Ren Tilfældighed {JB}

Den 16- årige Jessica Small (bliver kaldt Jessi) bor på en gård med 2 heste og 6 andre privat heste som er opstaldet hos dem. Jessica rider på sin hest Miranda, og hendes mor rider på hendes hest, Dusty. Jessica bryder sig ikke om Justin Bieber men hendes to bedsteveninder Grace og Judith elsker ham. Judith skal til hans koncert og invitere Grace og Jessica med. Men nogle dage før, drømmer Jessica en drøm med Justin, og det forandre hendes følelser for ham. Ved autograf stedet til koncerten, får Justin øje på hende, og bliver interreseret i hende. De lærer hinanden at kende, men vil Jessi lade Justin komme ind i hendes liv? Og hvad sker der så, når Jessi får at vide at der er sket noget med hendes mor?
Dette er også en historie for hestepiger, da det også har lidt at gøre med heste. :)

10Likes
20Kommentarer
1578Visninger
AA

1. Kapitel 1 - Drømmen.

''Hej Jessi og Grace!'' Judith kommer løbende ned af gangen imod os. ''Hej Judith.'' Siger jeg. Hun smiler helt op til ørene. Jeg begynder at grine. ''Hvad er der?'' spørger Grace til Judith. ''Jeg vil bare lige spørge jer om noget!'' Siger hun meget hemmelighedsfuld. ''Hvad, hvad, hvad??'' Siger Grace med et kæmpe smil plantet på læberne. ''Jeg vil spørge jer om i vil...'' Hun roder lidt i hendes taske, og finder det hun skal finde. ''Med til Justin Bieber koncert!!'' næsten skriger hun mens hun viser tre billetter. ''OMB JA!!'' Skriger Grace. Så kigger de begge med store øjne på mig. ''Øhh...'' siger jeg bare. ''Jeg ved godt at han nok ikke lige er noget for dig, Jessi, men du er trosalt min bedsteveninde, så du skal have tilbuddet.'' Siger Judith med et lille uskyldigt smil. ''Aw... Hvor er det sødt af dig Judith! Ja jeg vil gerne med!'' Jeg går hen til dem. ''Gruppekram!!'' siger Judith. Vi flækker alle af grin. ''Hvornår er det?'' spørger jeg. ''Det er på søndag. Vi skal kun køre en time og i kører med mig.'' Jeg smiler bare som svar. ''Ej tusind tak Judith!'' siger Grace med gråd i stemmen. Det er tydeligt at hun elsker den dreng!

''Nej, vi skal høre Fall! Den er altså bedre!'' Siger Grace. Vi er inde i klasse lokalet. Det er frikvarter, og vi må vælge en sang på smart- boardet. Vi er her alle tre. Grace,  Judith og mig. De elsker Fall. Den er altså også god indrømmer jeg. Jeg kigger ud i skolegården fra vinduet af. Der kan jeg se Megan og Candy. Jeg kan bare ikke lide dem. De er klassen's to snobber! De kan også godt lide Justin Bieber. Rigtig meget endda! Sangen når lige at blive færdig, så ringer det ind til time. Jeg sætter mig på min plads. Megan og Candy kommer ind. Jeg kigger på dem helt uden at tænke over det. De giver mig deres dræberblik, og sætter sig på deres plads. De kan helt klart og tydeligt, heller ikke lide mig!

---

Nu har det lige ringet ud, og jeg er på vej over til bus-skuret sammen med Grace og Judith. Vi bor lidt væk fra skolen. Jeg skal køre med bus i omkring en halv time til og fra skole hver dag. Judith skal køre et kvarter kun, og Grace skal køre i en time. I bussen snakker vi og hører Justin Bieber på Judtih's mobil. Selvom han ikke lige er min kop te, respektere jeg, at de godt kan lide ham og vil høre ham. Så skal Judith af, og vi siger farvel til hende. Så snakker mig og Grace lidt. Så kommer vi til det sted hvor jeg skal af. Jeg siger farvel til Grace og stiger af. Jeg går ind i gangen, tager sko og jakke af og råber ''Haaaallo?'' ''Hej Jessica!'' Hører jeg min mor sige fra stuen. Jeg går ind og ser at hun sidder og læser i en bog. ''Hej Jessi. Har det været en god dag?'' Spørger hun nysgerrigt. ''Ja det har vel været lige så kedeligt som alle de andre dage. Men!'' Siger jeg med et lille drilsk smil på læberne. Hun smiler. ''Men hvad?''

''Judith spurgte i dag, om jeg vil med til Justin Bieber koncert på søndag.'' Underligt nok så håber jeg at jeg gerne må. ''Hm... Hvor lang tid tager det at køre derhen?'' 

