forever in your heart (1D fanfiction 2'er til Livet med One Direction)

Så kom toeren af Livet med One Direction endelig. Og den er MEGET bedre end 1'eren, jeg har brugt lang tid på at få starten gjort god, så jeg håber i kan lide den.
Resume:
Marie, lever et skønt liv sammen med Liam, Louis, Harry, Zayn og hendes forlovede Niall. Alt går perfekt indtil det hele bliver sort. Marie får kræft. Livet truer med at være forbi.Alt ting begynder lige så stille at se sort ud. Gode stunder er ind imellem. Men hvem kan overhovedet se en lys slutning? og er der en?
-En fortælling om hvordan alt kan vendes fra perfekt til mørke.

-Ps. Har du ikke læst etteren, kan du stadig læse den, men jeg råder dig til at læse etteren først. Selvom jeg syntes toeren er MEGET bedre

10Likes
12Kommentarer
1781Visninger
AA

6. what is gonna happen

 

”Hvad er der galt?” spørger Niall bekymret

”Jeg… Je… Jeg har bare ondt i min krop” for jeg fremstammet.

”Her… Jeg hjælper dig ind i stuen” siger han og løfter mig op og bærer mig hele vejen ind i en rød sofa.

”Hvad nu?” spørger Harry.

Jeg for hurtigt set at alle er her. Danielle, Liam, Eleanor, Lottie, Zayn, Perrie, Harry… dem alle.

”AAAAAV” skriger jeg. Og bliver helt svimmel. Efter det går alt sort.

”Marie” hører jeg nogle sige. Jeg kan ikke se noget alt er helt sort.

Jeg har løst til at sige noget men jeg kan ikke…. Jeg kan intet

”Marie! Drenge ring efter en ambulance” råber den samme stemme.

Efter det er der en masse forvirring. Nogle høje lyde… en masse smerte… folk der snakker… alt sammen imens jeg kan ligge her og intet gøre… Hverken se eller tale…

******

”Marie. Min elskede vågn op” siger stemmen som kommer fra Niall der har talt til mig i hundrede år nu.

Jeg har sådan lyst til at sige noget til ham… noget i retning af ”Niall hvad sker der? Hvorfor kan jeg ikke tale? Eller se? ” og så…. ”Jeg elsker dig” men intet kommer ud af min mund.

”Niall måske vi skulle gå ned og få noget frokost” stemmen kommer fra Louis.

Jeg går i indre panik Niall må ikke gå fra mig. jeg er for bange

Jeg ville have sagt ”Niall du må ikke gå” men det eneste jeg kæmper mig frem til er nogle små hæse lyde.

”Marie” siger Niall igen og lægger sin hånd på min kind. Jeg kan mærke varmen fra ham, og min mund former et lille smil.

”Louis hun kan hører os! Hun er der! Hun smilede” Nialls begejstring er ikke til at tage fejl af.

Men lidt efter falder jeg i søvn igen…

*******

Jeg vågner op på et hospital. Alt er mørkt og gardinerne er trukket for. Hvorfor er jeg her? Jeg kigger forvirret rundt og en person som sidder over i en sofa i hjørnet siger stille

”Marie? Er du vågen?” stemmen kommer fra Niall og en glæde strømmer ind over mig.Jeg er her ikke alene. Min prins er ved mig.

”Niall” for jeg stille fremstammet. Og det giver mig et chok da han farer op og tænder lyset. På et sekund er han henne ved mig.

”Marie DU ER VÅGEN! ÅRH DU VED IKKE HVOR BEKYMRET JEG HAR VÆRET” siger han med tårerne trillende ned fra sine kinder.

Jeg vil trøste ham… række ud efter ham… mærke ham… Men jeg kan ikke. Der sidder ledninger overalt på mig.

”Hva sker der?” spørger jeg stille.

