One Less Lonely Girl. [JDB]

Der foregik en Justin Bieber-koncert i København, og den heldige dansker Olivia blev tilfældigvis One Less Lonely Girl. Hun mente altid at det var hendes mest fantastiske oplevelse i hendes liv, og det ville det hele tiden være. Men det endte så med at Justin og Olivia mistede kontakten i sådan cirka to et halvt år, men så var en af Olivias bedste veninder åbenbart blevet One Less Lonely Girl til en anden koncert. Find ud af, hvad der videre sker.

3Likes
4Kommentarer
931Visninger
AA

2. Backstage. Olivias synsvinkel.

Jeg sad stadigvæk på stolen, men da han sluttede sangen blev jeg hjulpet om bagved igen. Lidt senere da Justin var færdig med koncerten, kom han ind til mig. Han tog forpustet fat i sin vandflaske, og drak en stor tår. "Hvad så? Var koncerten fed?" smilede han, og kastede sin vandflaske over til en af de mange mennesker omkring ham. 
"Ja, det synes jeg."
Jeg kunne ikke holde ud at snakke med ham, men jeg havde nogenlunde fået kontrol over mine handlinger, og at jeg ikke skulle skrige så meget. 
"Fedt, at du kan tage det lidt mere roligt end alle de andre fans," grinede han, og satte sig ved siden af mig. Jeg smilede bare til ham. "Jeg må hellere lige give min mor besked om, at jeg bliver her lidt længere. Hvor kan jeg gå hen og ringe?" spurgte jeg, og fiskede min mobil frem fra min lomme. "Du kan gå derud," sagde han, og pegede hen mod en dør. Jeg rejste mig op, og smilede taknemmeligt. "Tak."
Jeg gik derhen. Der stod en masse sofaer, og hang nogle billeder af alle de kendte der havde været og spille koncert her. Jeg satte mig i sofaen, og ringede min mor op. "Jeg er blevet One Less Lonely Girl! Jeg bliver her lidt længere, backstage. Bare vent udenfor, jeg er der om 10 minutter," sagde jeg, og hun svarede. "Ja, vi ses," sagde jeg, og lagde på. Så gik jeg ind til Justin igen, og satte mig samme sted som før. "Hvad så? Hvor lang tid bliver du her?" spurgte han mig, og så bare på mig. 
"Til om 10 minutter cirka. Hvis det er okay."
Han nikkede bare, og smilede til mig. "Selvfølgelig. Men før du går, må jeg så ikke lige få dit nummer?" sagde han, og rakte mig en tusch som jeg kunne skrive mit nummer med. Han rakte sin arm hen mod mig, og jeg tog fat i den. Så skrev jeg mit mobilnummer på, og smilede bare. Jeg gav ham tuschen igen, og han lagde den ned i sin baglomme. 
"Jeg håber vi ses til en anden koncert," sagde han, og blinkede med det ene øje. Jeg nikkede, og rejste mig op. Det blev tid til at tage hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...