Im In Love With A Criminal 3- Against All Odds (Jason McCann)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Igang
Der er en tanke i Gabrielles hoved, som hun hverken selv ikke kan forstå som bliver ved med at trænge ind i hendes hoved - er hende og Jason egentilg kærester? Og, hvad hvis de var? Ville det forande alting? Hun troede hun havde alt hvad hun drømte om, da det hele pludselig vendte retning. Jason begyndte at ændre sig, og kom aldrig til tiden til deres aftaler. Han bor nu sammen med hans Far, som fik ham ud af fænslet, men Jason ser ham ikke som sin far, snare som et uhyre. Hans far prøver at opdrage på ham, men det går ikke som faren havde regnet med, i stedet bliver jason mere og mere ukendelig. Gabrielle prøver at få ham til at fortælle hende om det hele, hvorfor han pludselig er så anderledes. Hun kan ikke klare tanken om at miste Jason. Hun er bange for at han pludselig ikke vil se hende mere.

Men had nu hvis, det hele i virkeligheden er fuldstændig omvendt?

24Likes
26Kommentarer
4490Visninger
AA

3. Efterårsferie

Gabrielles synsvinkel:

 

 

Viserne på det store sorte runde ur, gik utroligt langsomt som jeg sad og stirrede på det med længselsfulde øjne. Følelsen af at det umuligt kunne gå langsommer trængte sig på i min krop, hvis bare uret snart ville vise 15:00, så jeg kunne få efterårsferie, den lange ventede efterårsferie, som jeg havde ventet på i det der føltes som flere år, men i virkeligheden var det dog kun i et par måneder, var lige om hjørnet, eller for at være mere præcis, om 5 minutter, og jeg glædede mig som en alkoholiker som skulle have en øl efter lang ventetid, ja I know, plat eksempel men det føltes sådan – ikke at jeg har nogen anelse om hvordan alkoholiker har det, men jeg kunne forstille mig at det måtte være pinefulgt.  Hvad jeg skulle bruge efterårsferien på havde jeg ingen ide om, overhovedet. Slappe af, være sammen med Sandra var nok det grundlæggende.

Hvad så med Jason?

Tænker i sikkert, og svaret er – Jeg har ingen anelse. Jeg aner seriøst ikke hvad der forgår oppe i hans hoved.

Det må være irriterende.

Mumler i nok for jer selv, men sandheden er at det er det overhovedet ikke. Jeg elsker at alt ikke er planlagt, at han pludselig dukker op og han er min i så lang tid som jeg ønsker det, det gør det hele anderledes og mere spændene.

Hun er sgu da blevet en sær snegl.

Tænker i sikkert, mens i løfter jeres øjenbryn af overraskelse, og nej. Jeg er præcis som jeg plejer at være, den lille pige på de 1.58 cm, med langt lyst hår, og fyldige læber. Og den pige, som er så ubeskriveligt forelsket i den mest mystiske dreng på denne planet – Jason McCann, og som har ingen anelser om han føler det samme som hende.

Velkommen tilbage til mit forvirrende liv.

Jeg er stadig den samme pige som i tog afsked med, for et par måneder siden.

Jeg har ikke ændret mig den mindste smule, jo måske er jeg bare blevet mere underlig, eller mere forvirrende, eller for ikke at næve mere forelsket i denne fantastiske dreng, som skjuler på meget mere end man burde.

Gabrielle Wilson, og i bliver kastet ind i mit liv, på det sted, hvor jeg tror at alting går som en drøm.

Som, jeg troede at klokken aldrig ville blive 15:00, bryder en skrigene klokke ind i min hjerne og et stort smil planter sig på mine læber, ferie! Er den eneste tanker der ryger igennem mit hoved, i dette øjeblik. Jeg rejser mig fra den hårde stol, med det røde ryglæn som jeg havde siddet på i en time, og begyndte at rydde mine ting ned i min store sorte skuldertaske.

”Så fik vi endelig ferie.” Jeg behøvede ikke engang at løfte mit hoved for at vide at det var Sandra. Jeg nikkede, med et smil og lagde mit penalhus ned i min taske med et glad suk, farvel til skolen for en uge! Kunne det blive bedre?

”Ja, langt om længe! Skal vi følges ud?” Spurgte jeg, og svingede min taske over skulderen. Jeg var allerede på vej ud af klassen, da jeg vendte mig om for at se om hun fulgte efter, da jeg så at hun stadig stod ved mit bord, med røde kinder, fik det mig til at gå hen til hende igen.

”Hvad rødmer du sådan over?” Smilte jeg, og em stor nysgerrighed begyndte at bluse frem i mig. Hun kiggede forlegnt ned i det ellers så slide og gamle gulv, og jeg bemærkede at hendes kinder så småt var ved at skifte farve til en svag rød, til tomat farvede.

”Jo, ser du. Jeg kan ikke følges i dag.” Mumlede hun, mens jeg lige kunne skimte et smil i hendes stemme, hvilket fik mig til at smile. Der var noget hun ikke havde fortalt mig, men jeg var ikke sur, snare utrolig nysgerrig!

”Foooortæl!” Hvinede jeg svagt. Hun løftede hurtigt hendes hoved, og jeg kunne se at det var ved at blive sin normale farve igen. Hun hostede svagt, mens hun holdte et grin inde. Hun tog fat i hendes skuldertaske og placerede den endnu engang på hendes skulder, derefter lænede hun sig imod mit øre.

”Jeg har en date.” Hviskede hun, og inden jeg nåede at spørge ind til med hvem, og hvor og hvordan var hun forsvundet ud af klassen. Hun vidste udmærket godt at spørgsmålene ville komme. Hun kendte mig for godt!