Niall sidder sig på en stol ved siden af min seng og begynder at fortælle ”Du har lægget herude i koma i to uger. Du fik smerter derhjemme og en ambulance…. Hentede dig…. Da du besvimede… lidt efter stoppede dit hjerte med at slå… Men rednings folkene hjalp dig i gang igen… Orh Marie… De er ved at undersøge hvad det er nu… Men de skulle være sikre på at du vågnede” fortæller han og tårerne triller fra mine kinder… ”Alt var så mørkt” fortæller jeg…

”det ved jeg skat. Men jeg er her hos dig nu” fortæller han og kysser min kind.

”Kys mig Niall… Kys mig rigtig” siger jeg og prøver at række ud efter ham.

Han smiler til mig og bukker sig så ned igen for at kysse mig blidt på munden.

Det havde jeg længtes efter så længe.

”Jeg elsker også dig” siger jeg da han igen sidder ved siden af mig.

Han smiler til mig og tager sin mobil frem og taster et eller andet nummer ind.

”Louis det mig… ja hun er vågnet i kan bare komme… Men sig det lige til lægerne” siger han og lægger på.

En frygt rammer mig ”Niall jeg er bange” siger jeg og ryster let.

Han nikker og smiler sørgmodigt ”det er jeg også. Men vi er her sammen okay”

Jeg nikker let og smiler en smule.

Der bliver banket på døren og Louis kommer stille ind med Lottie i hånden og med Eleanor ved sin side, bagved kommer de andre drenge gående og Danielle og Perrie er der også.

Da de kommer tættere på afslører alle deres ansigter at de har grædt

”aj i skal da ikke græde pga af mig” siger jeg og smiler stille til dem.

De sætter sig alle og smiler til mig

Louis er den første til at tale

”Åh gud hvor har det været hårdt! Jeg har sådan været bekymret” udbryder han og bukker sig ned og aer let min kind.

”Louis, du skal ikke være bekymret for mig. jeg klarer den” siger jeg og håber inderligt at det er sandt.

”Jeg har noget med til dig” siger Ell smilende og rækker mig en stak blade.

”det ser ud til du skal være her i lidt tid, de skal jo finde ud af årsagen og alt” siger hun sørgmodigt.

”Tak Ell” siger jeg og lægger dem på bordet ved siden af mig.

Lottie sidder bare og kigger trist på mig.

”Lottie mor er nede i lobbyen, du kan bare gå derned lidt” siger Louis og smiler til hende.

Hun rejser sig op og siger stille ”jeg håber du klarer den Marie” inden hun går ud af rummet.

De andre drenge har forholdt sig underligt stille.

”aj drenge sig noget… Vær normale… Så er det altså heller ikke slemmere… Jeg kan tale igen, jeg kan se igen… Hvad er problemet?” spørger jeg med en lille stemme. For jo jeg er da skide bange for hvad der skal ske nu, og jeg lyder skrøbelig og er skrøbelig, og har ingen kræfter. Men det skal drengene da ikke græde over. De skal bare være dem.

”Kan du ikke fatte at vi var ved at miste dig Marie!” udbryder Harry surt.

”Rolig Harry” siger Liam.

”Vi elsker dig jo” mumler han stille og de andre drenge nikker.

Jeg får tårer i øjnene og siger ”Jamen jeg elsker da også jer, og derfor kan jeg ikke holde ud at se jer sådan der”

”tror du det er let for os at se dig sådan?” udbryder Zayn.

”Nej…” mumler jeg hæst og er ved at fatte hvad de mener…

Jeg kigger lidt rundt og opdager først nu at Danielle sidder med tårer trillende ned af hendes smukke kinder.

Det var slet ikke meningen at de skulle græde…

”aj venner stop nu. Smil. Grin. Vær jer selv. For lige meget hvad der sker gør det ikke det hele bedre at i er kede af det. I skal jo ligesom være dem der kan se lyst på det her og gøre mig stærk” siger jeg sur selvom det kun lyder lavt og skrøbeligt.

”Stop det så! Nu” siger jeg og vil helst lyde bestemt men det har jeg ikke kræfter til, så i stedet lyder det lavt og skingert

”Ja du har ret… Vi burde gøre dig stærk og være… Ja idet mindste en smule gladere” mumler Liam.

