The Consequences Continues - One Direction (13+)

Lucie Payne, den selvsikre, forførende og ligeglade pige er tilbage igen, og denne gang med Zayn Malik ved hendes side, samt de andre drenge. Men de er ikke de eneste der er tilbage, for en hævn, der stadig lurer bag Aprils lange sorte hår, korte kjoler og de blå øjne, kommer til at ødelægge Lucie godt og grundig.
Ikke nok med afpresning, så må Lucie finde sig i endnu en bunke konsekvenser som kun bliver værre og værre, mens Zayn bliver skubbet længere og længere væk, hvilket han ikke vil tillade.
En kamp mellem Zayn og April opstår. Zayn kæmper for kærligheden, og April for magten. But who wins?

1046Likes
1006Kommentarer
116230Visninger
AA

10. Kapitel 7 - del 2

Lucies synsvinkel

Det hele spillede sig som et Deja vu i mit hoved, men denne gang mindre pinligt. Jeg vidste Louis havde set det hele. Han havde endda spurgt Zayn, hvad fanden han havde gang i, uden han trak sig fra mig.

Jeg vidste han gjorde det for at irritere April, hvilket måtte betyde at han helt klart vidste, at der var noget galt i vores ’venskab’.

Jeg havde nydt hele scenen. Ikke kun fordi det tændte mig, men fordi det gjorde mig inderlig glad, at se Aprils reaktion. Men jeg vidste, at hvis jeg ikke fulgte efter hende, så ville de billeder nok havne et forkert sted – og det skulle det ikke.

”Jeg har seriøst fundet mig i meget af dit pis!” sagde hun vredt og smækkede døren i bag mig. Havde hun fundet sig i mit pis? Det var mig der var under hendes fucking kontrol, fordi hun havde nogle billeder af Zayn og jeg.

Jeg knyttede min næve for ikke at flippe ud, og kiggede bare på hende, for at få hende til at fortsætte.

”Du tager med mig i byen i morgen, og hvis du ikke kommer, så ryger de billeder kræftdeme ud på nettet! Og kommer du bare det mindste forsent, så er det slut med at gemme dem her.” Hun smadrede nærmest døren op, hvilket fik Zayn og Louis til at kigge forvirret på os.

Jeg havde ikke engang lyst til at vide, hvad de snakkede om. Det eneste jeg kunne fokusere på lige nu, var ikke at slå April ned. Jeg hadede hende så inderligt meget.

Uden et ord, skred hun ud i gangen, og først da hoveddøren smækkede, kiggede Louis hen på mig.

”Okay, hvad skete der lige?” Han så virkelig helt forvirret ud, og det var så nu, at jeg bare skulle lade som om, at det var et normalt skænderi, selvom både Zayn og jeg vidste, at hun slet ikke kunne fordrage, hvad hun lige havde været vidne til.

”Du ved, pige problemer.” Jeg bed mig i læben og kiggede på Zayn ud af øjenkrogen. Et smil gled over hans ansigt, hvilket også fik mig til at smile en smule. Scenen fra før stod stadig klart i mit hoved, og selvom jeg kort havde virket sur på ham, kunne jeg ikke takke ham nok for det.

”Okaaay,” sagde han og forventede vidst, at jeg skulle sige noget mere, men det gjorde jeg ikke. I stedet vendte jeg rundt, og gik ind i stuen til de andre.

”Er April allerede taget hjem?” Lød det fra Liam. Jeg nikkede kort og smed mig i sofaen. ”Er der sket noget?” spurgte han bekymret om. Jeg fniste kort, selvom jeg havde lyst til at slå et eller andet. Jeg var virkelig vred indeni. De fucking billeder ødelagde det hele, og det gjorde hun også. Hun skulle virkelig skydes.

”Hun var…. Venlig” sagde Harry. Der blev stilhed et kort øjeblik, inden de alle brød ud i et grin. ”Og hendes tøj,” fik Niall fremstammet. Jeg sagde det jo. Det ville ikke imponere dem. Men jeg var til gengæld imponeret over deres rolige adfærd mens hun var her. Respekt for det.

Zayn satte sig ved siden af mig, med et bump, hvilket fik Louis til at kigge over på os. Jeg vidste han kun gjorde det, for at være sikre på, at vi vidste, at han havde set alt under middagen, men det betød ikke særlig meget. Det at April havde set det, var det vigtigste.

”Det var da hyggeligt.” Mumlede Zayn mod min kind, inden han plantede et kys og slog armene om mig. Jeg fnes kort, og kunne straks mærke den beroligende effekt han havde på mig. Den fest i morgen skræmte mig ikke rigtig. Det var vel bare endnu en fest for April, og efter det der skete i aften, ja så var det jo bare noget der skulle overstås.