 

Efter min underlige afsked med Sandra cyklede jeg 10 minutter efter ned ad de tomme gader, der var ikke så mange mennesker hvilket faktisk undrede mig en del, der plejede altid at vrimle med mennesker når jeg fik fri fra skole, men i dag lå gaderne tomme for mine øjne. Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv, da jeg drejede om hjørnet til min vej ikke fordi at min vej bragte det bedste frem i mig, men fordi at tanken om at Sandra skulle på date gjorde mig vildt glad, som hun i øvrigt skulle fortælle mig alting om når jeg så hende igen. Hun kunne da ikke efterlade mig med sådan et svar, så kunne jeg jo gå rundt i flere timer og vente på at hun ville ringe og fortælle mig hvem den mystiske beundre var. Jeg grinte kort for mig selv, da jeg kørte ind af vores indkørsel og parkerede min cykel. Jeg fiskede hurtigt mine nøgler op fra min jakkelomme og låste hurtigt min cykel, derefter vandrede jeg op til vores hoveddør. Jeg havde forstået på min far at han ville være hjemme når jeg kom hjem, men døren var låst. Det var ikke fordi at det undrede mig at han ikke holdt hvad vi havde aftalt, det skete tit at han pludselig blev ringet op af sit arbejde, når ja, Det minder mig om at jeg slet ikke har fortalt jer hvad der er sket med min far efter han vågnede på hospitalet, jo ser i. Efter han havde lagt på hospitalet i 3 uger, blev han udskrevet og kom hjem. Han måtte ikke begynde at arbejde med det samme, da hans krop var meget svag. Han skulle ligge hjemme i 2 uger, og efter det måtte han begynde at arbejde igen, så kommer vi så ind på hvad i tænker.

Men politistationen var jo sprunget i luften?

Og, der vil jeg faktisk gerne rose jer lidt, det viser at i har fulgt med i min historie.

Kommunen brugte en hel masse penge på at få den bygget op igen, ja det var et seriøst mirakel, så da min Far kunne begynde at arbejde igen havde hans arbejde ventet på ham.

Jeg skubbede min far ud ad hovedet, og låste med et lydløst suk døren op. Jeg skyndte mig ind og smed bare ligegyldigt mine sko i gangen hvorefter jeg tog min taske over skulderen og skyndte mig op på mit værelse.

Mit værelse var som da jeg efterlod det i morges, rodet og mørkt. Jeg havde glemt at trække gardinerne fra. Jeg havde simpelthen haft for travlt og selvom jeg bare kunne gå få skridt for at gøre det da jeg stod på mit værelse igen, valgte jeg i stedet at tage min computer og gå på Skype, der var ikke rigtig nogen som jeg plejede at skrive med, online, så i stedet lagde jeg mig træt i min seng, mens min computer stadig lå på min mave. Jeg var træt efter en lang kedelig dag i skolen, og alt jeg havde lyst til var at slappe af, men lige som jeg skulle til at falde ind i en dyb søvn vibrerede min mobil. Jeg rakte træt ud efter den og så at jeg havde fået en besked.

Sandra skatten:P<3 skrev: Jeg kommer forbi i aften, hvis det er okay. Jeg har en hel roman at fortælle dig, ihhhhh :D <3

Jeg håbede inderligt at det var om hendes date, og hvis jeg kendte Sandra rat så havde jeg ikke taget fejl, man kunne nærmest høre hende hvine bare ved at læse hendes besked, og jeg turde nærmest at væde min hånd om at det omhandlede hendes lille date. Jeg skyndte mig hurtigt at svare tilbage, inden hun ville gå helt ud af den.

Du skrev: Det er bare en aftale, glæder mig til at høre det hele.:D<3

Derefter lagde jeg endnu engang min mobil ned på min seng og lukkede øjende. Jeg sov ikke, slappede bare af da endnu en brummen kom fra min mobil. Jeg regnede med at det var fra Sandra igen, og hun nok bare ksrev ’fint’ eller noget lindene, men alligevel fandt jeg den og så at jeg havde fët en besked, men denne gang var det ikke fra Sandra.

Jason skrev; Åben vinduet.

Jeg stillede ingen spørgsmål, men rejste mig bare op med en kildende fornemmelse i maven og bevægede mig hen til vinduet. Jeg trak ikke gardinerne fra åbnede bare vinduet og fik så tilbage i min seng, mens jeg nærmest stirrede over mod vinduet. Pludselig så jeg en skikkelse komme ind fra vinduet, og uden at hverken han eller jeg sagde noget bevægede han sig imod mig, med hans slanke skikkelse. Jeg lukkede øjende i, og nød bare tanken om at han ville lægge sig ved siden af mig. Jeg kunne efter ingen tid mærke et par hænder ved min mave og langsomt løftede han mig over til den anden side. Jeg forholdte mine øjne lukkede, med et smil plantet på mine læber. Jeg kunne derefter mærke en varm krop møde min og et par arme omkring mig, og der vidste jeg at tiden var inde til at åbne øjende. Jeg åbnede langsomt mine øjne og mødte som det første jeg så hans brune smukke øjne, der var mørkt i værelset så det eneste der lyste værelset op var hans chokolade brune øjne. Jeg smilte svagt til ham, og han lændte sig imod mig og kyssede mig blidt på panden. Hvorefter han mumlede svagt i mit øre.

”jeg har savnet dig.”

 

 

 

Hey, jeg underskylder for det rimelige kedelige første kapitel, men hvis der er noget som jeg truly sucks to, så er det virkelig at starte op på noveller. Jeg kan love jer det næste bliver bedre.

LOVE.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...