Stronger ~ One Direction

Kunne du forestille dig at vokse op på et børnehjem, uden kendskab til dine forældre, der kun har efterladt dig et lille brev? Velkommen til Isabelle Price's liv.
Hun har en bedste veninde, Aline, der er grunden til at hun ikke bryder sammen, men da denne bliver påkørt og dør, ved Isabelle ikke hvad hun skal gøre af sig selv. Hun vælger at spærre sig inde i sin egen lille boble, og i sin egen verden går et helt år uden hun opdager det.
Da bandet One Direction kommer på besøg på børnehjemmet St. Clair, hvor Isabelle bor, opdager Isabelle det heller ikke.
Ihvertfald ikke før en af dem, temmelig uhøfligt og larmende, braser ind på hendes værelse for at gemme sig for de One Direction fans, der er på børnehjemmet.

26Likes
32Kommentarer
4610Visninger
AA

16. Efterskrift

En masse af jer vil sikkert være utilfredse over at jeg vælger at slutte den her, men jeg føler ikke for, at skrive denne novelle mere og jeg havde egentlig planlagt at stoppe den her, i første runde. Jeg håber ikke, at I er alt for skuffede, for så undskylder jeg af hele mit hjerte. Det sidste jeg ønsker er at skuffe jer, der har fulgt historien fra starten. Men jeg er bange for, at jeg ville have skuffet jer endnu mere, hvis jeg havde fortsat historien. Jeg har på fornemmelsen at kapitlerne ville blive dårligere, og kortere, kort sagt; ufærdige. Jeg hader selv når folk laver ufærdige, eller trækker en novelle alt for meget ud, så kapitlerne bliver dårlige. Hvis historien er for lang eller for kedelig, taber jeg ihvertfald interessen for novellerne. Jeg er ked af, hvis nogen af jer havde ventet på en spændende og afrundet slutning, for den kommer ikke. Jeg slutter den her, og der vil ikke komme en 2'er. Jeg har mistet interessen for denne historie, og jeg synes selv, at den har udviklet sig på en måde jeg ikke engang selv kan lide. Kapitlerne er, fra min synsvinkel af, for korte og historien er ufærdig. Jeg synes, at jeg har lagt alt for meget vægt på Isabelle's smerter og tab, istedet for at gøre novellen her lidt... munter. Jeg prøvede at gøre kapitel 15 sjov, men det er virkelig mislykkedes. Man kan ikke lave et 'sjovt' kapitel, når hovedpersonen lige har fået afvide, at hendes veninde er død. Jeg tænkte mig ikke om og lavede endnu et ufærdigt kapitel. Men selvom jeg ikke kan lide historien mere, har jeg virkelig nydt at skrive den. Det var min allerførste historie overhovedet, og derfor er jeg så glad for at kunne sige, at jeg helt afgjort har udviklet mig siden jeg startede den. Sådan er det når man skriver, man kan ikke være lige glad for resultatet hver gang. Men nu vil jeg ikke ødelægge hele novellen ved at blive ved med at gentage mig selv, og beklage mig over, hvor dårlig jeg synes den er. For det er jeres mening der tæller. Det er hvad synes om historien, der tæller. Ikke min mening, og ikke min opfattelse af hvor god historien er. Ligemeget skal I vide, hvor meget det har betydet at læse jeres kommentarer hver eneste gang jeg har publiceret et kapitel. Tusind, tusind tak for alle kommentarerne, tak til dem der har sat historien på favoritliste og tak til dem der har liket. Det betyder alverden. Tusind tak for at I har læst min historie, det betyder virkelig meget! <3

~ Mange hilsner, Abnormal, aka Anna ~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...