Ren Tilfældighed {JB}

Den 16- årige Jessica Small (bliver kaldt Jessi) bor på en gård med 2 heste og 6 andre privat heste som er opstaldet hos dem. Jessica rider på sin hest Miranda, og hendes mor rider på hendes hest, Dusty. Jessica bryder sig ikke om Justin Bieber men hendes to bedsteveninder Grace og Judith elsker ham. Judith skal til hans koncert og invitere Grace og Jessica med. Men nogle dage før, drømmer Jessica en drøm med Justin, og det forandre hendes følelser for ham. Ved autograf stedet til koncerten, får Justin øje på hende, og bliver interreseret i hende. De lærer hinanden at kende, men vil Jessi lade Justin komme ind i hendes liv? Og hvad sker der så, når Jessi får at vide at der er sket noget med hendes mor?
Dette er også en historie for hestepiger, da det også har lidt at gøre med heste. :)

10Likes
20Kommentarer
1540Visninger
AA

3. Kapitel 3 - Koncerten.

Jeg vågner ved en bippende lyd. Det er mit vækkeur. Klokken er kvart i syv. Jeg ligger og slapper lidt af. Efter fem minutter, står jeg op, og går ud på badeværelset og tager tøj på og redder mit lange brune hår. Jeg går ind på værelset igen. Judith er kommet op og sidde i sengen, men Grace sover stadig. Hun er en syv- sover. Jeg smiler til Judith. ''Godmorgen.''

''Godmorgen.'' Siger hun og gengælder mit smil. ''Vækker du Grace, mens jeg går ud og får mig ordnet?'' Jeg nikker bare som svar. Judith sætter sit brune hår bag ørene, og går ud på badeværelset. Jeg kravler lige så stille hen over sengen, som var jeg en kat på lur. Jeg kommer hen til Grace, og lægger mig på maven. Jeg sidder lige så stille og nusser hendes orange agtige hår. Hun er født med en sej hårfarve. Jeg killer hende lidt på kinden. Hun vender bare hovedet den anden vej. Jeg prøver at nive lidt i hendes øre. Hun basker bare min hånd væk med hendes arm. Jeg smiler lidt. ''Grace du skal ooop.'' Ingen reaktion. Jeg rejser mig op i sengen, men mit hoved er ikke engang ved at røre, fordi at der er så højt til loftet. ''DET BRÆNDER!'' Råber jeg så højt jeg kan. Grace spærrer øjnene op, og er ude af sengen på 0,5. ''Hvor?'' Siger hun med blikket der farer rundt omkring. Jeg griner højt. ''I din røv!'' Siger jeg og flækker endnu mere. Hun begynder at grine og vælter mig bagover i sengen og begynder at kille mig. Jeg griner og griner og griner og prøver at råbe stop, men det er ikke så nemt, når man bliver killet. Endelig stopper hun. Vi sidder bare og griner af hinanden. Judith kommer løbende ind på værelset. ''Hvem skreg?'' Spørger hun med op spærrede øjne. Grace og jeg begynder ar grine. ''Hvad er det der er så sjovt?'' Prøver Judith at sige med et alvorligt ansigt, men bliver hurtigt lavet om til et grinende ansigt. ''Jeg råbte bare, mens Grace stadig sov, at det brændte. Og Grace var simpelthen så hurtig ude af sengen og spurgte >Hvor?< og jeg sagde bare >I din røv!<'' Vi griner alle ufatteligt højt. Jeg har simpelthen de bedste veninder nogensinde! Vi går nedenunder og får morgenmad. Mrs. Malik er også vågen. Det er hende der skal køre os til koncerten. Vi får morgenmad, og går op ovenpå for at ligge lidt make up. Jeg tager en lille smule mascare og eyeliner på. Det gør Judith også. Men Grace er ikke lige den der sminke- type. Vi går ned og kigger på klokken. Den er fem minutter i ni, så vi begynder at gå ud og tage sko og jak' på. ''Hov vent lige.'' Siger jeg mens jeg går op på værelset. Jeg finder en lille blok frem samt en kuglepen. Jeg går nedenunder igen. Grace er gået udenfor, og Judith står bare og kigger på mig. Da hun får øje på blokken, løfter hun det ene øjenbryn. ''Jeg viste ikke at du var så vild med ham, at du også vil have en autograf?'' Et lille smil puffer op på mine læber. ''Det var nu heller ikke så meget derfor...'' Siger jeg med en lille uskyldig mine. Judith smiler bare af mig og går ud til bilen. Jeg følger efter.

