En sommerferie jeg aldrig glemmer!

Saras sommerferie ser sort ud. Alle venner og veninder er taget på ferie, og hun er dømt til at passe hendes små søskende i to uger, mens hendes mor også er på ferie med den nye kæreste. Og ikke mindst fjanter hendes eks-kæreste, Mike, rundt på stranden med en lyshåret møgkælling, der er på besøg hos hendes tante. Altså er stranden også et tabu område - kan det blive værre? Men tilfældigvis møder hun den lyshårede Niall fra One Direction, og dette bliver starten på den fedeste sommerferie i Saras liv.

9Likes
14Kommentarer
1097Visninger
AA

1. Mor

"Jeg gør det ikke!!" Skreg jeg op i hovedet på min mor. "Du kan ikke bare tro at du kan tage på ferie, og så lade mig blive hjemme og passe de små." "Hvorfor ikke?" Spurgte min mor. Hun sendte mig et stort smil, som jeg ikke gengældte. "Fordi, da jeg spurgte om jeg måtte tage med Tanja og Simone til  Mallorca sagde hun: "Nej lille skat, hverken din far eller jeg har penge til det lige nu." Jeg vrængede min stemme så hun kunne høre hvor sur jeg var. Tanja og Simone er mine bedste veninder. Deres familier havde i lang tid planlagt en tur til Mallorca sammen, og de havde været så søde at invitere mig med. Men mine forældre (Der i øvrigt er skilt) følte ikke, at de havde nok penge til det. Jeg havde heller ikke en eneste krone på lommen, for alle mine konfirmationspenge er blevet sat ind på min børnekonto, der først må åbnes når jeg bliver atten (jeg er seksten nu), og jeg havde været foruden job i snart to somre. Altså ingen penge til mig. "Jamen søde skat," Sagde min mor. Hun lød nu lettere irriteret nu. "Jeg har jo sagt at K betaler det hele." Vi kaldte mors nye kæreste for "K", til dels fordi han hedder Karlos, og til dels fordi ordet "kæreste" starter med K, og min mor vil ikke have, at de små finder ud af at hende og Karlos nu er sammen. "Og hvorfor kunne han så ikke også betale min ferie? Det ville da være fair nok." Karlos er bankdirektør for et mindre foretagende og han kunne sagtens lige spytte op med 9000 kr når jeg skulle på ferie. Det ville ikke kunne mærkes på hans egen konto anyway, det var jeg sikker på. "Du ved godt at det ikke ville være i orden." Min mor kiggede strengt på mig. "Og det har jeg sagt til dig før." "Få far eller mormor til at passe dem." Svarrede jeg surt. "Du ved udmærket godt, at far er på forretnings rejse i England, og at mormor er i Egypten på krydstogt." Ja, når man bliver gammel har man åbenbart penge nok. "Så få naboen til det." Jeg trak på skuldren og gjorde mine til at gå. "Sara," min mor  brugte nu "Jeg-er-voksen-derfor-mere-erfaren-og-langt-klogere-end-dig-derfor-bestemmer-jeg-også-det-hele!"-stemmen. "du har bare at passe dine søskende, Karlos har allerede både bestilt og betalt for de billetter, og ærlig talt så trænger jeg også til lidt ferie." Den sidste sætning valgte jeg med vilje at  tolke forkert. "Hvorfor fik du så børn?" Skreg jeg efter hende, men hun var allerede gået ud i køkkenet igen, og svarrede selvfølgelig ikke. Min mor er et fantastisk menneske, og jeg elsker hende, men nogle gange kan det godt gå for vidt.

