Im In Love With A Criminal 3- Against All Odds (Jason McCann)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Igang
Der er en tanke i Gabrielles hoved, som hun hverken selv ikke kan forstå som bliver ved med at trænge ind i hendes hoved - er hende og Jason egentilg kærester? Og, hvad hvis de var? Ville det forande alting? Hun troede hun havde alt hvad hun drømte om, da det hele pludselig vendte retning. Jason begyndte at ændre sig, og kom aldrig til tiden til deres aftaler. Han bor nu sammen med hans Far, som fik ham ud af fænslet, men Jason ser ham ikke som sin far, snare som et uhyre. Hans far prøver at opdrage på ham, men det går ikke som faren havde regnet med, i stedet bliver jason mere og mere ukendelig. Gabrielle prøver at få ham til at fortælle hende om det hele, hvorfor han pludselig er så anderledes. Hun kan ikke klare tanken om at miste Jason. Hun er bange for at han pludselig ikke vil se hende mere.

Men had nu hvis, det hele i virkeligheden er fuldstændig omvendt?

24Likes
26Kommentarer
4479Visninger
AA

12. "What the hell is going on?"

Gabrielles synsvinkel:

 


”I came in like a wrecking ball.
I never hit so hard in love.
All I wanted was to break your walls.
All you ever did was break me
Yeah, you wreck me.

I put you high up in the sky
And now, you
re not coming down.
It slowly turned, you let me burn
And now, we
re ashes on the ground.”

 

Jeg lagde slet ikke mærke til de varme tårer der trillede ned af mine kinder før de ramte min iPhone i mine hænder. Jeg åbnede langsomt mine lukkede øjne op, og lod mit blik glide ud af vinduet i den store gule bus, som jeg sad i. Jeg sukkede tungt og som den sidste sætning ramte mine øre:

 

”Dont you ever say I just walked away.
I will always want you.”

 

Tørrede jeg frustreret mine øjne fri for tårer. Alle sange mindede mig om Jason, og jeg var ved at få nok af det. Jeg måtte komme videre i mit liv, og netop derfor sad jeg i bussen på vej til Crystals en af Las Vegas store shopping centre. Jeg skulle mødes med Sandra, også var planen egentlig bare at shoppe til vi ingen penge havde tilbage, for kender du ikke ordsproget: Har du et knust hjerte, så tag ud og shop det væk? Og det var præcis hvad jeg havde tænkt mig at gøre! Hvis den eneste måde jeg kunne glemme Jason på var at bruge alle mine penge, then so be it!

 

***

 

”Jeg tror aldrig, at jeg i hele mit liv har brugt så mange penge på så kort tid!” Grinede jeg, mens jeg slæbte mine mindst 20 poser med tøj, smykker og Make Up med mig op ad trappen til den øverste etage, hvor de forskellige spisesteder befandt sig.

”Jeg tror aldrig jeg har set dig gå så meget amok, nogensinde!” Grinede Sandra som selvfølgelig slæbte på lige så mange poser som jeg, hvis ikke der var flere. Der var bare en ting der gjorde det hele anderledes. Det var normalt for hende.

”Hvor skal vi spise?” Jeg lod mit blik passere forbi de mange spisesteder, som lå på række. Der var alt fra The Mirage til Mac Donalds. Det var faktisk et svært valg. Sandra gjorde det samme, men var hurtige til at træffe en beslutning.

”Jeg har lyst til Chinese!” Hun lod sin hånd glide i retningen af en lille kinetisk restaurant. Jeg nikkede mig enig. Kinetisk var godt, og faktisk lige noget jeg havde lyst til, så efter at have fået alle mine poser med mig efter at have placeret dem på gulvet, gik vi hen mod restauranten.

 

 

 

”Oh Lord, fuck han gloede på dig Gabrielle.” Hviskede Sandra med en fnisen i mit øre, da vi var på vej hen til de store trapper, der førte os ud fra Crystals

”Tro mig jeg bemærkede det. Jeg troede da jeg havde noget i hovedet eller noget…” Smilede jeg.

”Han syntes du var lækker, hvilket jo egentlig ikke kommer som en stor overraskelse!” Jeg nikkede ligegyldigt på hovedet. Jeg var faktisk ligeglad med at han syntes, jeg var lækker. Han var ikke Jason, og ja der indrømmede jeg så at denne shopping tur ikke havde hjulpet på mine fucked up følelser, men til gengæld havde jeg haft en super dag med Sandra, for lige at vise lidt positivitet.

”Du er single Gabbi!. Du har aldrig haft en kæreste. Det er tid til at du tager det næste skridt. Du skulle have snakket med ham!” Husker I at jeg ikke havde fortalt Sandra noget om Jason, well. Det har jeg altså stadig ikke fået gjort. Kald mig bare en dårlig bedsteveninde, jeg ved det godt. Jeg er et frygteligt menneske, men det er bedst hvis hun ikke ved noget, så i stedet for at fortælle hende at jeg faktisk havde haft et forhold med en kriminel, grinede jeg i stedet, falsk, selvfølgelig.

”Du for meget Sandra. Jeg gider ikke springe på den første der viser lidt interesse. Det er bare ikke min stil.”

