forever in your heart (1D fanfiction 2'er til Livet med One Direction)

Så kom toeren af Livet med One Direction endelig. Og den er MEGET bedre end 1'eren, jeg har brugt lang tid på at få starten gjort god, så jeg håber i kan lide den.
Resume:
Marie, lever et skønt liv sammen med Liam, Louis, Harry, Zayn og hendes forlovede Niall. Alt går perfekt indtil det hele bliver sort. Marie får kræft. Livet truer med at være forbi.Alt ting begynder lige så stille at se sort ud. Gode stunder er ind imellem. Men hvem kan overhovedet se en lys slutning? og er der en?
-En fortælling om hvordan alt kan vendes fra perfekt til mørke.

-Ps. Har du ikke læst etteren, kan du stadig læse den, men jeg råder dig til at læse etteren først. Selvom jeg syntes toeren er MEGET bedre

10Likes
12Kommentarer
1794Visninger
AA

7. My Boys

 

Døren bliver hurtigt åbnet og Niall braser ind med Zayn, Harry og Liam bag sig.

De bærer alle sammen på noget mad. Nogle kager, nogle chips, en slik pose, en sandwich…

Jeg kigger spørgende på ham.

”Ja vi vidste da ikke hvad du ville have” forsvarer han sig. Jeg smiler. Godt at de har fået noget af deres humør tilbage.

”Der kommer ellers mad til mig om lidt” fortæller jeg, med en lidt stærkere stemme, en før.

De trækker på skuldrene og åbner det hele, og spiser selv noget af det.

”Ræk mig en af de grønne… Ja dem” siger Louis og peger på noget slik. Liam kaster det til ham og han griber.

”Tak bro” siger han og spiser det.

Lidt efter kommer min mad også. En yoghurt, en bolle, og et æble. Ved siden af står en juice.

Jeg smiler tilfreds ned mod maden, lige hvad jeg havde appetit til.

Niall kigger forfærdet på det. ”det er da ikke engang en børneportion” siger han målløs.

”Niall jeg tror ikke det er alle der kan spise lige så meget som dig. Og nu er det jo ikke sikkert Marie har en særlig stor appetit” påpeger Liam, og jeg nikker.

Yoghurten er ikke så slem, den smager af banan. Og ja… Jeg spiste ikke bollen. Men lidt yoghurt er også fint nok.

Jeg gaber træt. Drengene har underholdt mig hele aftenen.

”er du træt?” spørger Niall. Jeg nikker.

”Så sov du bare prinsesse, vi er hos dig i morgen også” hvisker han i mit ører. Og jeg lukker øjnene og falder i søvn.

 

Niall Prolog:

Lettelsen over at Marie var vågnet var enorm. Jeg have troet jeg havde mistet hende for altid. Det havde vi alle troet. Men det lykke jeg følte der hun vågnede… Den var ubeskrivelig. Hun var ved mig igen. Selvfølgelig ville der være en masse vi skulle igennem nu… Hun er nok ikke rask på mandag, men vi tager en dag af gangen. Det vigtigste lige nu var at vi viste Marie at det hele nok skulle gå. Vi skulle være stærke og holde humøret oppe.

 

Marie prolog:

“So c-come on You got it wrong To prove I'm right I put it in a so-o-ong I don't why You're being shy And turn away when I look into your eye eye eyes”

Jeg vågnede til lyden af fem fantastiske stemmer og en guitar. Et smil glider over mine læber da jeg åbner mine øjne og ser mine yndlings drenge sidde og spille

”Godmorgen” lyden af Harrys stemme gør mig glad og jeg smiler stort.

”undskyld hvis vi vækkede dig. Men nu hvor vi er hos dig, har vi brug for at øve lidt her også” forklarer Liam.

”Intet problem, det er dejligt” siger jeg med en smule mere kræft i stemmen end i går.

Lidt efter kom min morgenmad. En skål yoghurt og noget musli hvis jeg ville have det i.

Det smagte fint. I dag var smagen Jordbær.

Det banker på døren og Doktor Chorn kommer ind.

”Godmorgen” siger han og smiler til drengene. ”Min datter er stor fan af jer” fortæller han på vej hen imod mig. Drengene smiler bare og sidder lavmælt og snakker.

”Vi har fået svarerne” siger han og jeg synker en klump. Drengene er også holdt op med at tale og sidder og lytter.

”Og…” siger jeg afventende

”Vi havde ret. Du har kræft i din venstre lunge. Den gode nyhed er at vi kan fjerne den og så kan du stadig leve med en nyre. Den dårlige nyhed er at det måske kan have spredt sig, men vi kan ikke se det endnu”

Mit hjerte banker hurtigt, sveden løber fra min pande. Angsten kommer krybende ind over mig.

Jeg… Har kræft i lungen… men… min næste tanke får mig næsten til at græde.

”Ka.. Kan jeg d..dø… af..” mumler jeg.

”der er en risiko. Vi fjerner din ene nyre snarest muligt, og hvis det så har bredt sig kan du have op til tre måneder tilbage hvis ikke vi finder en behandling” fortæller han.

Tårerne triller fra mine kinder. Og Niall kommer hen og holder aer mit hår.

