakt med ham.

”Forsæt”, sagde jeg bestemt. Jeg ville vide mere. Jeg ville vide mere om de såkaldte gaver, vi fik skænket.

Han sukkede igen. Han måtte have mange bekymringer, for jeg havde aldrig mødt en, som sukkede så meget som ham.

”Ja, jeg har allerede fået min gave, men jeg…” Han stoppede sin sætning og kiggede

prøvende på mig. Som om han ville sige, om han kunne stole på mig, men han fortsatte.

”… Jeg kan ikke styre mine kræfter. Normalt kan ånder godt styre deres kræfter, også

selvom de får dem lidt tidligere end andre”, han stoppede igen for at sunde sig lidt. Gad vide om han havde fortalt det her før, eller om jeg var den første?

”Men det er ikke det værste. På grund af at jeg ikke kan styre mine kræfter, har jeg en

splittet personlighed. Forhelvede hvorfor fortæller jeg dig det her?” Han stoppede sig selv, hvilket irriterede mig grusomt. Jeg ville gerne have videt mere. Både om kræfterne, men også om ham.

Han kiggede opgivende, men samtidig vredt over på mig. Sandheden var, at jeg også var lidt forundret over hans tilståelse. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare eller tænke, men alligevel følte mig på underlig vis rolig.

”Det er ofte nemmere at sige sine problemer til en fremmed”, sagde jeg så endelig

efter et stykke tid. Han nikkede forstående og kiggede på mig i kort øjeblik og åbnede så døren, som vi var stoppet foran for et godt stykke tid siden.

Senere den dag sad Keara og jeg på vores værelse. Hun havde udspurgt mig om hver eneste detalje om Aidens rundvisning. Jeg havde fortalt hende det hele, undtagen det med at han ikke kunne styre sine kræfter. Det var vidst ikke noget alle skulle vide. Jeg havde også fået ham til at lyde lidt mere kæk, end han havde været.

”Helt ærligt, der skete ikke noget specielt”, forsikrede jeg hende for tredje gang.

”Hvorfor så I så begge så mærkelige ud, da I vendte tilbage?” spurgte hun mistroisk.

Resten af rundvisning havde forgået lidt bedre efter samtalen. Det havde lettet stemningen lidt i mellem os, men det havde stadig været akavet. Samtalen havde kørt rundt i mit hoved gennem hele rundvisningen, og det troede jeg også, det havde hos ham.

Men det var klart, at Keara var mistroisk. Aiden var kendt som skolens charmende fyr, og jeg havde også hørt rygter om, at han lagde an på alle kvindelige livsformer med to ben. Det var klart, at hun syntes, at det var mærkeligt hvis intet var sket.

Jeg kunne dog meget bedre lide den Aiden, som jeg kendte, end den Aiden de andre kendte. Den her Aiden virkede følsom, men samtidig stærk. Jeg blev simpelthen nødt til at vide mere om ham. Det måtte jeg bare.

 

___

Hey guys. (-: 

Undskyld at der først er udkommet et nyt kapitel nu. Jeg har arbejdet meget, og så har jeg været hos en veninde, hvor jeg ikke kunne komme på nettet. )-: 

Hvad synes I om Aiden? Er I blevet skuffet over ham? 

 

Og lige en anden ting. Jeg blive glad, hvis I gad at skrive, når I gerne vil have, at jeg skriver mere. Bare så jeg ved, at der er nogen derude, som læser min historie, og at jeg ikke bare skriver forgæves. (-:

Er det et mærkeligt ønske? D: 

 

Nå, men tak fordi I stadig læser min historie! Tusind tak! Det betyder utrolig meget for mig :3 <3

xoxo Chieekeke <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...