Im In Love With A Criminal 3- Against All Odds (Jason McCann)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Igang
Der er en tanke i Gabrielles hoved, som hun hverken selv ikke kan forstå som bliver ved med at trænge ind i hendes hoved - er hende og Jason egentilg kærester? Og, hvad hvis de var? Ville det forande alting? Hun troede hun havde alt hvad hun drømte om, da det hele pludselig vendte retning. Jason begyndte at ændre sig, og kom aldrig til tiden til deres aftaler. Han bor nu sammen med hans Far, som fik ham ud af fænslet, men Jason ser ham ikke som sin far, snare som et uhyre. Hans far prøver at opdrage på ham, men det går ikke som faren havde regnet med, i stedet bliver jason mere og mere ukendelig. Gabrielle prøver at få ham til at fortælle hende om det hele, hvorfor han pludselig er så anderledes. Hun kan ikke klare tanken om at miste Jason. Hun er bange for at han pludselig ikke vil se hende mere.

Men had nu hvis, det hele i virkeligheden er fuldstændig omvendt?

24Likes
26Kommentarer
4448Visninger
AA

4. En aften med veninden

 

Gabrielles synsvinkel:

 

 

”Jeg elsker dig!” Hans stemme rungede i mit hoved, da han lod de smukke ord flyde ud af hans læber. Jeg lod et smil glide over mine læber af bare lykke.

”Jeg elsker også dig!” jeg lod min hånd glide ned ad hans brune hår, det var utroligt blødt og langt, og jeg elskede at lade mine fingre køre gennem det. Han satte sig pludselig bragt op fra sengen som vi begge lå på, og jeg lod et lille spjæt komme igennem min krop.

”Shit, du gav mig et chok!” Smilte jeg, mens jeg lod en lille latter komme igennem mine læber. Jeg mødte hans blik, og kiggede forvirret på ham. Havde jeg gjort noget forkert? Hans øjne så anderledes ud, og slet ikke til at kende. Han kiggede på mig med nogle øjne, som nærmest…skræmte mig?

”Hvad sker der?” Spurgte jeg, og bemærkede at min stemme rystede, og lod min hånd ramme hans arm. Han rev straks armen ud ad mit greb som om jeg brændte han, og jeg lod straks min hånd glide ned på dynen.

”Hør!” Hans stemme var pludselig kold, og den smukke bløde stemme som for mindre end et minut siden havde sagt at han elskede mig var pludselig forsvundet, så hurtigt som når en sky kunne dække over en sol. Jeg skulle lige til at sige noget, da han afbrød mig med et suk, hvilket straks fik mig til at tie.

”Jeg elsker dig, ja! Men, det bliver aldrig det samme. Jeg elsker dig ikke på den måde som du tror. Jeg kan i virkeligheden ikke døje dig, bare den måde du kigger på mig giver mig en lyst til at brække mig! Det eneste jeg elsker ved dig, er når du opføre dig som en luder, så jeg kan kneppe dig så du ikke kan gå! Jeg skrider nu! Og, du skal ikke engang tænke på at kontakte mig igen!” ”Men, Jason?!” Jeg kiggede på ham, mens tårnende trillede ned ad mine kinder, men han vendte ikke engang blikket imod mig. Og pludselig forsvandt han i mørket, som om han aldrig havde fundet sted.

 

 

Jeg vågnede op med et spjæt, og lod straks min ene hånd søge efter Jasons, det hele havde bare været en drøm, det vidste jeg men alligevel føltes den så uhyggelig virkelig. Et ubehaligt sug røg gennem min krop, da jeg bemærkede at Jason ikke lå ved siden af mig og holdte sine muskelløse arme omkring mig.  Jeg sukkede. Og tanken stejfede mig, om det nu også havde været en drøm, eller om det rent faktisk havde været den barske virkelighed. Jeg blev pludselig ramt af en forfærdelig tvivl, og som jeg sad der, og kiggede på det sted hvor Jason havde langt, landede den ene tåre efter den anden ned på dynen, som jeg havde omkring mig. Det måtte ikke være sandt, det var den samme tanke som jeg tænkte igen og igen. Jeg ville ikke miste ham.  Jeg tog puden han havde lagt med op til mig, og krammede den stramt ind til mig, da jeg pludselig bemærkede et lille hvidt stykke papir, som havde lagt under hovedpuden. Jeg tog forsigtigt sedlen op og kiggede lidt på den, hvorefter jeg bemærkede at der stod noget med krogede skrift. Og jeg begyndte at læse:

 

Hey Gabs!

 

Jeg, blev nød til at gå, da jeg så at du havde fået en besked fra Sandra, om at hun ville kigge forbi.

Jeg ville gerne have sagt farvel, men du lå simpelthen så sødt og sov at jeg ikke nænnede det.

Du dejlig,

 

 Vi ses.

 

- Jason

 

 

 

Jeg tørrede med en langsom bevægelse tårnende væk fra mine kinder, og de blev erstattet med et lille smil. Han var ikke gået fra mig, det havde bare været et mareridt, oh thank God! Em skyldfølelse skyllede pludselig ind over mig, som jeg sad med hans lille besked i min hånd, tænk at jeg overhovedet havde troet at han kunne finde på at gå fra mig, hvor var jeg dog en idiot, at tænke sådan om Jason. Han elskede mig, det vidste jeg, også selvom han aldrig havde fortalt mig det. Det var altid sådan, at når jeg sagde til han at jeg elskede ham, så endte det altid med at han kyssede mig på kinden. Men selvom han aldrig havde sagt han elskede mig tilbage, vidste jeg inderst inde at han elskede mig sindssyg højt, det var i hvert fald det jeg bildte mig selv ind.

