Minder

Den eneste brønd i den lille by, Caldo, har stået tilgroet og befængt med edderkopper og natsværmere i hundreder af år, et stykke ude på en tør mark. Unge har igennem årene vovet sig ned i brønden for at vise sig for sine venner, men ingen har kunne nå bunden, på grund af de smuldrende mursten og det rådne reb.
Politiet bliver sat på sagen og der bliver sat overskrifter over hele verden, da en syttenårig pige falder ned i brønden og bliver knust af dens dalende mursten. Eller faldt hun nu også?

3Likes
14Kommentarer
1028Visninger

1. Prolog

Carlos lænede sig op af sit skrivebord og trak et hvidt lommetørklæde op af sin bukselomme. Han kørte det bløde stof hen over sin fugtige pande og tørrede et lag sved af, imens han sukkede af ren lettelse imens han smed sin jakke hen over lænestolen. Varmen udenfor var ikke god for ham og han sendte en kærlig tanke til sin larmende aircondition, der stod og nedsatte hørelsen dag ud og dag ind. Men til trods for det, sendte den kold og dejlig luft ud i Carlos' kontor, og garanterede en nærmest øjeblikkelig lettelse, og han følte sig fri fra alle bekymringer i en stund. Og et køligt kontor er specielt dejligt efter at have været ude i marken i 31 graders varme hele dagen i sorte bukser og tynd skjorte. På skrivebordet stod der, ved siden af en lille hestefigur, et skilt med ordene "Politiinspektør Carlos Hanson".  Denne gråhårede, midtfyrre-mand med de store, firkantede briller var nemlig intet mindre end politiinspektør, den eneste af sin slags i miles omkreds. Ikke fordi der var den store kriminalitet her i Caldo. Dagene gik stort set med at gå rundt i byen, se på gamle optegnelser, rette i de gamle dokumenter og holde styr på alt papirarbejdet. Gennemsnitsalderen for folk her omkring var vel ved de 50, og Carlos var selv på vej til at slutte sig til den tredje alder. 

Han proppede uelegant lommetørklædet ned i lommen igen og trak så stolen ud så han kunne falde pladask og nyde et par gode, kølige minutter. Som sædvanlig var sommeren varm, tør. Græsset knasede under ens skosåler, når man gik på dem og bladene synes at blegne i solens skarpe stråler. I Caldo var sommeren en slags "nu-eller-aldrig-ting" til at blive brunere, nu da vejret ikke kom over 12 grader resten af året. Farverne på lejlighedsblokkene var bevidst malet i orange og røde farver, for at man ikke skulle føle sig alt for trist til mode igennem efterår, vinter og forår, ventende på sommer. Klimaet var det underligste og det mærkeligste som det eneste her i denne lille provinsby, som gik fra konstant sne i marts til konstant regnvejr i maj.

Carlos var bestemt ikke den eneste, der aldrig havde troet at Caldo skulle lave overskrifter på alverdens aviser og nyhedsoverskrifter. Men det gjorde den i dag. Blot halvanden time efter at Carlos satte sig ind i sin bil på vej hjemad til sin kone og to sønner,  faldt Bianca Felihs flere meter ned i byens eneste og udtørrede brønd, for derefter at blive knust under dets tunge murbrokker. 

Ingen vidner, ingen beviser på andres indblanding. Det var fastslået at Bianca Felihs varfaldet, måske da hun ved et uheld lænede sig op af brønden den aften. Men problemet kom, da de skulle få hende op igen. 

Da politiet fjernede murbrokkerne for at få hendes lig op af brønden, fandt de intet andet end støv og noget spindelvæv.

Hun var væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...