Jeg elsker kun dig - Niall Horan

Resumé: Mit navn er Alberte Munch, jeg er 18 år gammel og kommer sammen med Niall Horan. Vi bor i et hus midt i London, og bor sammen med de andre medlemer.
Jeg gik ned til vandet en aften tårene trillede ned af mine kinder. Oh gard, var lige kommet til at råbe af en af Nialls aller bedste venner... Hvordan kunne jeg få mig selv til at gøre det?

13Likes
19Kommentarer
3317Visninger
AA

6. Gæster.

Jeg vågnede lidt tidligere en Niall idag. Hmmm det plejer jeg ikke at gøre? Når jeg gik ud i bad og ordnede mig. Da jeg var færdig, trak jeg er par sorte jeans på og en strik trøje. Jeg gik nedenunder og blev mødt af en masse glade smil. "Godmorgen," sagde jeg med et stort smil. Liam rynkede panden, men jeg sendte ham bare et endnu større smil for at irritere ham lidt. Lidt efter var Niall vågnet og kom dumpende ned af trappen. "Godmorgen sove tryne!" Sagde jeg og kyssede ham på kinden, "hmpf!" Mumlede Harry og Louis. Ja... De havde lidt svært ved at acceptere Nialls og mit forhold, men jeg lod mig ignorere. Diiiiing diiiiiing. Det ringede på døren. Vi kiggede allesammen på hinanden for ligesom at sige hvem åbner. De kiggede tydeligvis allesammen på mig. Jeg sukkede og gik ud og lukkede op, jeg kunne mærke det jeg kom tættere på døren bankede mit hjerte hurtigere. Tænk nu hvis det var Lucas?! Jeg åbnede ligeså stille døren og begyndte at trække vejret normalt igen. Jeg blev mødt at to glade ansigter. Jeg kunne se at manden rynkede panden. Han havde vidst ikke lige regnet med at se mig her. jeg stod og tænkte lidt videre, men jeg blev pludseligt afbrudt. De ville tydeligvis gerne i kontakt med mig.  "Undskyld?" Sagde manden. Damen stod bare ved siden af ham og stor smilede. Manden fortsatte "Er Niall hjemme?". Jeg stod lidt og vidste ikke og jeg skulle lyve, for jeg vidste jo ikke om de ville bortføre ham eller noget.... Men jeg tog mig sammen og sagde "j-ja de-det er ha-han...." "okay? Må vi snakke med ham?" Blev han ved. "Ja selvfølgelig må I det! Jeg henter ham lige!" Sagde jeg. "Vent der!" Råbte jeg. "Niaaaaaaaaal?" Kaldte jeg, "ja hvad er der smukke?" Spurgte han. "Der står to ude ved døren der gerne vil snakke med dig..." Begyndte jeg. "Jeg kommer nu," sagde Niall. Han gik ud til døren, jeg kunne lige skimte at han blev rigtig glad. Hmmm gad vide hvorfor?

Nogle minutter efter kom han ind med manden og damen. "Bobby!!! Maura!!!" Skreg drengene i kor, og løb over og sagde hej til dem. Jeg sad bare lidt og undrede mig over hvem de var. Snart kom Niall over til mig og sagde "Berte, det her er mine forældre." Bobby rakte hånden frem og jeg tog den "Bobby" Sagde han. "Alberte" sagde jeg og sendte ham et smil, han gengældte det. Og hviskede et eller andet til Niall, som fik ham til at smile stort og nikke glad.  Så kom damen hen til mig "Maura." Sagde hun og sendte mig et smil. "Alberte" Sagde jeg og gengældte det. "Når Alberte jeg høre du kommer sammen med Niall?"Sagde Bobby, jeg nikkede og tænkte  på om det nu var forkert. "Niall....." fortsatte Bobby, Niall kiggede på ham store øjne. "Pas på hende!" Sagde Bobby. Niall blev glad og sendte mig et stort smil, jeg smilede skævt tilbage og vidste stadig ikke rigtig hvad der foregik. Det kunne Liam tydeligvis se på mig. "Kom lige med." Sagde han. Jeg nikkede og fulgte efter Liam ud i køkkenet. "Jah, nu skal det jo ikke lyde forkert...." begyndte han "men jeg sad og kiggede lidt på dig og du så lidt forvirret ud?" fortsatte han. Jeg nikkede, han havde ret jeg havde ingen idé om hvorfor Bobby sagde 'Pas på hende' den tanke kørte rundt i hovedet på mig. "Bobby sagde det fordi at Niall i en periode skiftede pige hele tiden. Han kom hele tiden hjem med en ny en, som Bobby og Maura sku møde.... til sidst blev Bobby lidt vred over det og mente Niall snart skulle finde den 'rette' pige." sagde Liam, og pludselig forstod jeg det hele. Men jeg tænkte nu stadig på om Niall kunne finde på at skifte mig ud? Vi gik ind i stuen hvor de andre sad, Niall gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig på hans lår. Det gjorde jeg så. Han sad i mellem Bobby og Maura. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvem af dem han mindede mest om så jeg besluttede mig for at ligge den tanke væk. 

Senere sammen dag da Bobby og Maura var gået, trak Niall mig med ovenpå. "Når...." begyndte han, "hvad synes du så om dem?" Sluttede han. "De virker rigtig søde!" Svarede jeg 100% ærligt. "Det var godt" svarede han mig. "Niall?" fik jeg sagt. Fuck, fuck fuck, hvorfor gjorde jeg det?! Pis!! "Ja, hvad er der søde?" Svarede han mig med et smil. Han havde netop taget sin cap af så han havde mega meget hattehår. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Skulle jeg brugen den som undskyldning? Nej! Jeg måtte spørge ham! "Niall, kunne du nogen sinde finde på at skifte mig ud frem for en anden?" Fik jeg endelig sagt. "Berte dog! Hvor har du fået den skøre idé fra?" Spurgte han overrasket. "Det ligemeget. Kunne du finde på det?" Blev jeg ved. "Nej selvfølgelig kunne jeg ikke finde på det! Du min eneste ene smukke!" Svarede han mig. "Men hvor har du det fra?" Blev han ved. "Det ligemeget!" Svarede jeg han ham og rejste mig op. Jeg skulle lige til at åbne døren, men den blev hurtigt smækket i igen. Jeg vendte mig om og mødte Nialls frække smil. han trak mig ind til ham, og kyssede mig blidt på læberne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...