''En times kørsel sagde hun vist.'' Hun kigger på mig med et lille smil på læberne. ''Hvad?'' siger jeg og begynder at grine. ''Jeg troede at du ikke kunne lide ham.'' siger hun drillende. ''Så meget kan jeg heller ikke... Men jeg vil jo gerne med Grace og Judith derhen. For at være sammen med dem.'' Min mor kigger undrende rundt. ''Hm... Ja okay så. Men så kommer du altså ikke i skole om mandagen hvis i kommer sent hjem.''

''Okay. Tak.''

''Det var så lidt.''

''Jeg går lige over til Miranda en tur.'' Siger jeg. ''Okay.'' Svarer min mor tilbage. 

Jeg løber over gårdspladsen, forbi ridebanen og går ind af porten til stalden. Der er 4 bokse på hver side. Miranda står som nummer tre på højre side. Min mors hest, Dusty, står lige overfor Miranda. Jeg går hen til boksen, og ser at hun vender sig om mod mig og snuser nysgerrigt til mig. ''Hej Miranda. Hej tøs. Har du savnet mig? Jeg har savnet dig.'' Et lille smil suser på mine læber. Hun lægger lige så stille sit hoved på min skulder og slapper af. Jeg nusser hende på halsen. ''Ved du hvad Miranda? ... Jeg skal til Justin Bieber koncert sammen med Judith og Grace.'' Hvisker jeg stille. Jeg bakker, og kigger hende i øjnene. Hun strækker halsen for at se om hun kan nå mig. Jeg går hen til hende igen og giver hende en gulerod som jeg havde med. ''Vi ses tøs.'' Jeg smiler til hende og løber ind i huset igen. Jeg går op på værelset og logger på facebook. Ikke noget specielt nyt. Jeg logger af igen, og lægger mig på sengen. Jeg lægger og tænker. Tænker på Justin Bieber. Hvad er der så specielt ved den dreng?...

>>Nu kommer han ind på scenen! OMB det' Justin Bieber! Jeg smiler helt op til ørene. Han begynder at synge.

''If I was your boyfriend i'd never let you go i can take you places you ain't never been before baby take a chance or you'll never ever know i got money in my hands that i'd really like to blow swag swag swag, on you chillin by the fire while we eatin' fondue i dunno about me but i know about you so say hello to falsetto in three two swag''

Jeg ELSKER den sang skriger jeg. Efter sangen begynder han at synge One Less Lonely Girl. Der kommer en dame hen til mig. Da hun er helt henne ved mig, kan jeg genkende hende. Det er Pattie, Justins mor. Hun spørger om noget som jeg aldrig troede jeg vil blive spurgt om. Hun spurgte om jeg ville være The One Less Lonely Girl. Jeg skriger JA JA JA JA JA JA JA JA JA! Og jeg kan ikke lade være med at græde. Hun smiler til mig og ber mig følge efter hende. Jeg følger overlykkelig med hende, mens jeg går og hvisker, omb, omb omb, omb OMB!! --- Jeg sidder oppe på en høj stol oppe på scenen, og jeg ser at Justin kommer hen til mig mens han synger. Han smiler til mig, og ser mig i øjnene. Oh god de øjne! Og det smil! Han giver mig en buket blomster og et kram. Og jeg græder og tuder. Jessica siger Justin. Ja svarer jeg. Jessiiiiica siger han igen. Ja?... Jessiiiica, jessicaaa?? Det' som om at stemmen bliver lysere og lysere. Alt begynder at blive tværet at se på. Skræmmende. Jeg lukker øjnene, men kan ikke rigtig åbne dem ordentlig igen.<<

Jeg kan kun åbne dem lige så stille. Vent? Jeg er ikke på scenen mere. Jessicaaa? Hører jeg igen stemmen sige. Jeg åbner øjnene helt. Det' min mor som kalder på mig. Da hun ser at jeg er vågnet smiler hun. ''Der er aftensmad.'' siger hun stille. Jeg kigger rundt omkring. Hvor blev alle menneskerne af? Hvor blev scenen af? Og hvor blev Justin af? ''Hvad?'' siger jeg måske lidt for højt. ''Der er aftensmad.'' Gentager min mor. ''Okay...'' Siger jeg stille. Hun kysser mig på panden og går ud af værelset. Drømmen. Det havde bare været en drøm. En drøm om at jeg blev The One Less Lonely Girl. Det killede lidt i maven, da jeg kom i tanke om at han smilede til mig. Killede i maven? Nej det kan da ikke passe... Jeg rejser mig op i sengen og prøver at glemme det. Hvad er klokken egntlig? Klokken er halv 7. Så faldt jeg i søvn. Jeg lagde og tænkte på Justin, og så faldt jeg i søvn... Nå, nok om det. Jeg gik nedeunder og spiste aftensmad sammen med mine forældre og min storebror. Min storebror hedder Jason. Jason Small. Han er 18 år.

