forever in your heart (1D fanfiction 2'er til Livet med One Direction)

Så kom toeren af Livet med One Direction endelig. Og den er MEGET bedre end 1'eren, jeg har brugt lang tid på at få starten gjort god, så jeg håber i kan lide den.
Resume:
Marie, lever et skønt liv sammen med Liam, Louis, Harry, Zayn og hendes forlovede Niall. Alt går perfekt indtil det hele bliver sort. Marie får kræft. Livet truer med at være forbi.Alt ting begynder lige så stille at se sort ud. Gode stunder er ind imellem. Men hvem kan overhovedet se en lys slutning? og er der en?
-En fortælling om hvordan alt kan vendes fra perfekt til mørke.

-Ps. Har du ikke læst etteren, kan du stadig læse den, men jeg råder dig til at læse etteren først. Selvom jeg syntes toeren er MEGET bedre

10Likes
12Kommentarer
1785Visninger
AA

11. Lucky dreaming but dark skills

 

Lidt efter kommer lægen ind til mig,

”Godmorgen Marie” doktor Chorn går i roligt tempo hen og stiller sig på venstre side af min seng.

Jeg smiler lidt og mumler ”godmorgen” han laver de sædvanlige undersøgelser, lytter til mit hjerte, og tager et par blodprøver.

Inden han går spørger han mig rolig ”Hvis resultatet viser at kræften ikke er sprædt eller påbegyndt nogle steder kan du tage hjem fredag, så kan vi komme hjem og tage prøver to til tre gange om ugen den første tid” uden at vente på svar smiler han hurtigt og går så ud.

”Nå… Det tegner da meget godt” siger Michelle og kigger bekymret på mig.

Jeg smiler til hende. Lige meget hvad der sker skal hun leve et dejligt liv. Og selvom alt tegner lyst lige nu, kan alt hurtigt ændre sig. Det ved jeg. For omkring en måned siden var alt godt jo. Nu… ved jeg snart ikke hvad tingene er mere.

Det lykkelige bryllup jeg så frem til… Hvor er det nu? Forhåbentlig et års tid frem af. Forhåbentlig.

”Jeg skal over til lufthavnen her om lidt og hente Chrisses datter Tilde, vi bliver her lidt endnu, så vi kunne ligeså godt få hende med herover også jo” fortæller Michelle.

Jeg havde godt nok hørt en smule om at Chris havde en datter, men det havde ikke lige fanget min store opmærksomhed. Efter som jeg kunne huske var hun tolv år. Blev vidst snart tretten. Hun var vidst også stor fan af One Direction. Hm… Det skulle nok blive hyggeligt.

”Ja, okay” siger jeg stille. Underligt… min stemme er svagere end den har været de sidste par dage…

Michelle smiler, rejser sig op og kysser mig i panden inden hun tager sin sorte læder jakke på og går.

Jeg beslutter mig for at tjekke min twitter. Så jeg rækker ud efter min iPhone og logger ind.

En masse mennesker har skrevet støttende ting til mig og jeg er endda på worwide trends #prayforMarie

Mange havde også skrevet og spurgt hvordan jeg har det. Så jeg besluttede mig for at skrive en tweet.

¤Thanks for all the support! It means so mutch for me. Right now. Im feeling fine. If all goes after the plan, I can go home again Friday. So lets hope xxx¤

Jeg gik også lige ind og tjekkede Nialls twitter. Et par tåre triller ned af mine øjne da jeg læste hvad han havde skrevet i sine sidste par tweets

Han skrev en den dag det hele startede ¤So confused! Please my beauty wake up. I cant live without you¤

En anden havde han skrevet lige da jeg var vågnet

¤Now you’re finally awake. I have missed you so mutch. Feeling very lucky to have you again¤

En anden skrev han nogle dage efter ¤Pray for the future¤

Jeg lagde mobilen fra mig. Det hele dunkede rundt. Hvis jeg ikke tog fejl var Niall helt smadret indeni. Det skulle han ikke være. Det ønskede jeg ikke at nogle af mine elskede skulle.

Da jeg ikke har lagt mærke til tiden. Kommer Niall pludselig ind til mig.

”Hej smukke” siger han glad og sætter sig ned ved siden af mig.

Jeg smiler til ham.

En voldsom smerte kommer pludseligt ind over mig. det giver mig en trang til at skrige så højt. Men jeg holder det inde. Det er kun et spørgsmål om tid før alt går i sort igen. Jeg kender den her følelse.

De sekunder jeg har tilbage inden jeg ved det går i helvede skal ikke spildes.

”NIALL LIGEMEGET HVAD DER SKER HER I LIVET. SKAL DU LEVE VIDERE. LEV ALT HVAD DU KAN. FIND DIG EN DEJLIG KONE HVIS JEG IKKE OVERLEVER. GÅ IKKE RUNDT I SORG PÅ GRUND AF MIG. DET VIL JEG IKKE ØNSKE. OG PAS PÅ DRENGENE OG ALLE DEM JEG ELSKER. HVIS DET IKKE LYKKEDES. HVIS JEG IKKE OVERLEVER DET HER. SÅ SKAL DU BLIVE LYKKELIG UDEN MIG. FOR MIN SKYLD”

”Marie! HVAD SKER DER?” råber Niall panisk. Men jeg hører det kun svagt.

