One Secret [1D]

Den danske pige Chris, havner ved et uheld til en audition. Hun har ingen idé om hvad det er for en audition, men finder ud af det, efter at blive udvalgt, at hun er blevet castet som det nye drenge medlem af One Direction. Resten af historien handler om hvordan chris må skjule sin sande identitet som pige. Og måske lidt kærlighed...

9Likes
6Kommentarer
2546Visninger
AA

16. Kap.16

Chris POV

Det kommende døgn, blev meget nervepirrende for os alle, at Harry var væk. Kort efter Niall havde fortalt mig det, havde jeg forgæves forsøgt at ringe til Harry fem gange. Da jeg kom ned i stuen var Liam ved at ringe til vores manager, som tilsyneladende straks satte nogle personer til at gennemsøge entertainment bygningen. Der var en meget nerve pirrende stemning og igen af os kunne lide det.

Louis var temmelig uvant ved situationen, og skulle flere gange til at løbe ud for at lede efter ham, Liam stoppede ham dog. Efter to timer, blev vi ringet op af manageren, der stadig ikke havde set noget til Harry. Han havde startet en større efterforskning, og politiet var også blevet sat på sagen. Liam foreslog en efterlysning på tv, eftersom et kendt ansigt som Harrys ville være let at finde, manageren afslog og bad os om at holde det væk fra medierne, i hvert fald de første 5 timer, herefter ville det være en mulighed.

Mens vi alle sad i stuen, og diskuterede hvor han muligvis kunne være taget hen, tog Liam en hurtigbeslutning.

”Jeg ved godt at vi vist alle har et lidt anstrengt forhold til Harry, som følge af eftermiddagens uheldige drejning.” Jeg sænkede hovedet, og Niall lagde en hånd på min skulder. ”Men det skal ikke betyde at vi andre skal være ligedan, vel? Jeg syntes at vi bør dele os op i to hold, og prøve at gå ud og se om vi kan finde ham.” Louis rejste sig omgående, og meddelte at han ville i en tremandsgruppe sammen med Zayn og Liam. Niall og jeg havde intet imod at skulle være i gruppe sammen, så sådan blev det. Vi tog overtøj på, og de andre skjulte også deres ansigter med huer og briller. Zayn tvang også mig til at bære denne form for forklædning.

Klokken var halv tolv da vi delte os i t-krydset tæt ved huset. Niall og jeg gik ved siden af hinanden ned ad vejen, der var ingen biler kun gadebelysningen var tændt, man kunne hører en brummen fra et tv i et af de nærliggende huse. Vi snakkede næsten ikke, jeg tror bekymringen var for stor for os begge, også selvom Niall havde virket ret sur på Harry tidligere på aftenen. Vi gik omkring i boligkvarterene og spurgte forbipasserende der var ude og lufte deres hund eller for at ryge en sidste godnat smøg, uden konen ville opdage det.

Da klokken var lidt over et, gik vi ind i en tilfældig døgnkiosk og købte nogle vakuumpakkede småkager. Så satte vi os på en bænk i en park, og spiste dem. Niall brokkede sig meget over dem, de var for tørrer, kedelige og hundemad, så han besluttede sig for at gå tilbage og købe noget vand at skylle dem ned med. Jeg sagde jeg hellere bare ville blive siddende og vente på ham her.

Fem minutter efter Niall var gået, så jeg en uhyggelig mandsperson gå rundt blandt nogle træer i parken. Jeg trak mig lidt sammen, nu ville jeg ønske jeg var gået med Niall. Mandspersonen kom langsomt tættere på, jeg så hans silhuet mellem stammernem, på den anden side af stien der løb gennem parken. Jeg blev en smule mere utryk ved situationen, nu nærmede han sig endnu hurtigere. Jeg gøs. Han stod lige udenfor lyset over stien, og hans mørke skygge fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Jeg rejste mig hurtigt, og begyndte at løbe i den retning Niall var gået. Jeg kunne mærke at han fulgte mig først med øjnene, og kort efter satte han også i løb. Jeg var kun hundrede meter foran ham, og han løb en del hurtigere end mig, så han indhentede mig hurtigt. Da han var lige bag mig satte han af, i et stort spring nedlagde han mig, som en løve hun nedlægger en antilope. Jeg faldt så lang jeg var, med dennes mandsvægt oven på mig. Han holdt et stramt greb omkring mig, så jeg ikke kunne flygte. Han satte sig overskrævs på mig, mens jeg stadig lå på maven. Han tvang mine hænder i ro, ved at sætte sine knæ oven på dem. Jeg skreg så højt jeg kunne, jeg viste ikke om Niall var i nærheden, men jeg håbede han kunne høre mig, eller bare en eller anden der kunne frelse mig. Jeg mærkede et stykke gafatape for min mund, selvom jeg ikke kunne skreg jeg alligevel. Da jeg pludselig igen mærkede mandens kropsvægt oven på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...