Summer paradise - 1D

Den 18 årige Alba Perez sommer var ikke noget at råbe hurra for. Hendes bedsteveninder skulle rejse det meste af ferien, hendes forældre skulle arbejde og hendes ældre søskende var flyttet hjemmefra og havde ikke tid til hende. Hendes planer lød mest på shopping, selvom hun vidste det blev kedeligt efter den første uge.
Under en af hendes shoppeture, opdager hun tilfældigt en fyr sidde og kigge på hende. Hun tænkte ikke mere over det, indtil hun opdagede ham overalt. Hun tog sig sammen til at snakke med ham, men han ville ikke afsløre hvem han var.

2Likes
3Kommentarer
681Visninger
AA

3. 2. The stranger

Londons gader var langt fra tomme. Det myldrede med turisterne, og mindst halvdelen var fra Asien. Jeg fnes for mig selv. De tog billeder af alt, de skøre turister! Jeg havde ikke ikke fået købt noget i dag, der var bare ikke noget flot i butikkerne. Jeg vandrede bare rundt mellem turisterne og følte mig lidt ligesom en af dem. Ind i mellem, så tænker jeg lidt over hvad de siger. Hvad nu hvis de taler om mig? Det er derfor det er ret nederen at være fra England. Næsten alle kan det. 

 

Min mave rumlede. Jeg kiggede sultent efter en lækker café, men det var svært at se noget for alle de mennesker. Jeg kunne lige skimte en lille café, som jeg ikke havde været på før. Nå, en gang skal vel være den første, så jeg gik derind.

Der var ikke specielt mange mennesker der inde og det var billigt! Jeg kunne allerede lide denne besked. Jeg gik op til disken og ventede på en ekspedient.

"Hej, hvad skulle det være?", det var en sød blondine, som smilede over hele femøren, jeg smilede tilbage, "en kyllingesandwich og en stor iste" sagde jeg venligt. Blondinen kradsede min bestilling ned i blokken, og kiggede derefter op på mig igen, "der går lige 5 minutter, bare sæt dig", derefter forsvandt hun ud i køkkenet med min bestilling. Jeg kiggede ud i det lille lokale og fandt et bord helt ovre hjørnet, det var en bedre temperatur herinde, end derude. Det var alt for varmt udenfor. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet. Måske var der en lækker turist derude? Men nej, ingen lækre turister. Blondinen kom med sandwichen og min iste, stadig med det kæmpe store smil plantet i hendes ansigt. Det må godt nok gøre ondt til sidst. Tænk at smile dag ind og dag ud? Belastende. Mens jeg nød min sandwich, kiggede jeg nysgerrigt rundt i caféen og så til min store overraskelse en fyr sidde og kigge, nej stirre på mig. Man kunne slet ikke se ham for alt det han gemte sig i. Cap, hættetrøje og solbriller. Efter et par minutter, gik det op for mig, at vi bare havde sat og stirret på hinanden. Jeg rømmede mig, kiggede væk og spiste min sandwich færdig. Jeg tog min iPhone op af lommen og tjekkede min facebook og twitter. Intet nyt, men alle var jo på ferie, så det var jo helt klart. Jeg drak min iste færdig, betalte og var ude på gågaden igen. Jeg tullede lidt mere rundt og bare kiggede lidt vinduer. For sjov gik jeg ned til London Eye. Ikke fordi jeg havde regnet med færre mennesker, der er altid en million mennesker ved London Eye. 

Helt utrolig nok, så var der faktisk en bænk ledig, så jeg skyndte mig hen til den, inden den blev taget. Jeg tog igen min iPhone op, for at tjekke Facebook og Twitter. Der var faktisk sket noget denne her gang, men det var kun nogle der havde skrevet hvor fedt det var i Italien, Spanien, Tyrkiet eller hvor fanden de nu var henne. Jeg misundede dem lidt alligevel, men jeg ville ikke indrømme det, aldrig. Jeg kiggede lidt rundt, og opdagede fyren fra caféen. Han sad på bænken overfor mig og stirrede på mig. Det skræmte mig, så jeg skyndte mig videre og hjem! 

 

Herude var gaderne helt tomme og det var også ved at blive mørkt, faktisk var det lidt uhyggeligt. Jeg gik automatisk lidt hurtigere. Hvorfor tog jeg ikke lidt tidligere hjem, så var jeg sluppet for det her. Jeg sukkede højlydt, men stoppede straks min sukken da jeg kunne høre fodskridt bag mig. Jeg stivnede. Hvad nu hvis det var en voldtægtsmand, eller en morder? Jeg vente forsigtigt mig om, og så til min store overraskelse ham fyren. "Hvorfor følger du efter mig? Er det her en langt ude joke med dine venner?" min stemme var lidt mere skinger end jeg ville have den til at være, men fuck det. Jeg kiggede afventende på ham, men han trak ikke en mine. "Så svar dog syge stodder!" jeg havde fået mere kontrol over min stemme, men igen, han svarede ikke. Han begyndte at gå hen imod og som refleks bakkede jeg. "Slap dog af, jeg er ikke voldtægtsmand!" han lød irriteret, "hvad fanden er du så?" dumt spørgsmål, nu svarede han sikkert sarkastisk tilbage eller sådan noget, "jeg er bare et menneske, som gerne vil i kontakt med dig!" jeg kiggede skeptisk på ham, "så du har fulgt efter mig hele dagen?" min stemme var helt normal nu, "jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige" mumlede han og kiggede ned i jorden, sødt, men jeg købte den ikke. Jeg sukkede højt og irriteret, "vi ses" sagde jeg og vendte om, "vent! Ved godt vi er kommet skævt ind på hinanden, men du var så smuk og jeg blev så genert, ville gerne have gjort det her på en bedre måde, men må jeg lære dig at kende over en middag?", jeg vendte mig forvirret om og kiggede på ham, "klokken 2, på den café hvor vi stirrede på hinanden, hvad hedder den egentligt?" jeg smilede hurtigt, eller jeg trak egentligt bare mundvigen opad, "Bentleys" han smilede for første gang. Det smil. Jeg havde aldrig set et smil som det før. "Vi ses imorgen" sagde han og gik ind i en lille sidegade. Jeg trak på skuldrene og gik videre. Jeg skulle på date i morgen, det kunne man vel godt kalde det? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...