”Lov det” siger jeg stille.

”Jeg lover det Men” siger han panisk.

”Jeg elsker dig Niall” hvisker jeg.

Niall tager min hånd i sin og så sker det. Alt bliver sort for anden gang i mit liv.

Eller sort. Er en måde at forklare det. En anden måde er. ”Smerten tager overhånd” ”Jeg ved det er enden på alt” ”Jeg har ikke kræfter til at gøre noget som helst” jeg er bare svag. Så svag at det eneste jeg ønsker er at dø. Komme væk fra smerten. Den er frygtelig. Jeg kan bare ligge her og hører på alle de ukendte stemmer der paniske går rundt og arbejder med mig. En stemme bliver genkendelig. Nialls. Eller faktisk siger han ikke så meget. Han græder bare. Hver en af hans tåre gør mig ked af det. Han lovede. Han lovede at forblive glad. Og blive lykkelig. Hvis jeg kunne ville jeg gør alt for at se ham glad. Alt. Men det er bare meget lettere at give efter for det sorte. Døden som alligevel lurer lige om hjørnet.

Jeg tager en hurtig beslutning. Gør mig klar til at ønske det sidste i mit liv. Mine drenge lykkelige. Og så lukker jeg for alvor alt sammen. Lukker min bog. Og giver efter.

***

”Hun skal nok vågne” siger en stemme. Louis.

Et hulk efterfølger og Niall siger med skinger stemme mit navn. Igen og igen.

”Marie. Søde. Marie. Marie. Vågn. Marie”

”Niall”

”Nej Liam” råber Niall panisk.

”Marie” siger Niall igen.

Jeg åbner stille øjnene. Sikker på jeg er i himlen. Det sted jeg vil møde nogle kopi udgaver af mine drenge. Dem som er i den himmel der er skabt til mig.

I stedet ser jeg fem sørgmodige ansigter og en operationsstue.

”Hey Niall se” råberkopi  Harry ‘en.

Niall kopien kigger på mig og ser de åbne øjne.

”Marie!” råber han glad og endnu flere tåre løber ned af hans øjne da han bukker sig frem og knuger min kolde krop ind til sig.

”Er jeg i himlen?” spørger jeg kopi Niall.

Han kigger uforstående på mig.

”Nej” siger han stille.

Jeg forstår intet. Der findes da ikke så smukke kopier af dem i helvede? Gør der?

 

Nialls synsvinkel.

Marie kigger forvirret på mig.Hendes blege kolde hud viser at hun stadig er meget svag. Hvad troede hun? At hun var død!

”Men i findes da ikke i helvede?” spørger hun med lille stemme.

”søde. Du lever stadig. Eller du lever igen. Din kræft sidder nu i lungerne. Du skal i kemo. Går alt som det skal der. Vil du blive frisk og klar til at tage hjem igen om tre måneder” fortæller jeg hende.

Et forvirret ansigtsudtryk kommer frem på hendes ansigt endnu engang.

Nogle sekunder efter græder hun.

Maries synsvinkel:

”Niall jeg er bange” siger jeg skingert.

Niall rykker tættere på mig. tager min hånd og siger så ”Sh… Sh… Det skal du ikke være. Nu skal det hele nok blive fint igen. Du er vågnet, så de starter din behandling allerede i morgen. Og så er du helt klar igen om tre måneders tid”

Jeg græder endnu mere ”Ja hvis alt går godt”

”det gør det. Du er så stærk! Du har bekæmpet døden to gange” råber han nærmest.

”NEJ! Jeg overgav mig til den” råber jeg igen.

”Havde du gjort det var du her jo ikke nu” siger han igen med stemmen under kontrol.

”Marie. Du skal nok klare den” siger han stille inden han kysser mig blidt på munden.

”Hvad dag er det?” spørger jeg dem.

”søndag. Du har ligget i koma i lige knap tre dage” fortæller Liam ovre fra en stol i højre side af min seng.

Jeg gisper svagt. Har jeg ligget her i tre dage?

”Hvor er Mic?” spørger jeg.

”her” siger hun over fra hjørnet. Jeg har slet ikke lagt mærke til hende.

Hun løber grædende hen imod min seng og lægger armende om mig.

”Åh Lil” siger hun stille og knuger mig ind til sig.

”græd ikke” siger jeg stille og smiler sørgmodigt.

”Jeg er så glad for du er her igen” siger hun og smiler inden hun slipper mig og går tilbage.

Jeg vender mig forskrækket til den anden side da jeg hører en dreng græde. Jeg ser til min store skræk Louis sidde med helt ophævede røde øjne.

”Lou” græder jeg og han går hurtigt hen og krammer mig tæt.

Lidt efter sidder Harry og Zayn også og græder.

”Jeg er så glad for jer” siger jeg stille.

”Vi elsker også dig Marie” siger de stille.

 

 

Så er det kapitel lavet:-) Vil i ikke nok skrive hvad i syntes? det vil betyde så meget!!! Er den for deprimerende? hvad tænker i? ris? ros? hvad kan jeg gøre bedre????<3 håber virkelig i vil komme med en mening!

og please!!! Del den med venner eller folk! Det vil betyde alt!

tak fordi i læser! kyskys

-Frejsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...