”jeg vil straks gå op og finde ud af hvornår du kan blive opereret, hvis altså du er med på det?” siger han spørgende og jeg nikker hurtigt. Lidt efter går han.

Alle drengene løber hen til mig. ”Marie det skal nok gå. Man kan godt leve med en nyre”

”Liam har kun en nyrer” ”ja det fungerer fint” en masse sætninger strømmer ind over mig men jeg hører ikke efter, jeg lader bare tårerne komme strømmene.

Niall klemmer min hånd. ”Hør på mig Marie, det skal nok gå! Og når så det hele er overstået så tager vi på en ferie, alle sammen, og fejrer det, og så om de to år bliver vi gift. Og holder det flotteste bryllup nogen nogensinde kan forstille sig” det hele lyder så godt. Men der er en ting der gør mig bange ”Hvad hvis det spreder sig?” spørger jeg uden at skjule skrækken i min stemme.

Drengene bliver alle tavse.

”Så tager vi det derfra” siger Niall efter lang tids tavshed. Det hele skal nok gå. Tænker jeg. Jeg har mine venner om mig. Vi tager det en dag af gangen.

Jeg tager en dyb indånding ”Okay. Jeg stoler på jer” siger jeg endelig.

”Vi er her for dig” lover de.

Da jeg igen er faldet til ro går drengene hen i sofaen igen og spiller kort. Men uden Niall. Han forlader mig ikke på et eneste tidspunkt. Og da lægen kommer tilbage sidder han ved siden af mig og deler den glæde jeg føler da lægen fortæller at jeg kan blive opereret allerede i morgen. Så skal det hele nok gå… håber jeg inderligt…

***

Da jeg vågnede næste morgen, sad drengen og sang ligesom dagen før. I dag var the bare stole my heart jeg vågnede til.

”Godmorgen” siger jeg og lægger min højre arm på Nialls skulder. Han vender sit hoved mod mig og smiler stort.

”Godmorgen Skat” siger han og læner sig fra for at kysse min kind. Men jeg vender hurtigt hoved så han remmer min mund i stedet. Vi griner begge lidt. Og han kysser mig igen.

”Niall jeg vil gerne sidde oprejst” siger jeg med en næsten normal stemme.

Han nikker og trykker på den knap, der gør at min seng rykker hovedgæret fremad.

”Tak” mumler jeg.

Smerterne er større end de var i går. Så  jeg vil gerne have nogle smertestillende.

”Gider du række mig noget smertestillende?” spørger jeg og Niall rækker mig tre piller og et glas vand.

”er det slemt?” spørger han bekymret.

Jeg ryster på hovedet. Hvad han ikke ved har han ikke ondt af. ”Nej ikke værre end det plejer” beroliger jeg ham med.

”Vil du være med til et spil kort?” spørger Louis henne fra sofaen.

”Okay” siger jeg bare og de rykker alle hen til min seng.

”Hvor er Lottie enlig?” spørger jeg Louis.

”Hun er ved Eleanor lige P.T, men tager hjem i morgen da hun skal på en eller anden camp” fortæller han og jeg nikker.

Da vi har spillet fem hundrede tre gange, med Liam som vinder. Kommer doktoren ind.

”Din operation er om et kvarter så vi vil bede dig begynde at gøre klar, jeg kommer igen om fem minutter” siger han og går ud igen.

Jeg synker en klump. Jeg er bange. Skidebange.

”Okay, så må jeg hellere sige farvel” siger jeg.

”Ikke farvel men vi ses” retter Louis mig.

”Håber jeg…” får jeg fremstammet.

”Vi ved det” siger Liam.

”Okay! Du skal ikke være bange. Når du vågner igen er vi her alle sammen” fortsætter Harry.

”Det skal nok gå fint Marie” siger Zayn og lækker en hånd på min kind.

”Vi ses, jeg elsker jer. Det skal i vide hver og en” siger jeg, og de nikker.

”Vi elsker også dig” siger Harry.

”Hver og en” griner Louis.

Jeg vinker stille til dem da de går ud.

”Niall…” mumler jeg og ser bekymret på ham.

”du bliver nød til at klare det her okay. Jeg kan IKKE leve uden dig. Så vær stærk for min skyld. Jeg vil vente på dig lige herinde. Og jeg vil bede til at alt nok skal gå fint. Jeg elsker dig Marie” siger han alvorligt og bukker sig ned og kysser mig.

”Jeg lover at klare det her” siger jeg svag.

Han nikker en enkelt gang og går så ud af rummet.

Eleanor kommer pludselig farerne ind ”Marie, god operation. Du skal nok klare den” siger hun forpustet og løber hen og krammer mig.

”Jeg er bange Ell” fremstammer jeg.

”Det er jeg ikke. For jeg ved du klarer den. Så stærk er du nemlig” siger hun, men inden vi kan nå at sige mere bliver vi afbrudt af en masse læger der kommer og kører mig ind til operationsstuen.

 

 

 

-hej alle<3 mange tak fordi i læser! det betyder alt, men er i ikke søde at fortælle lidt om min novelle til jeres veninder/venner;-D det vil betyde en hel masse! Tusind tak, tilføj gerne til favoritter!:-D eller skriv en kommentar, gerne med hvad jeg kan gøre bedre:)

-Frejsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...