En sommerferie jeg aldrig glemmer!

Saras sommerferie ser sort ud. Alle venner og veninder er taget på ferie, og hun er dømt til at passe hendes små søskende i to uger, mens hendes mor også er på ferie med den nye kæreste. Og ikke mindst fjanter hendes eks-kæreste, Mike, rundt på stranden med en lyshåret møgkælling, der er på besøg hos hendes tante. Altså er stranden også et tabu område - kan det blive værre? Men tilfældigvis møder hun den lyshårede Niall fra One Direction, og dette bliver starten på den fedeste sommerferie i Saras liv.

9Likes
14Kommentarer
1072Visninger
AA

3. Find Markus

(Bare lige til alle der læser den her movella, så skriver jeg nu også alle de repliker, der skulle have været på engelsk, på dansk. Bare så ingen bliver forvirret)

 

Efter vi havde snakket med Niall, løb Meriam og jeg tilbage til Den Glade Ko. Jeg kiggede både inde og ude af caféen, men Markus var ikke at se. Meriam løb ind i butikken ved siden af, mens jeg besøgte butikken overfor. Heller ingen spor. Den næste butik jeg kom ind i, var en plade-forretning. Jeg gik fortvivlet rundt mellem alle hylderne - herinde kunne han sagtens slippe uset forbi mig. Hvorfor havde den unge heller ikke en mobil, når man havde brug for at ringe til ham? Efter jeg havde kigget butikken igennem to gange, spurgt en masse butiksassistenter og andre tilfældige mennesker, om de havde set en lille, mørkhåret dreng med en grøn jakke og FCB-shorts på, og alle havde svaret nej, gav jeg op. Frustreret gik jeg ud igen. Meriam stod ovre ved Den Glade Ko, og så helt fortabt ud.

"Meriam!" Kaldte jeg, "Herovre." Hun kiggede op, og løb over til mig.

"Han var ikke inde i den der butik derovre." Hun pegede over mod butikken ved siden Den Glade Ko.

Jeg sukkede og kiggede op ad gågaden. Den var lang og snoet, alt, alt for lang, hvis man spurgte mig. Da jeg vendte mig om, fangede Niall mit blik. Han vinkede mig over til sig, og smilede optimistisk.

"Kom Meriam." Sagde jeg, og tog hende i hånden.

"Okay, godt." Niall lød som en rigtig business-mand, der var i gang med en vigtig forretning.

"Så, mit eneste forslag er, at vi leder gågaden igennem, indtil vi finder ham. Hvis du bare fortsætte hvor du slap, så tager jeg den anden del." Han pegede om bag sig. Jeg nikkede bare. Jeg havde håbet, at Niall eller en af de andre måske havde set ham.

”Louis har sagt ja til at passe din lillesøster – faktisk ville de alle sammen gerne passe hende.” Niall sendte mig et mystisk smil. Jeg sendte Meriam over til Louis, der stod og smilede som en sindssyg.

"Og forresten..." Sagde Niall, lige inden jeg skulle til at vende mig om for at gå, "var det ikke smart, hvis vi fik hinandens mobilnumre? Så kan vi jo ringe og sige det, hvis en af os skulle finde ham."

"Jo, det er vel en meget god ide." Svarede jeg. Men indeni måtte jeg indrømme, at jeg jublede. Jeg var ved at få Nialls mobilnummer - hvor var det vildt! Han gav mig sin telefon, og han fik min. Hurtigt tastede jeg mit nummer og navn ind i telefonen. Vi byttede telefoner igen, og jeg sukkede trist. Første dag uden mor, og lillebror var allerede væk – jeg klarede det fedt!

”Bare rolig,” Niall havde hørt mit suk, ”det skal nok gå alt sammen. Vi skal nok finde ham.” Og så trak han mig ind til sig i et stort knus. Et øjeblik var jeg vildt forvirret. I princippet stod der en vildt fremmede og krammede mig. Men han var jo Niall på den anden side – det her var nok helt normalt. Han slap mig igen, og smilede til mig. Så vendte han sig om, og begyndte at gå op ad gågaden.