”Ja I så da ud til at hygge jer.” Sagde Louis spydigt og smed sig i sofaen. Jeg lænede mig en smule hen over Zayn og gav ham et surt blik, men begyndte så at grine.

”Hvad mener I?” Liam så forvirret på os, hvilket bare fik Louis til at grine endnu mere. Pervers dumme dreng altså. Han kunne bare lade være med at glo.

Zayn nussede mig langsomt på armen og kiggede på tv’et. Jeg anede ikke, hvilken dvd de havde sat på, men det betød ikke så meget. Det eneste der betød noget lige nu, var at være sammen med alle drengene på en gang, og nyde det – for det gjorde jeg. Jeg havde virkelig savnet dem.

***

Jeg havde været på diskoteket i snart fire timer, og jeg var godt og grundig træt. Jeg sad og hang ved baren, og kiggede på folk, som rent faktisk hyggede sig.

Jeg ville bare gerne hjem. Jeg var efterhånden begyndt at savne alle drengene mere og mere efter i går. Det var som om, at i går fik mig til at tænke tilbage på alle de aftener, hvor vi alle har været sammen – og også Danielle og Eleanor. Jeg savnede dem, lige meget, hvor underligt det lød.

Jeg var træt af, at være under Aprils magt, men jeg kunne ikke stille noget op. Jeg havde ingen ide om, hvornår hun havde tænkt sig at droppe det her, men jeg kunne kun håbe på, at det blev snart.

De vidste alle, at jeg var til fest i dag, da Liam holdt film aften – for dem alle sammen, og igen måtte jeg aflyse. Ingen var glad for ideen, og jeg kom nok til at buste overfor Zayn, at jeg ikke gad. Da jeg fik at vide, at de holdt filmaften, var jeg lige ved at græde.

Jeg græd aldrig.

Men her på det sidste, var jeg så tæt på det hele tiden. Jeg kunne ikke snakke med nogen om det, og savnet til drengene blev større og større. Jeg vidste, at de kun havde så meget tid herhjemme, fordi de var i gang med et nyt album, men det ville de ikke blive ved med for evigt, og så fik de travlt.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen og kiggede hen mod April, som trak sig fra en dreng, som jeg kendte alt for godt.

Jeg havde mødt ham for nogle måneder siden. Det var Ant, Zayns ven. Hvad lavede han med April?

April kom smilende hen imod mig og satte sig på stolen ved siden af mig.

”Hvis jeg var dig, så ville jeg nok drikke en del nu.” Måden hun sagde det på, afslørede, at hun helt klart var ude på noget, og det lød ikke godt.

Jeg sukkede. ”Hvad nu April?”

Hun kiggede fornærmet på mig.

”Hey, jeg gør dig bare en tjeneste nu, så tak mig.” Hun kiggede hen mod Ant.

”Kan du se ham?” Hun pegede og kiggede så om på mig.

”Der er flere der har snakket om, at dig og Zayn ligesom ikke er de rigtige for hinanden.”

Det lød mig koldt ned af ryggen. Måden hun sagde hans navn på, indeholdt så meget had, som jeg kun havde hørt Zayn have i stemmen, når han snakkede om hende.

”Og nu kommer den store konsekvens. Du vælger helt selv. Jeg tvinger dig ikke til noget, men det er enten eller.”

Min hjerne gik i stå et kort øjeblik. Jeg havde ikke lyst til at tænke på, hvad hun mente det, selvom jeg vidst havde forstået det.

”Go all the way babe and get over Zayn.” Hun lænede sig helt hen til mig. ”Eller lad verden se, hvordan Zayn er, og lad verden gå imod Zayn. Det er helt op til dig.”

Jeg borede neglene ind i hånden på mig selv, og smerten gav mig en lyst til at skrige. Men det var det, eller at slå April ned. Og jeg ville elske at slå hende ned, men det kunne jeg ikke – for så var jeg helt færdig.

”Hvorfor gør du det her imod mig?” Min stemme var en hvisken, hvilket fik hende til at grine.

”Fordi jeg ikke kan udstå dig Lucie, og da slet ikke din kæreste.” Hendes stemme var pludselig blevet helt kold.

”Var det fordi jeg valgte ham frem for dig?” Jeg ved ikke hvor mit flabet svar kom fra, men jeg kunne lige så godt få kortene på bordet, inden jeg gjorde mit livs størst fejltagelse.

”Du burde kende mig Lucie. Ingen skrider fra mig, og da slet ikke for en ligegyldig verdensberømt kæreste.”