''Så er vi på vej!'' Vi griner alle sammen, da Grace siger det. Helt uden at tænke over det. Vi snakker, hygger, griner, har det super sjovt og sidst men ikke mindst, hører vi Believe albummet. Total tøse hygge. For det meste synger vi også med på sangene. ''Jeg skrive lige på Face, at vi er på vej.'' Siger jeg lidt højt for at overdøve musikken. De nikker bare og synger videre.

#Så er vi på vej til Bieber koncert Judith, Grace og jeg. Elsker jer sq tøser. :*♥♥♥#

Jeg deler det, går ud af Facebook, og synger med på sangene igen. Den time går lynhurtig. Vi er ved koncert- stedet nu. ''Årh fuck! Jeg har glemt min mobil derhjemme! Det er bare så typisk mig...'' Ja det er faktisk typisk Judith. ''Du kan låne min mobil, Judith. Så skal du bare passe på den. Men hvis i blir' væk fra hinanden, er det lige en god idé, at have Jessi's nummer på papir. Mobilen driller altid sådan med kontakterne.'' Mrs. Malik blinker til Judith. ''Tak mor.'' Judith vender hovedet hen til mig. ''Kan jeg få dit nummer på et styk' papir?''

''Ja lige to sekunder.'' Jeg åbner blokken, og river et lille stykke papir af og skriver mit nummer og mit navn nedenunder. ''Du behøver altså ikke at skrive dit navn, Jessi.''

''Nej undskyld det er en vane.'' Jeg smiler uskyldigt til hende. Hun smiler bare tilbage. ''Så ringer i bare når koncerten er færdig, ik' os' piger?'' Mrs. Malik kigger først på Judith, så på mig og så Grace. ''Ja ja mor. Vi skal til at ind hvis vi skal have en god plads.''

''Ja vi ses.'' Vi vinker farvel til Mrs. Malik, og går hen imod den kæmpe bygning. Vi kommer hen til indgangen, og overraskende nok, er der ikke særlig mange. Måske kun halvtreds- treds stykker. Det er ikke særlig mange af, hvor mange der kan være inde i bygningen til koncerten. Men koncerten er også først klokken halv to, så vi har masser af tid. Vi skulle bare sørge for, at komme i rigtig god tid, så vi kunne få en god plads. Men vi havde da regnet med, at der ville være mange flere. Åbenbart ikke. Vi går hen til alle de folk der er henne ved indgangen, og maser os igennem dem. Jeg ved godt det ikke er pænt gjort, men det bliver man nødt til nogen gange... Tiden går faktisk underlig nok okay hurtig. Klokken er allerede halv et. Vi snakker og pjatter og hygger. Efter lidt tid, hører vi nogle klik lyde ved døren. Nu åbner døren nok. Døren åbner og vi løber og løber og løber. Vi kommer ind i et kæmpe rum, og vi står som nogen af de forreste. Fede pladser! Men Judith's forældre har også mange penge, så det er klart at vi for nogen af de fedeste pladser. Vi venter nok tyve til tredive minutter før der begynder at ske noget oppe på scenen. Der kommer musik, og en dreng kommer op på scenen. ''DET' JUSTIN BIEBER!'' Skriger Judith med tårer trillende ned af kinden. Jeg kigger på Grace. Hun står også bare og skriger og græder. Jeg må også indrømme at jeg også hopper og skriger lidt, for han er sq ret lækker. Han synger alle mulige sange, hvor jeg ikke, hvad nogen af dem hedder. Så kommer der en sang som jeg kender alt for godt. Den hedder One Less Lonely Girl. Jeg ved ikke hvorfor, men det killer helt vildt meget i min mave. Han var kommet til omkvædet da der kom en pige op på scenen. Øv!... Han synger for hende. --- Han er færdig med at synge og han giver hende en buket blomster og et kram. Pigen sidder bare og tuder og laver ''viften'' med hænderne mod hendes ansigt. Så bliver hun vist ned igen, og han synger den sidste sang. Den hedder vist ''Maria'' eller sådan noget. Han forsvinder fra scenen, og alle piger skriger bare. Også Judith og Grace. Og mig...