Ingen, jeg spurgte, havde set Markus, og jeg blev mere og mere frustreret. Han var ikke i nogen af butikkerne, jeg var inden i. Han var som sunket i jorden. Jeg kom længere og længere ned af gågaden – men det gik langsomt. Når jeg var inde i tøjbutikker, havde jeg altid sværere ved at koncentrere mig om at finde ham. For på hylderne lå der de lækrest bukser, som jeg bare måtte prøve... Nej, ikke tale om, jeg skulle finde Markus, ikke shoppe vel? Nej, back to business... vent, den der bluse ovre på stativet ikke? Nej, nej, nej, Sara! Råbte mit hoved af mig. Jeg kastede det sidste blik på blusen, før jeg slukøret forlod butikken.

 

Uden for butikken stod der et ældre ægtepar. De kiggede på et par bukser, der hang på det stativ med tøj til halv pris. De snakkede sammen, og det lød som om de diskuterede hvor vidt deres barnebarn ville synes godt om bukserne.

 

”Undskyld mig, men har I set en mørkhåret dreng, cirka på den her højde,” jeg viftede med hånden ude i luften, for at vise hvor høj Markus sådan cirka var, ”med blå og røde shorts og en grøn jakke?”

 

Ægteparret kiggede op.

”Ja, var der ikke sådan en størrelse nede ved Fætter BR?” Spurgte den gamle mand sin kone.

”Jo, han kiggede vidst ret interesseret på nogle duer, der fløj omkring.” Samtykkede damen. ”Tusind tak!” Udbrød jeg, og jeg kunne mærke hvordan håbet kom tilbage. Det var med garanti Markus – vildt fascineret af duer som altid.

”Jamen, ingen stor sag da,” Svarede manden.

”Vi er kun glade for at kunne hjælpe lidt her og der.” Nikkede konen.

Jeg sendte dem et stort smil.

 

Så skyndte jeg mig ud på gaden igen. Her hev jeg min telefon frem, og ringede op til Niall. Mit hjerte bankede lidt hårde. Tænk hvis han ikke tog den? Det var også lidt mærkeligt for mig, at ringe til en fremmede – og lidt vildt, når man tænkte på at det var Niall fra One Direction, jeg faktisk stod og ringede til. Spa! Efter anden gang den havde ringet, blev telefonen taget.

 

”Hej!...det er Niall” Lød Nialls stemme.

”Det er bare fordi...” Begyndte jeg ”Når, øhh, det er Sara, hvis du ikke ved det?”

”Jo, det ved jeg nu godt.” Det lød som om han smålo.

”Når, jeg vidste nu også godt, at du var Niall... eller er Niall.” Svarede jeg. Så grinede vi begge to.

”Når, men jeg mødte et ældre par, som sagde, at de havde set ham ved Fætter BR.”

Jeg kom til at grine lidt igen, da jeg sagde ”Fætter BR” på dansk.

”Ehh, hvad sagde du?” Niall lød helt forvirret.

”Det er en legetøjsbutik.” Svarede jeg, og forklarede ham, hvordan han kunne genkende en typisk Fætter BR.

”Den ligger næsten ved slutten af gågaden i din retning. Der er sådan en slags ”plads” ved siden af den. Hvor langt oppe er du?” Jeg opdagede, at jeg havde glemt at trække vejret under den sidste sætning, så jeg hev helt efter vejret.

”Ehh, jeg ved ikke helt hvor langt oppe jeg er.” Lød Nialls stemme i den anden ende.

”Hvilke butikker står du ved, kan du se det?”

Han forsøgte at stave sig vej gennem et par butik-navne, men jeg stoppede ham igen. Normalt ville det ellers være vildt sjovt, og jeg lovede mig selv, at når vi engang fandt Markus, ville jeg lære Niall at sige ”rødgrød med fløde.”

”Bare fortsæt, så kommer du nok til legetøjsforretningen på et tidspunkt. Jeg kommer op til dig.” Sagde jeg, lagde på og begyndte at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...