Det var som om en pære blev tændt over mig, og pludselig gik det hele op for mig. April hadede mig for at forlade hende. Hun hadede mig for at være sammen med Zayn. Hun hadede mig for at få et godt liv. Hun havde aldrig ønsket, at jeg skulle have det godt. Hun gjorde det hele af ren misundelse, og jeg kunne ikke gøre en skid ved det.

”Så, hvis du ikke kommer i gang, så vil jeg sende de billeder ud.”

Jeg sank den klump jeg havde i halsen, og måtte tvinge mine tåre inde.

”Han er Zayns ven April. Han vil jo ikke.” Hviskede jeg stille.

”Åh lad være, prøv nu bare.” Sagde hun og gav mig et skub i ryggen.

Jeg kneb øjnene sammen og gik langsomt derhen. Jeg havde grædt foran April pga. Zayn, og alligevel var hun villig til at ødelægge alt for mig? Hun hadede mig virkelig, og jeg hadede hende. Det var næsten min egen skyld det hele. Hvis jeg ikke havde været så skide desperat efter Zayn, så var de billeder aldrig blevet taget. Nu fik jeg det hele i hovedet.

Karma er en bitch, og det hele blev smidt i hovedet nu.

”Hey Lucie. Ant’s stemme fik mig ud af mine tanker. Jeg sendte ham det smil, som jeg bedst kunne få frem, og fik uden en rystet stemme spurgt ind til ham.

Det her ville aldrig gå godt. Han var Zayns ven. Selvfølgelig ville han ikke gå i seng med mig. Og hvorfor skulle jeg gå i seng med ham?

Hvis han virkelig var Zayns ven, så kunne han hjælpe mig.

”Må jeg snakke med dig?” Min stemme var virkelig lav, hvilket fik ham til at se forvirret på mig, inden han nikkede og fulgte med mig ud.

Jeg kiggede tilbage, og vidste, at April holdt øje med os nu.

Jeg kiggede rundt og trak ham med hen mod den nærmeste gyde.

”Hvad sker der?” Spurgte han forvirret om, da jeg drejede rundt og kiggede på ham. Han stod næsten helt oppe i ansigtet af mig, hvilket fik mig til at træde et skridt tilbage, så jeg stødte på væggen.

”Jeg har brug for din hjælp.” Han nikkede hurtigt.

”April?” sagde jeg for at se om han kendte hende. Han nikkede hurtigt, hvilket gav mig rund til at fortsætte. ”Hun har noget på mig,” jeg snak den klump jeg igen havde i halsen. Det var ydmygende at fortælle om.

”Og hun bruger det imod mig.” hviskede jeg stille. ”Og hun vil have mig til at,” jeg kiggede ham dybt i øjnene, for at se om han forstod.

”Vil hvad?” Han gik tættere på og kiggede ned af mig, hvilket jeg fandt ret ubehageligt.

”Ant, du er Zayns ven. Hun vil have mig til at gå i seng med dig. Det kan jeg ikke. Du er hans ven, du vil slet ikke, og jeg vil i…” jeg blev afbrudt af et par læber mod mine, hvilket tog pusten fra mig.

Hvad lavede han!?

Jeg lagde mine hænder på hans skulder, og skubbede til ham.

”Ant, hvad har du gang i?!” sagde jeg højt.

Han trådte et skridt nærmere. ”Jeg hjælper en ven i nød. Spil nu bare med” hviskede han igen, og kyssede mig ned af halsen.

Hvad fanden mente han med det?

Var April på vej eller hvad?

Jeg lukkede øjnene i, for ligesom at lukke, hvad der lige skete, ude. Det føltes så forkert. Det var Zayns ven. Jeg ved han bare hjalp mig, men det føltes stadig forket.

Hans hænder lagde sig på mine hofter og tog hårdt fat, mens han kyssede mig længere ned af, mod mine bryster.

Jeg bed mig hårdt i læben og skubbede ham væk. ”Ant, hvad fanden har du gang i?” råbte jeg denne gang højt og frustreret.

En høj pigelatter, fik mig til at stivne. Jeg kiggede forvirret på Ant, som kiggede hen for enden af gyden, hvor April kom gående.

”Troede du virkelig, at jeg ville give dig en konsekvens, hvor det ikke engang var sikkert, at det skulle ske?” Hun satte farten op, og stod snart helt henne ved os.

”Har du planlagt det?” hvæsede jeg, hvilket fik April til at smile stort, inden hun plantede et kys på Ant’s kind.

En ubehagelig fornemmelse gled igennem min krop. Kendte Ant April? Og omvendt? Hjalp han hende?

Jeg trådte et skridt frem ad, men blev hårdt skubbet tilbage af April.