Jeg løb op på min værelse igen. Her lagde jeg mig og surmulede på sengen. Jeg kom i tanke om dengang jeg var mindre. Bare for to år siden havde min mor og jeg haft et meget tættere forhold til hinanden. Lige indtil jeg begyndte at flirte med Mike. Mike gik i klassen over mig, og min mor syntes bestemt ikke at han var noget for mig. I lang tid holdte vi det hemmeligt for min mor, og tog kun hjem til ham. Men en dag havde min mor set os ude i byen, og hun havde givet mig stuearrest. I det mindste begyndte hun lidt efter lidt at acceptere Mike. Efter min stuearrest begyndte vi at tage hjem til mig, og min mor lærte ham bedre at kende. Men jeg har aldrig haft lyst til at fortælle hende om mere private ting igen.  Mike var en fin fyr. Og ja, når jeg siger var, så mener jeg var. vi sammen i to år. Ja faktisk havde han lige dumpet mig for en uge siden. Dumpet mig for en lyshåret kælling (Det skal lige siges, at normalt har jeg ikke noget imod blondiner, både Simone og Tanja (der dog lige fortiden har farvet sit lyseblåt) har lyst hår), der bor på Sjælland normalt, og som bare er på besøg hos hendes tante. Og for at det ikke skal være løgn, så bor hendes tante lige ved siden af os. Jeg har stadig ikke bestemt mig for hvad der er værst; at blondinen bor ved siden af mig, eller om det er det faktum, at hende og Mike altid er nede på stranden (Det var også hernede jeg havde taget ham på fersk gerning), hvor de for det meste ligger og kysser. Altså kan man nu heller ikke gå på stranden mere.PLING! Jeg kiggede over på min computer, der nu lyste op. Jeg havde fået en besked på skype, og jeg ønskede af hele hjertet, at det måtte være Tanja og Simone. Vi havde ikke snakket sammen siden den aften, hvor Mike dumpede mig. Jeg rejste mig op og fik fat på computeren. Beskeden var fra Tanja. Yes! tænkte jeg inde i mig slev. "ER DU PÅ DIT FJOLS?:D Okay, dumt spørgsmål, for du er jo på...:O ER DU VED DIN COMPUTER DIN TUMPE??:*<3" Jeg grinede. Det var Tanja i en nøddeskal. "Sødsød:*... Ja, jeg laver ikke andet end at være på<3." Svarrede jeg hende. Lidt efter lød den velkendte ringelyd. Tanja ville have et opkald med mig. Jeg satte mit webcame til, og snart kunne jeg skimte et lille stykke af det hotel, mine to bedste veninder boede på. Både Tanja og Simone lå i bikini, kun på én liggestol. Simone var lige ved at falde ned, for Tanja fyldte det hele. De var begge to blevet vildt brune. "Kan I høre mig?" Spurgte spurgte jeg. "Jada," svarrede Simone storsmilende, "kan du høre os?" "Ej altså Simone, selvfølgelig kan hun høre os." Tanja rystede opgivende på hovedet. "Det er jo ikke sikkert, vel?" Svarrede Simone, "Og gider du lige rykker dig lidt? Jeg falder snart ud." "Haha, så kan du da lære bare at finde din egen stol." Jeg afbrød dem. "Hey Tanja, har du farvet dit hår?" Det var et dumt spørgsmål, for håret, der plejede at være lyseblåt, var nu postkasse rød med guld-agtige striber i. "Nej Sara, det er bare noget du forestiller dig." Jeg grinede lidt for mig selv. "Jamen, det er da fint," svarrede jeg, "Men hvad var der i vejen med det blå?" "Auv." Lød det fra Simone, der nu trillede ned af stolen. Hun lå dernede et øjeblik, mens vi alle tre skreg af grin. "Jeg henter lige en ny." Sagde hun til sidst og rejste sig op. "Det blå var fint, jeg trængte bare til noget nyt, lidt forandring." Det var det mest utrolige ved Tanja. Hun kunne altid huske hvad vi havde snakket om, hvis der kom et mærkeligt indslag og afbrød diskussionen. "Når når okay." Svarrede jeg, mens jeg prøvede at indstille min hjerne på vores hår-snak igen. Simone kom tilbage med en liggestol, og smed den ned ved siden af. "Når, hvordan går det så hjemme i lille Danmark?" Afbrød hun Tanja, der var midt i en historie om en seriøst lækker dreng, hun havde mødt.. "Af pis." Svarrede jeg. "Når når, vi havde jo heller ikke forventet andet, end..." "Ej Tanja, det er faktisk seriøst, det er meget værre end at I har forladt mig." "Jeg forstår. Dit liv må være et stort sort hul uden os. Uden os er der..." "Ej Tanja stop nu." Simone havde fået lagt sig ned. "Jeg tror faktisk der er noget galt." "Ja okay, undskyld." Tanja blev alvorlig. Man skal kende Tanja, for at vide at hun faktisk er en lyttende og hjælpsom person. Hun er virkelig omsorgsfuld, men det kan de fleste ikke se, for der er altid fart over feltet hos Tanja. Simone er tilgengæld den søde og hjælpende pige døgnet rundt. Hun er en smule mere genert end Tanja og mig, men når man først kommer igennem til hende, snakker hun nonstop. Jeg tror jeg er lidt af det hele. Jeg kan sagtens få klassen til at skrige af grin, men man behøver heller ikke at skære tingene ud i pap for mig, før jeg bliver alvorlig. "Er det noget med Mike?" Spurgte Simone. Sidste gang vi havde snakket sammen, havde jeg fortalt dem det hele. De havde begge lovet at holde kæmpe fest når vi kom hjem, og så skulle vi den næste dag sidde og tude til en super sørgelig film. Men de skulle lige hjem først. "Ja Sara, vi er altså vildt kede af at vi ikke er der." Sagde Tanja. "Og at vi heller ikke kan komme på skype hver dag for at snakke med dig." "Det er helt i orden, I skal bare nyde jeres ferie." Svarrede jeg og smilede opmuntrende til dem. "Men det er nu heller ikke Mike, jeg har holdt mig så langt væk fra ham som muligt er, så jeg har kun set ham en eller to gange i løbet af ugen." Simone rynkede panden. "Hvis det ikke er Mike, hvem eller hvad er det så?" Og så fortalte jeg dem hele i historien om min mor, der havde besluttet sig for at tage på ferie på en eller anden sydhavsø sammen med K - uden mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...