Im In Love With A Criminal 3- Against All Odds (Jason McCann)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Igang
Der er en tanke i Gabrielles hoved, som hun hverken selv ikke kan forstå som bliver ved med at trænge ind i hendes hoved - er hende og Jason egentilg kærester? Og, hvad hvis de var? Ville det forande alting? Hun troede hun havde alt hvad hun drømte om, da det hele pludselig vendte retning. Jason begyndte at ændre sig, og kom aldrig til tiden til deres aftaler. Han bor nu sammen med hans Far, som fik ham ud af fænslet, men Jason ser ham ikke som sin far, snare som et uhyre. Hans far prøver at opdrage på ham, men det går ikke som faren havde regnet med, i stedet bliver jason mere og mere ukendelig. Gabrielle prøver at få ham til at fortælle hende om det hele, hvorfor han pludselig er så anderledes. Hun kan ikke klare tanken om at miste Jason. Hun er bange for at han pludselig ikke vil se hende mere.

Men had nu hvis, det hele i virkeligheden er fuldstændig omvendt?

24Likes
26Kommentarer
4478Visninger
AA

6. Love me like you do

 

Jasons synsvinkel:

 

 

”Hvornår skal du møde mine forældre?” Spurgte Gabrielle en aften hvor, vi lå i hendes seng og snakkede. Jeg lod min venstre hånd kærtegne hendes lyse hår, og i et håbløst forsøg, prøvede jeg at skifte emne.

”Hvad har du egentlig lavet i dag?” Prøvede jeg, men kunne allerede godt se i øjende, at jeg ligeså godt kunne glemme at prøve. Gabrielle var ikke lige den type der var nem at få til at tænke på noget andet – desværre. Hun satte sig hurtigt op i sengen, og kiggede på mig med dumme øjne.

”Du så dosk, Jason!” Smilede hun, og slog mig blidt på maven. Et hurtigt smil formede sig på mine læber, og jeg satte mig op i sengen.

”Hvad siger du til i morgen?” Hendes stemme lyste af håb, håb på at jeg ville sige - ja lad os gøre det! Men vi vidste begge to godt, at de ord ikke ville komme ud af min mund. I stedet sukkede jeg tungt.

”Jeg skal hjem, klokken er mange.” Jeg prøvede at placere mine ben på gulvet, men hun puffede mig i stedet ned i sengen, så jeg igen lå ned. Hun placerede sig hurtigt på min mave, så jeg ikke ville kunne komme op, og kiggede så på mig med magtfulde øjne, mens et smil hang hånligt på hendes læber.

”Jeg troede ikke du holdte dine aftaler med din far.” Drillede hun. Jeg sukkede. Det ville være en løgn at sige at jeg altid holdte tiderne med min såkaldte far, det skete faktisk aldrig. Jeg hadede ham så meget, at jeg slet ikke ville kunne sætte ord på det, og jeg havde ikke engang lyst til at prøve.

”Det gør jeg heller ikke,” smilede jeg, og forsatte, ”men så må jeg vel også hellere gøre det denne ene gang,” prøvede jeg igen. Jeg ville gøre alt for, at slippe for samtalen om møde med hendes forældre. Hun sukkede, og placerede så hendes bløde røde læber på mine.

”Jeg kunne tvinge dig til at blive,” prøvede hun. Jeg løftede mit ene øjenbryn.

”Og hvordan har du tænkt dig at gøre det?” Hun var stille i et kort øjeblik, og smilede så pludseligt stort. Hun rejste sig fra min mave, og jeg troede derfor at, hun havde givet op og ville lade mig slippe for samtalen, men i stedet gik hun yndefuldt hen over gulvet på hendes værelse, og tog nøglen ud af døren. Jeg vidste at døren var låst, og en tanke om at hun ikke ville lade mig komme ud foreløbig banede sin vej til min hjerne.

”Had har du tænkt dig?” Et smil hang på mine læber, da jeg betragtede, hende smide nøglen ned i et pengeskab, som der jo selvfølgelig var en hemmelig kode til. Hun svarede ikke. I stedet, gik hun tilbage til sengen og satte sig igen på min mave, mens hun med sin ene hånd nussede mit hår.

”Jeg har tænkt mig, at du bliver her,”

”Du giver mig store problemer, Ms. Wilson,” Mumlede jeg, og lod så forsigtigt, mine læber røre hendes.

 

Mørket lå tungt over mine øjne, og jeg var så tæt på at falde i søvn. Gabrielle lå tæt op ad mit bryst. Hun var fulgt optaget af et program der kørte i fjernsynet, og var næsten ikke til at komme i kontakt med. Det gjorde mig ikke noget, når der var stilhed imellem os, det var på en måde dejligt. Jeg tog min venstre hånd, og lod den køre igennem hendes lange lyse hår, som jeg elskede, og var så tæt på at falde i søvn, at en drøm allerede var begyndt at forme sig i mit hoved. Dog nåede jeg aldrig at falde helt ind i drømmen, for en brummen fra min lomme vækkede mig op til virkeligheden. Jeg satte mig hurtigt op, og Gabrielle vendte straks sin opmærksomhed imod mig. Jeg fandt hurtigt min htc, og lod så blikket glide ned på hvem der ringede, der stod intet navn bare et mobilnummer, dog kendte jeg nummeret. Jeg gad bare ikke indtaste det på min mobil. Jeg sendte hurtigt Gabrielle et blik hvorefter jeg trykkede på ”svar”    

”Jason,” lød det fra mine læber.

”Du er sent på den,” Jeg sukkede og lod mine øje føre mod loftet.

”Hvornår fatter du, at du ikke skal blade dig i, hvornår jeg kommer hjem?” Jeg var irriteret og det valgte jeg ikke at skjule overfor ham.

”Du kommer hjem nu,” tre velkendte bip lyde, som jeg for det meste var skyld i lød i røret. Han havde lagt på. Jeg valgte derfor at rejse mig op fra senge.

”Jeg bliver altså nød nødt til at gå,” mumlede jeg. Hun rejste sig hurtigt fra sengen og fadt nøglen og låste døren op med en langsom bevægelse.

”Er det virkelig nødvendigt?” Hedes øjne viste klar udtryk for at hun ikke var tilfreds med at jeg gik. Jeg nikkede dog. Jeg var nødt til at tage hjem ellers ville han flippe fuldstædig ud. Ikke at det rørte mig den mindste smule, men alligevel.

 

Man skal ikke klappe løven selvom den se vildt sød ud, lige pludselig, kan man risikere at den bider.

     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...