”Jeg er så træt af dig Lucie,” hvæsede hun surt. ”Og din åndssvage kæreste. Det hele handler om jer. Alle forsider handler om jer, og alligevel er du en lille luder.” Hun tog hårdt fat om min kæbe og drejede mit ansigt hen, så jeg kiggede hende i øjnene.

”Hvorfor alt det misundelse?” sagde jeg koldt, selvom jeg vidste det var det dummeste jeg kunne gøre. Men jeg havde ventet på det i så lang tid.

”Plejer du ikke at have alt? Hvorfor så være jaloux på mig?” Inden jeg overhovedet havde fået fuldført sætningen, gled hendes hånd hen over min kind.

”Jeg er ikke jaloux din kælling. Jeg væmmes bare ved dig. Og Zayn. Hvordan tror du ikke han vil reagere, når han finder ud af, at du har været ham utro?”

”Jeg er ham ikke utro!” sagde jeg højt og trådte et skridt hen imod April, men blev endnu engang skubbet mod væggen, men denne gang af Ant.

”Det er du snart.” sagde hun og gik nogle får skridt tilbage uden at kigge på mig.

En kold fornemmelse bredte sig i hele min krop, og vreden der pumpede rundt, gjorde smerten i kinden og ryggen mindre. Der skulle være to til at være utro.

”Jeg vil aldrig være Zayn utro.” Min stemme var så kold, at April stoppede op og vendte sig rundt. Hendes blik var nærmest lavet af is. Jeg havde aldrig set hende sådan før.

”Ant” sagde hun, hvilket fik ham til at gå hen imod mig. En uro bredte sig i min krop, og endnu engang trådte jeg et skridt frem, hvilket kun resulterede i et hårdt slag fra Ant, så jeg ramte jorden med et skrig.

”Få hende til at holde kæft,” vrissede April surt, og før jeg kunne reagere, fik jeg et hårdt slag i hovedet, der fik det hele til at svimle for mig.

Et par hænder gled hårdt ned af min krop og rev nærmest min kjole over. Hans hænder var kolde og ru, hvilket fik en smule liv i den ellers så livløse mig.

”Ant, stop det!” sagde jeg lavt og begyndte at spjætte med arme om ben.

Hårdt lagde han en hånd mod min skulder og skubbede mig ned i jorden, så jeg gav e gisp fra mig.

”Lige siden dig og Zayn fandt sammen, har han ændret sig. Og det værste er, at han ikke engang ved, at du går og er ham fucking utro bag din ryg,” hviskede han inden han bed mig i halsen, hvilket fik mig til at skrige og slå ud efter ham.

Han tog hårdt fat i mine arme og tvang dem over mit hoved. Det var som om alle kræfterne forlod min krop, men jeg kunne ikke give op. Det var forkert det her.

”Ant, please.” hviskede jeg mens han lynede sine bukser op. ”Please hvad?” sagde han og satte sig på mine ben. ”Please stop” sagde jeg med mere kraft i stemmen. ”Blive ved? I orden skattepige.” Hans hænder gled ned til mine trusser, og før jeg kunne nå at gøre modstand, gjorde han som Zayn havde gjort dagen før – stak to fingre op.

Jeg gav et hyl fra mig, hvilket resulterede i et slag på armen.

Jeg kunne ikke ligge her og gøre ingenting.

Han tog hårdt fat i mine trusser, og inden han nåede at komme ind, var det som om min krop kom til sig selv, hvilket fik mig til at råbe og skrige, sprælle, sparke og slå ham, men ingenting nyttede det, for et slag på kinden fik det hele til at føltes som et mareridt, hvor jeg kunne se og mærke alt, men ikke gøre noget.

April havde før prøvet at få en til at gøre det imod mig, og jeg havde haft kræfterne til at stoppe, men ikke denne gang.

Jeg lukkede øjnene for at lukke det hele ude. Jeg skulle hjem til Zayn, og Liam. Jeg skulle hjem til drengene. Og hvad lavede de overhovedet lige nu?

Tanken om, at de måske sad og så DVD og hyggede sig, mens jeg lå her, helt bevidstløs, fik tårerne til at presse sig på, men ligesom min krop var lammet, var det som om alt andet også var lammet. Jeg kunne ikke græde, og jeg kunne ikke bevæge mig. Nu kunne jeg kun vente. Vente på han blev færdig, og efterlod mig kold og alene. 

------------------------------------------

Dette er IKKE rettet igennem! :-)

Nå, hvad synes I? Hvad tænker I om April? Og om Ant? Og hvad tror I Zayn vil gøre, hvis han finder ud af det? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...