forever in your heart (1D fanfiction 2'er til Livet med One Direction)

Så kom toeren af Livet med One Direction endelig. Og den er MEGET bedre end 1'eren, jeg har brugt lang tid på at få starten gjort god, så jeg håber i kan lide den.
Resume:
Marie, lever et skønt liv sammen med Liam, Louis, Harry, Zayn og hendes forlovede Niall. Alt går perfekt indtil det hele bliver sort. Marie får kræft. Livet truer med at være forbi.Alt ting begynder lige så stille at se sort ud. Gode stunder er ind imellem. Men hvem kan overhovedet se en lys slutning? og er der en?
-En fortælling om hvordan alt kan vendes fra perfekt til mørke.

-Ps. Har du ikke læst etteren, kan du stadig læse den, men jeg råder dig til at læse etteren først. Selvom jeg syntes toeren er MEGET bedre

10Likes
12Kommentarer
1770Visninger
AA

8. vågn sødt min pige

 

Jeg vågner stille ved lyden af Nialls stemme

” Close the door Throw the key Don't wanna be reminded Don't wanna be seen Don't wanna be without you My judgement is clouded Like tonight's sky”

Han bliver ved med at synge det same lille stykke af den sang.

”Niall, jeg er snart træt af den sang” mumler jeg og åbner øjnene.

Et kæmpe smil lyser op på hans ansigt ”Du klarede det!” du er operaret og din kræft er væk” råber han glad.

Ja hvis det ikke har spredt sig… jeg tør næsten ikke tænke på det.

”Ja højst sansynligt..” siger jeg bare.

”føler du dig bedre? Kan du mærke du er rask?” spørger han

”Niall hun er lige blevet operaret du kan ikke regne med noget endnu” bryder Liam ind, ovre fra sofaen.

”Hej Liam” siger jeg og smiler.

”Hej Marie” siger han roligt.

Liam går hurtigt hen til døren og råber ”drenge hun er vågnet”

Lidt efter kommer Louis spænende ind ”Marie” råber han og løber hen til mig så jeg næsten er ved at falde ud af sengen. Jeg griner lidt.

”Hej Lou” siger jeg stille.

Lidt efter mærker jeg nogle kramme mig tæt

”Hej Marie” siger Harry glad og krammer mig igen.

”Hazza” siger jeg bare og smiler stort.

”Hvor er Zayn?” spørger jeg forvirret. De lovede alle at være der.

”Jeg er her dumme, har de også fjernet din hjerne?” spørger han og vinker til mig fra hjørnet.

Jeg rækker tunge af ham ”Kom hen og giv mig et kram dumme” siger jeg og kigger surt på ham.

Han griner lidt og går så hen imod mig.

Da han bukker sig ned for at kramme mig lægger jeg min ene hånd på hans kind.

”Du trænger vidst til at blive barberet”

”Ja, men der var jo en meget bestemt pige der sagde at jeg skulle være her når hun vågnede” påpeger han.

Jeg bider mig selv i underlæben og rækker ud for at få et rigtigt kram.

Det føles trygt at sidde her ved siden af mine fantastiske drenge. De gjorde alt meget lysere.

Hele dagen sad jeg bare og snakkede med drengene. Det føltes helt normalt. Alt sammen bortset fra mine smerter. De blev ved med at være der. Drengene mente at det nok bare var pga. operationen men jeg havde mine bange anelser…

”Vi beholder dig hele ugen for at se om tingene ændre sig. Bliver du ved med at have smerter, vil vi undersøge om det har spræt sig, får du ikke kan du tage hjem på fredag eller lørdag” siger Doktor Chorn, samme aften da han kommer for at se hvordan jeg har det.

”Kay” mumler jeg.

Jeg har en del flere kræfter end jeg havde den første dag. Faktisk føler jeg mig meget bedre tilpas. Jeg har stadig smerter, men pillerne holder det nede på et meget lille niveau.

Eleanor er hos mig hver dag indtil drengene kommer, de har nemlig en masse ting de ikke bare kan aflyse. F.eks en koncert fredag. Og så skal de jo arbejde med albummet, og ha’ taget photoshoots.

 

 

 

-sorry for det korte kapitel!!! Jeg har haft så travlt, og skal faktisk noget igen om fem minutter;-D vi ses, Tak fordi i læser! i er nogle engler!<3 Ses

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...