”Selvfølgelig ikke,” Mumlede hun med himmelvendte øjne og et smil på læben. Hun åbnede døren ud til op, og den kolde efterårsvind mødte mit ansigt. Vi gik snart ind i november måned, og det kunne helt klart mærkes. Jeg trak mit halstørklæde tættere rundt om min hals, da jeg tog et skridt ud i kulden. Normalt ville jeg glæde mig til at komme ind i November måned, men med November fulgte tankerne om December måned, og tanken om at jeg skulle være alene i December måned – en af årets mest romantiskske tider på året – gjorde mig selvfølgelig lidt trist. Jeg orkede dog ikke at ødelægge min aften med sørgelige tanker om Jason og at jeg vist nok var single. Jeg måtte simpelthen være stræk, eller i hvert fald prøve at spille stærk.

 

Gaderne lå mørke foran os, da vi traskede mod busstoppestedet, der lå godt 5 minutter fra Crystals. Jeg lod mine hænder presse mit hvide tørklæde længere mod min hals, da jeg ikke ønskede at blive forkølet. Jeg fandt derefter mine varme luffer frem fra min brune skuldertaske, der var beklædt med læder. Jeg lod derefter mine øjne glide til min venstre side, hvor et stort smil fra Sandra mødte mig. Jeg undrede mig over hvad der var at smile over, da hun nåede at sige det, før jeg spurgte.

”Er du sikker på det helt sund for dig at fryse hele tiden. SÅ koldt er det altså ikke!” Jeg rystede kort på hovedt, og undslap et dyb suk. Selvfølgelig kom hun med sådan en kommentar.

”Ja, jeg kan ikke gøre ved at min krop er opbygget til kun at kunne lide varme,” Smilede jeg endnu engang falsk til hende. Jeg lod endnu engang mit blik glide rundt på de gamle bygninger, der lå her, og som jeg skulle til at spørge Sandra om hun ville med hjem til mig, så jeg en slank mørk skikkelse stå i et hjørne af et hus ikke langt fra hvor vi gik. Jeg studerede skikkelsen nærmere, men droppede det hurtigt igen. Min underbevidsthed ville hele tiden have at Jason dukkede op. Det kunne være hvilken som helts person, der bare skulle ud og ryge, så jeg kastede tanken fra mig og vende tilbage til Sandra.

”Vil du med hjem til mig?” Hun skulle lige til at svare, da hun blev afbrudt, da jeg blev hevet væk fra hende så pludseligt, at jeg ikke nåede at opfange noget før jeg stod overfor skikkelsen, jeg havde set.

”Gabrielle,” Tårnede dukkede straks op i mine øjne, da jeg hørte den velkendte stemme, og de velkendte brune øjne mødte mine.

”Jason?!” Min stemme var skinger, og jeg var fuld med vrede og sorg.

”Hvad fuck sker der her?!” Sandra kom løbende over til os, med et bekymret udtryk i ansigtet. Hun skulle lige til, at hive fat i min arm, og trække mig tilbage, da hun så hvilken person jeg snakkede med. Hun fik et skræmt udryk i øjende og tog to hurtige skidt tilbage.

”Hvad sker der her? Gabrielle? Løb, du kan ikke snakke med ham! Det er Jason McCann. Han er farlig. Løb!” Jeg ignorere hende, da jeg godt vidste at hun nok aldrig ville kunne forstå det. Derfor rettede jeg min opmærksomhed tilbage til Jason.

”Hvad fuck har du gang i? Du svare ikke på mine beskeder. Du ringer ikke tilbage,” Han sukkede tungt.

”Jeg kan ikke forklare det..” Han sendte Sandra et blik, ”her,” afsluttede han. Jeg kunne mærke vreden stige.

”jeg er fucking ligeglad okay! Du er eller var, eller whatever min kæreste. Jeg har været så ked af det. Jeg gider ikke snakke med dig!” Jeg nåede lige at afslutte min sætning, med et hårdt skub i hans mave, da Sandra brød ind.

”Hvad? Kærester. Jer to? Hvorfor har du ikke sagt noget som helts Gabrielle? Vi er bedsteveninder. Du kan sole på mig!” Jeg sukkede. Nu ville jeg komme i problemer med Sandra også. Det havde jeg virkelig ikke overskud til. Jeg skulede en enkel gang til Jason, og vendte så hele min opmærksomhed imod Sandra.

”Det er indviklet Sandra.. Jeg..” Mere nåede jeg ikke at sige før hun vendte rundt på hælen og forsvandt ud i mørket. Jeg begyndte at gå hurtigt efter hende, da en hånd hev fat i min arm, og da jeg vendte mig rundt så jeg Jason kigge på mig.

”Vent Gabrielle.. .” 

 

_________

 

Hey,

Hvad syntes I om at Sandra nu ved det med Gabrielle og Jason? 

Synes I det var for sent, hun fandt ud af det? Og hvad med Gabrielle, skal hun tilgive Jason? Og hvad tror I der kommer til at ske med hende og Jason, nu da Jason er indblandet i en bortførelse? 

Kom med jeres taaaaaaaanker. 

Jeg er taknemlig for at I stadig læser med. Jeg håber I kan lide kapitlet. 

XOxo 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...