''Tak for mad.'' Jeg stiller min tallerken på køkkenbordet og går op på værelset. Jeg kigger på mit armbåndsur. Klokken er lidt over syv. Jeg kan godt trække en lille tur med Miranda. Jeg går ned af trapperne, ud i gangen og begynder at tage sko på. ''Hvor skal du hen?'' Hører jeg min far sige fra stuen. ''Jeg trækker bare lige en lille tur med Miranda.'' svarer jeg tilbage. ''Yes, yes.''

Jeg står foran Miranda'a boks. ''Hej igen tøs.'' Hun snuser rundt omkring på min jakke, og jeg kan ikke lade være med at små-grine. ''Her du.'' Siger jeg og giver hende en gulerod. Jeg trækker hende ud af boksen, og begynder at strigle hende. ''Jeg havde en drøm. En drøm om, at jeg var med til koncerten med Justin Bieber. Han sang en sang som hedder One Less Lonely Girl. Judith har fortalt, at hver gang han synger den sang, trækker han en pige op på scenen. Så synger han for hende, giver hende en buketblomster og et kram...'' Miranda vender hovedet en lille smule hen imod mig. Jeg nusser hende lidt på mulen hvor jeg så begynder at strigle videre ned af bringen, og videre om på ryggen. ''Jeg drømte at jeg blev The One Less Only Girl.'' Jeg kan mærke en lille tåre presse på. ''Men Miranda, hvordan kan det være, at når jeg ikke bryder mig om ham, kan græde lidt over det?... Jeg mener, drømmen var så virkelig...'' Den lille tåre triller lige så stille ned af kinden. Jeg får renset hendes hove og får hentet et trækketorv. Jeg går udenfor og går hen imod skoven. ''Vi trækker bare lige en lille tur i skoven tøs. Ingen rideture idag.'' Vi går lige så stille. Det eneste man sådan rigtig kan høre, er Miranda's hove mod grusstien og fuglesangen. Vi går en okay lang tur, rundt i skoven. Vi har nok gået omkring en halv time, time, da vi er tilbage til gårdan igen. Jeg trækker ind i stalden og begynder at strigle hende igen. ''Så Miranda.'' Jeg trækker hende ind i boksen, og giver hende en gulerod. ''Vi ses Miranda-tøs.'' Jeg kysser hende på mulen og går over og lægger trækketorvet på plads. Jeg vender rundt henne ved døren, og ser at Miranda er den eneste der står og kigger på mig. Dusty og de andre er nok bare ligeglade. Jeg slukker lyset og lykker porten til stalden. Jeg løber over gårdpladsen, ind i gangen og op på værelset. Klokken er tyve minutter i ni. Jeg tænder min bærbar, og logger på Skype og Facebook. Jeg ser at Judith har skrevet inde på Facebook. 

#Så skal man til Justin Bieber koncert på søndag sammen med Grace og Jessi! Elsker jer! :*♥♥#

Jeg smiler. Jeg svarer i en kommentar.

#Jaaa det bliver bare så hyyygge! Elsker os' dig! :*♥♥♥#

Jeg går ind på Skype, og ser at Megan er på. Åh nej! Hvorfor er jeg i det hele taget venner med hende derinde? Nå lige meget. Grace er også på.

 #Hej Grace! :*♥♥♥#

Jeg går ind på youtube og finder en sang med Chris Brown. Grace har svaret.

#Hey Jessi! :*♥#

#Ved du hvad Grace? :*♥♥♥#

#Nej hvad nu Jessi? :*♥#

#Jeg havde en drøm... En drøm om, at vi var til Justin's koncert. Han sang One Less Lonesly Girl. Så kom Pattie over til mig, og spurgte om jeg ville være The One Less Lonely Girl. Jeg sagde ja, og gik med hende op på scenen. Justin sang for mig, gav mig blomster og et kram. Han sagde mit navn op til flere gange, men det var bare min mor der kaldte på mig i virkeligheden... Drømmen var så virkelig...#

#Ej Jessi! Det er da sejt! :*♥#

#Nej for drømmen har fået mig til at ændre følelser for ham. :P♥#

#Haha Jessi! Du er vist ved at kunne lide ham! :*♥#

#Nej... :*♥♥♥#

#Jo Jessi indrøm nu bare! :*♥#

#Nej det passer ik'. :*♥#

#Nej nej så siger vi det Jessi. Nå vi ses. :*♥#

#Ja ses Grace. :*♥♥♥#

---''Grace! :*♥♥♥'' er offline---

Nå jeg må vist også til at logge af, tænker jeg. Jeg får slukket musikken og logger af Facebook og Skype. Jeg slukker computeren, og ser på klokken. Den er halv elleve. Jeg går ud på badeværelset og får børstet tænder, redt hår, får nattøj på og får tisset af. Jeg går ind og lægger mig under dynen. ''Er jeg virkelig ved at kunne lide Justin? --- Det må jeg jo finde ud af...'' Mere når jeg ikke at tænke, før alt bliver sort omkring mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...