Vi står ude i en slags kæmpe indgang. Vi står i kø'en til at få taget billeder. Der er utrolig lang kø. Vi må vente lang tid før det blive vores tur. --- Endelig kommer vi hen forrest i kø'en. Vi kommer ind i sådan et slags lille rum, hvor Justin sidder på en stol... Judith og Grace begynder at græde. Jeg smiler bare rigtig, rigtig, rigtig meget. Justin hilser på os, og vi får taget et billede. Først et af Grace, hvor de begge viser Peace- tegnet med fingrene. Så mig. Justin kigger på mig og jeg smiler. Et godt billede. Men... Han bliver ved med at kigge på mig. Jeg vender hovedet væk fra kameraet, og kigger ind i nogle varme mørkebrune øjne. Jeg kan mærke mit hjerte banke. Han smiler til mig, og jeg smiler tilbage. Jeg bakker lige så stille hen til Grace og Judith med blikket ned mod jorden, men han fjerner stadig ikke blikket fra mig. Kun da Judith går hen til ham efter at få et billede, kigger han på hende og smiler. Jeg står klar til at tage et billede, men lige inden jeg klikker ''kamera knappen'' helt i bund, kysser Justin Judith på kinden, så det ryger med på billedet. Og Judith får simpelthen det største smil nogensinde. Jeg kan virkelig ikke lade være med grine. ''Hvor er du heldig!'' Hvisker jeg i øret på Judith, lige inden vi går ud. Hun nikker helt vildt meget, med tårer og et kæmpe smil. ''Hov vent lige.'' Siger jeg mens jeg vender mig rundt mod Justin. ''Må jeg få din autograf?'' Justin smiler. ''Selvfølgelig. Hvad er dit navn?''

''Jeg hedder Jessica, men alle kalder mig Jessi.'' Jeg gengælder hans smil, og rækker ham blokken og kuglepennen. Han skriver ''Til Jessi fra Justin Bieber.'' Han rækker mig det tilbage, og smiler. Jeg smiler tilbage. Vi går ud af det lille rum, men jeg når lige at kigge mig over skulderen, vores øjne mødes, og et smil fylder Justin's læber.

Vi står udenfor bygningen nu, og venter på at Mrs. Malik skal hente os. Judith har lige ringet hjem, hun kan jo ikke skrive til hende, for det er jo os der har hendes mobil. ''Så du ikke hvordan han smilte til dig?'' Judith kigger på mig med et smil. ''Jo...'' Det killer i maven, når jeg tænker på hvordan han kiggede på mig med de der varme brune øjne. ''Han kan helt klart li' dig!'' Judith giver mig et lille puf i siden. Jeg kigger ned i jorden, for at skjule at jeg rødmer. Jeps, jeg rødmer. Men er det et tegn?... Nej det kan de umuligt være.

Justin's synsvinkel.

Det var en god koncert. Bedre end andre. Nu skal der bare tages billeder. Jeg går ind på badeværelset. Jeg sveder, og har brug for noget vand. Jeg tager noget at drikke fra vandhanen, og sprøjter vand i ansigtet. Jeg kigger på mig selv i spejlet. Jeg går ud af badeværelset, og går ind i et lille rum, hvor billederne skal tages. Der kommer alle mulige piger ind. Høje piger, lave piger, ældrer piger yngre piger. Jeg tager en tår vand inden de næste kommer ind. Der kommer tre piger ind. To brunetter og en orange agtig håret. Vi tager først et billede med den orange håret. Vi laver Peace tegnet. Så kommer den ene brunette hen til mig. Hun er smuk. Men... Det er ikke bare det. Der er noget specielt ved hende. Jeg ved ikke hvad. Jeg kigger på hende med et smil mens vi får taget et billede. Hun fjerner blikket fra kameraet, og kigger mig ind øjnene. Uhh hun har nogle dejlige mørkegrønne agtige øjne. Virkelige blanke og smukke. Hun kigger ned i jorden og bakker hen til sine veninder. Hun kigger op igen, og jeg kan ikke lade være med at kigge på hende. Hun er bare så forbandet smuk. Så kommer den anden brunette hen til mig. Det er hende den smukke som skal tage billedet. Jeg giver dem lige en overraskelse. Jeg planter mine læber på hendes kind, lige inden billedet bliver taget. Så har hun et billede af det. De er på vej ud, da jeg ser at hende den smukke hvisker noget til hende den sidste. Så siger hun noget og vender sig om mod mig, og spørger om hun må få min autograf. Jeg smiler og siger selvfølgelig og spørger efter hendes navn. Hun hedder Jessica, men alle kalder hende Jessi. Jessica... Smukt navn til en smuk pige. Hun giver mig en blok og en kuglepen. Jeg skriver Til Jessi fra Justin Bieber. Jeg giver hende det tilbage, og smiler til hende. Hun gengælder mit smil, og går ud af døren. Men inden hun er helt ude, kigger hun sig over skulderen, vores øjne mødes, og jeg smiler til hende. Da de er helt ude, kigger jeg ud i luften. Jessi... Jeg smiler for mig selv. Jeg må vide mer' om den pige. Jeg kigger ned på gulvet og ser at der ligger et lille styk' papir. Jeg kigger på det, og ser at der står et nummer og et navn. Helt tilfældigt ser jeg, at der står Jessica på...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...