”Ja i burde nemlig” siger jeg, med en hæs skrøbelig stemme.

Det banker igen på min dør og først nu lægger jeg mærke til Perrie. Hendes lyse hår flyver rundt da hun med hurtige skridt går hen og åbner døren. En mand med hvid kittel kommer ind og sætter sig over til mig.

”Jeg er doktor Chorn og jeg har holdt øje med dig hele ugen” siger han og præsentere sig selv.

Jeg nikker lidt.

Doktor shorn kigger rundt.

”Er det muligt at kun de tætteste er herinde imens jeg snakker med Marie. I må meget gerne komme igen senere” siger han venligt.

Eleanor, Danielle og Perrie rejser sig og går stille ud.

”Drenge… Gå ned og få jer noget mad… I har sikkert ikke spist ret meget” siger jeg lavt med skinger stemme. Louis, Harry, Liam og Zayn og modvilligt ud også. Nu er det kun Niall der sidder og kigger forskrækket rundt.

”Niall skat… Gå du bare… Jeg er her endnu når du kommer igen” siger jeg. Han ryster let på hovedet.

”Jo du skal have noget mad… For min skyld” siger jeg skingert. Og fremtvinger et lille smil. Han kysser blidt min kind og går så modvilligt ud også.

Doktoren smiler til mig ”Nå Marie… Du har jo lægget i koma i to uger nu, med en meget dårlig tilstand, ja jeg ville ikke selv have troet du var overlevet, men til alt held er du” fortæller han.

”Vi har kigget lidt på det og først skal vi finde en forklaring, så vi skal have taget nogle blodprøver herfra imens du er vågen, og så skal jeg lige have undersøgt dig” fortæller han videre og trækker en lytte dims jeg har glemt hvad hedder frem. Han lytter til mit hjerte og tager en del andre prøver.

”alt tyder på at du er svag, men at du sagtens kan komme dig. Vi skal bare lige finde en årsag…”

Jeg bider mig nervøst i overlæben ”Har i nogle teorier?” spørger jeg ham

Han folder sine hænder og smiler sådan et pædagogisk smil til mig ”Jo altså vi har en teori om at det måske er kræft… Hvor ved vi ikke men muligvis en af dine lunger da den ene så yderst skadet ud sidst vi kiggede for noget dage siden”

Jeg gisper. Kræft… men det var kun måske jo… ikke sikkert.

”Men som sagt kan vi intet sige endnu. Jeg vil gå ned og tale lidt med dine pårørende, så det ved det samme som jeg lige har fortalt dig. Om lidt vil der komme en dame og tage blodprøver. Og bagefter vil der komme lidt mad op til dig hvis du kan spise noget” fortæller han og rejser sig.

”Vi ses Marie” siger han og går ud af lokalet.

Louis kommer hurtigt ind til mig. jeg når ikke engang at se døren smække efter Doktoren da han lige pludselig sidder ved siden af mig.

”Niall er nede os spise… Jeg tænkte du gerne ville have selskab” smiler han.

Jeg nikker til ham.

”Louis jeg er bange for…Nå” mere når jeg ikke at sige før min stemme ikke virker mere.

”er du bange for nåle?” spørger han og jeg nikker.

Han tager min hånd og giver den et klem ”Jeg skal nok passe på dig” siger han og smiler.

”Kay” siger jeg med skinger stemme.

Lidt efter kommer en sygeplejeske ind til os og begynder at tage nogle blodprøver. Jeg skæver nervøst til Louis som bare smiler til mig og begynder at fortælle dårlige jokes.

Jeg griner et uhyggelig svagt grin og han smiler prøvende til mig.

”Se nu kommer der snart noget mad til dig min ven” siger sygeplejersken og smiler til mig.

Jeg nikker og hun går.

 

 

-Favoritter :-D<3<3<3

-Frejsen + Kommentarer mange mange tak fordi i læser:-*<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...