 

***

 

 

”Fortæl mig det hele!” Kommanderede jeg en time efter til Sandra, som sad på min seng med røde kinder.

”Hvad vil du gerne vide?” Hun smilte et lille uskyldigt smil, og lod rødmen falme en smule, mens jeg sad og nærmest hoppede op og ned, for at høre om hendes date, som hun ved vilje intet havde fortalt mig om.

”Som jeg lige har sagt, alt!” Hun kvalte et smil, og til sidst lod hun sig overgive, og da hun vendte hendes hoved imod mit kunne jeg se et nærmest lykkeligt smil forme sig på hendes læber.

”Vi tog ud og spiste, derefter gik vi en tur. Meget uskyldigt, men det var vidunderligt.” Jeg sukkede, sådan noget gjorde jeg aldrig sammen med Jason, egentlig sørgeligt. Jeg ville vædde med, at det var fantastisk at gå der med en dreng man holdte af ned af gaderne hånd i hånd, og nyforelskede.

”Hvad er der?” Spurgte Sandra, som havde bemærket mit dybe suk.

”Ingenting.” Skyndte jeg mig at svare, inden hun blev for mistænksom. Til trods for at vi var bedstevenner igennem 14 år, så havde jeg ikke nævnt Jason overfor hende en eneste gang, eller i hvert fald ikke som min kæreste, eller en person som jeg var forelsket i.

”Okay?” Hun kiggede stadig undrende på mig, men valgte dog at droppe at få mig til at sige noget.

”Skal du ikke snart finde dig en fyr?” Hendes smil var dukket op på hendes læber igen, og hun kiggede sjovt på mig. Jeg kunne ikke lade være med at lukke et fnis ud, men lod derefter mig selv dumpe ned i min seng og lukkede øjende uden at svare. Jeg havde virkelig meget lyst til at fortælle hende om Jason, men hun ville bogstaveligtalt få mig sendt til en psysgolog hurtigst muligt, for det var da ikke normalt at rende rundt sammen med en morder. Hun ville sikkert gå helt i chok, og spørge om jeg var blevet sindssyg, og hvad skulle man lige svare til det? Ja, det tror jeg Sandra, ellers ville jeg da aldrig gå sammen med sådan en som ham! Eller, Nej, hvad regner du med? Jeg er da bare fuldstændig forelsket i en morder, no biggie honny.

”Nej, jeg har intet imod i at være single.” Mumlede jeg, og fik dårlig samvittighed. Vi var så tætte. Vi fortalte hinanden alting, men når det kom til Jason var I, jer der læser dette de eneste jeg kunne udtrykke mine følelser overfor.

”Hvem prøver du at narre?” Hun lagde sig uden videre ned ved siden af mig, og kiggede spørgende på mig.

”Det ved jeg egentlig ikke.” Overgav jeg mig, og sukkede.

”Måske skulle du bare prøve at invitere en dreng ud? De er altså ligeså gernete som du og jeg. Altså, hvad kunne der ske?” Jeg nåede ikke engang at tænke på et svare, da hun sprang op fra sengen. ”- Jeg ved det! Lucas! Han har siden vi startede været totalt into you. Og han er virkelig en sød fyr.” Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg havde intet imod Lucas, ikke den mindste smule, men ligefrem gå hen og invitere ham på en date, også når jeg ikke engang var spor vild med ham, og havde så vidt jeg troede en kæreste, det ville være helt forkert.

”ja, det ville du kunne li’.” Grinte jeg, og fandt min Macbook frem, som havde lagt under min pude og loggede på facebook, mens lyden af Sandras overtalelsesevner summede svagt i mine øre.

 

Det meste af aftenen var blevet brugt i Sandras selskab, og jeg ville indrømme at et var rart at være sammen med hende igen, da vi ikke havde været det i flere uger. Hun var taget hjem omkring klokken 10P.M, og derefter lå jeg bombet på min seng, på nippet til at falde i en lang drømmende søvn, da der pludselig blev banket tre velkendte bank på mit vindue, jeg rejste mig uden videre op, og gik hen til vinduet for at åbne op. Jeg vidste udmærket godt at det var Jason som stod derude og ventede på mig, stående derude som en engel som lige var blevet sendt til mig, alligevel blev jeg så overrasket da jeg så ham, som om jeg aldrig ville kunne forstå at han gad at bruge sin tid på mig. Jeg smilte med røde kinder, og vendte mit hoved ned, da jeg kunne mærke rødmen stige i mine kinder. Pludselig i stilheden imellem os kunne jeg mærke hans ene hånd ramme min, og han flettede hans fingre ind i mine på en rolig måde, det fik mig til at kigge op på ham og smile et varmt smil.

”hey, Jason.” Smilte jeg dumt, og kiggede ham ind i hans gyldne øjne.

”Kom med.” Var den eneste lyd der kom ud af hans røde læber. Jeg løftede undrende mit ene øjenbryn, og prøvede at holde et fnis inde.

”Hvad skal vi.” Spurgte jeg. Han kiggede først intenst på mig hvorefter han svarede, med hæs stemme.

 

 

 

”Et smut ind i min verden.”

 

 

 

 

 

 

Heey sødeste læsere. Jeg underskylder at det har taget mig evigheder at få lagt dette kapitel ud, men jeg skal lige i gang med den ordentligt.

 

LOL (Lots Of Love)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...