One Secret [1D]

Den danske pige Chris, havner ved et uheld til en audition. Hun har ingen idé om hvad det er for en audition, men finder ud af det, efter at blive udvalgt, at hun er blevet castet som det nye drenge medlem af One Direction. Resten af historien handler om hvordan chris må skjule sin sande identitet som pige. Og måske lidt kærlighed...

9Likes
6Kommentarer
2664Visninger
AA

17. Kap.17

Chris POV

Jeg lå fladt på maven med gafatape for munden og en voldtægtsforbryder oven på mig. Da jeg pludselig mærkede mandens kropsvægt oven på mig igen. Jeg havde intet hørt, selvom jeg viste at manden havde snakket til mig, men jeg havde lukket mine øre og hørte ikke andet end mine egne skrig, der nu ikke var andet end nogle halvkvalte gylp. Jeg mærkede tårerne presse sig på, og en enkel, eller mange, trillede ned ad mine kinder. Da jeg mærkede alt vægten forsvinde fra min krop, nogen havde skubbet ham væk. Jeg blev roligt løftet op af et par stærke hænder. Da jeg vendte mig stod, der til min store overraskelse, Harry. Han smilede. Jeg var lige ved at tro at jeg drømte, da jeg mærkede det gjorde ondt da han fjernede tapen fra min mund. Han lagde en hånd på min skulder, den anden brugte han til at fjerne tårerne fra mine kinder. Den bevidstløse krop lå på jorden ved siden af os, han havde fået et ordentligt slag i baghovedet med noget tungt og hårdt.

Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, men da vi hørte politisirenerne begyndte vi at løbe. Jeg kunne mærke at det gjorde ondt i mit højre ben, det må have været fra da han landede på mig. Sirenerne kom tættere på, og da vi kunne se de blå blink, tog Harry min hånd i sin, og trak mig med ind i en smal gyde. Her stod vi lyttede, og kikkede ud på vejen og så politibilerne køre forbi. Havde det overhovedet været os de havde været ude efter? Jeg kikkede ud mod vejen, og skulle lige til at gå derud igen, da Harry igen greb min hånd.

”Vent.” Sagde han. ”Du må undskylde det tidligere, jeg viste ikke hvad der gik af mig. Jeg har brugt hele dagen i den der park, jeg har tænkt over hvad jeg skulle sige til dig og alle de andre når jeg kom hjem.” Han holdt en lille pause før han forsatte. ”Da jeg så dig og Niall blev jeg meget overrasket, jeg troede jeg kunne være i fred, hvilket jeg tydeligvis ikke kunne. Jeg ville ikke have i skulle opdage mig, så jeg begyndte at gå ud af parken, da jeg så denne mandsperson gå i jeres retning. Jeg blev lidt mistænkelig ved det og fulgte med tilbage. Da du sad alene og begyndte at løbe, så jeg det hele hundrede meter længere nede ad stien. Men da han lagde dig ned greb jeg ind. Forstår du…” Han evige talestrøm blev afbrudt af min mobil, der hidsigt larmede i min lomme. Det var Niall. Harry greb mig i armen, og bad mig lægge på, men jeg ignorerede hans advarsel, og tog den. Idet jeg snakkede med Niall, gik jeg igen ud på fortovet, med Harry bag mig.

Da vi kom tilbage til huset var Harry stadig med, jeg tror også det var på tide for ham at komme hjem. Manageren var der allerede, og begyndte straks at skælde Harry ud. Harry undskyldte mange gange, og fortalte kort hvor han havde været, men undlod heldigvis at fortælle om overfaldet. Niall kom over og satte sig ved siden af mig i sofaen, hvor det endte med at jeg faldt i søvn med mit hoved på hans skulder. Harry og Manageren talte længe ude i køkkenet. Da klokken var halv fire, mærkede jeg at Niall bar mig op i seng. Han havde også stærke arme, de føltes dog ikke helt så stærke som Harrys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...