If you're not the one | Novelle

16-årige Abigail blev smidt på gaden, da en rig enkemand tog røven på hende, og købte hende ud af hendes lejlighed. Hun har boet på gaden i et halvt år, og den tid har ændret hendes syn på mennesker, penge og kærlighed. Men alt det hun før var så sikker på, bliver ændret, da hun ved et tilfælde bumper ind i den jævnaldrende Jacob, der viser sig at stå i penge til langt over hovedet...

6Likes
6Kommentarer
1494Visninger
AA

3. Kapt. 2

"It's not what I didn't feel, it's what I didn't show..."

 

Efter endnu et glædesdræbende mareridt, det overvældende sus i maven og det bratte søvnbrud, der resulterede i et gisp og en ny flod af tårer, vidste Abigail, at alt var ved det normale igen. Ted, der nu var lysvågen, stirrede på hende, og de andre i bagggården muggede som de plejede. Det hele var, som hver anden dag.

"Hey Abi?" Ted's nøddebrune øjne, der var fulde af charme og dog medlidenhed så nøje på hende, og hun nikkede blot. "Du må se at få styr på de mareridt. Der er gået 6 måneder... Mindst!" Hurtigt kom Abi op og sidde på hug, med hovedet lænet mod den kolde murstensmur bag hende. Tæppet lod hun Ted ligge med. "Ja, men jeg tror det hele stopper, så snart jeg får råd til at forlade dette hul! Gadelivet.. Uff!" Hendes stemme lød vredere og fyldt med mere foragt end hun havde ment. Ted, der havde boet hele sit liv på gaden, og kaldte baggården "Hjem", trak sig baglæns ind i mørket, som havde hun stukket ham en flad. Hun ville ikke standse ham denne gang, og ende med at skændtes igen. Deres venskab var for værdifuldt. "Du Abi? Du... Du har ikke tænkt dig, at forlade mig, når du får råd.. Vel?" Ted, der langsomt krøb frem mod lyset og muren, mindede hende om en hund. I stand til at tilgive og loyal til det sidste. I hendes tidligere liv, havde hun haft en hund der hed Ted. Det var derfor hun kaldte ham Ted. Ikke fordi hun syntes Theodor var for langt, men fordi hun værdsatte hans hunde-agtige personlighed. "Aldrig i livet! Jeg bliver her, til jeg har råd til, at du kan komme med!" Hun satte sig foran ham, og stirrede alvorligt på ham. "Forstår du? Jeg ville aldrig forlade dig..." Teds ansigt lyste op i et kort smil og han lagde taknemmeligt en hånd på hendes skulder. Hans berøring mindede Abi om, hvor mange gange han havde tilstået sin kærlighed til hende, og prøvet at udvikle deres venskab. Men hun havde insisteret på, at hun aldrig ville have en kæreste, og at hun satte større pris på deres venskab, end hun nogensinde ville, med et forhold - Og Ted havde godtaget det, som en vigtigere 'kontrakt' end den man ubevidst indgår ved et forhold.

"Jeg må ud og finde noget vi kan spise, okay? Jeg er snart tilbage." Hun strøg ham over hovedet og plantede et ømt kys i panden på ham, for at afbryde den strøm af klagende ord, han var lige ved at lukke ud. Hun nåede knap nok at dreje ordenligt om hjørnet, før hun blev væltet omkuld af en skikkelse med et bryst, der føltes som var det lavet af beton. Med et skrækslagent gisp, faldt hun bagover og undgik akkurat at slå baghovedet ned i fliserne. "Se dig for, din op pustede nar!" Knurrede hun, og med tårevædede øjne efterså hun sin albuer, der var flossede og blødte mildt. Skikkelsen rakte venligt en hånd ned mod hende, men hun afviste den med et hårdt klask med håndfladen.

"Jeg beklager utroli.... Hey? Er du ikke Sugar Angel fra New York's Strip Club?" Da hun blinkede de uskyldige tårer væk, fik skikkelsen endelig taget en genkendelig form. Det var engle-drengen fra igår. Drengen, hun havde haft et godt øje til. Drengen, som havde væltet hende omkuld, og hun blankt havde afvist... Skæbnens ironi. "Du virker ikke så... Sugar-like i virkeligheden." Klukkede han, men Abigail fnyste bare, at hans åbenlyse forsøg på at bryde isen. "Det er et performer-navn." Mumlede hun og børstede snavs af sine bukser. Pff. Hvor hun dog ikke brød sig om de højrøvede typer, men hun vidste, at denne højrøv, så så godt ud, at hvis hun kiggede for længe på ham, ville hun måske skifte mening. "Er.. Er du sikker på, at jeg ikke kan gøre det godt igen?" Han bukkede sig ned og fangede hendes blik, så hun umuligt kunne se den anden vej. "En middag måske?" Hans ene læbe trak sig over de perlehvide tænder, der umuligt kunne være naturlige, og han rakte atter sin hånd ud mod hende.

Abi tvivlede på, at hun ville kunne sige nej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...