forever in your heart (1D fanfiction 2'er til Livet med One Direction)

Så kom toeren af Livet med One Direction endelig. Og den er MEGET bedre end 1'eren, jeg har brugt lang tid på at få starten gjort god, så jeg håber i kan lide den.
Resume:
Marie, lever et skønt liv sammen med Liam, Louis, Harry, Zayn og hendes forlovede Niall. Alt går perfekt indtil det hele bliver sort. Marie får kræft. Livet truer med at være forbi.Alt ting begynder lige så stille at se sort ud. Gode stunder er ind imellem. Men hvem kan overhovedet se en lys slutning? og er der en?
-En fortælling om hvordan alt kan vendes fra perfekt til mørke.

-Ps. Har du ikke læst etteren, kan du stadig læse den, men jeg råder dig til at læse etteren først. Selvom jeg syntes toeren er MEGET bedre

10Likes
12Kommentarer
1830Visninger
AA

9. after alot of time

 

Hver morgen omkring klokken 9 kommer Eleanor med morgenmad hjemmefra, så spiser vi sammen og snakker som to veninder der sidder på en cafe og hygger helt sunde og frisk selvom vi jo enlig sidder på et hospital, og venter på at få af vide om kræften har spredt sig. Når klokken bliver omkring tre kommer drengene også op på hospitalet. Så spiser vi mad sammen, og hygger. Om aftenen tager de alle hjem bortset fra Niall han bliver og sover her hver nat, men jeg når aldrig at se ham vågne inden han tager hjem for at arbejde med drengene.

Jeg gisper da jeg vågner onsdag morgen, ved siden af mig sidder en høj lyshåret pige. og selvom hendes tøj ser sofistikeret ud, afslører hendes grønne øjne at hun har grædt. Hendes mascara sidder nede under øjnene og hendes ene hånd lægger oven på min.

”Mic” siger jeg overrasket til min søster.

Endnu flere tårer løber ned af hendes smukke rosenrøde kinder

”Åh Lil” siger hun lettet og smiler.

Lil var noget hun altid havde kaldt mig. en forkortelse af Lilje.

Jeg fik navnet fordi dengang vi begge var små, eller jeg var lille. Hun var fjorten femten, -gik vi altid rundt og plukkede blomster på de smukke marker om sommeren ved mormor og morfar. Jeg plukkede altid liljerne først. Liljer. Min yndlings blomst.

Dengang var vi adskillige. Godt nok var hun seks år ældre end mig. Men fordi vores forældre altid arbejdede, tog Michelle sig af mig. Hun viste hvad omsorg var, hun viste mig tænke på andre. Hun var min ven, søster, og den mor jeg aldrig fik. Men selvom hun elskede mig, så længtes hun ligesom mig altid efter at komme væk. Væk fra den trykkede stemning derhjemme, væk fra de forældre der enlig var ligeglade med os, væk fra de alt det ensomme. Så da hun blev atten flyttede hun meget hurtigt til New York. Hun ejer et stort designer firma, og er gift med en rig mand.

Efter hun rejste ringede hun hver måned, og skrev både julekort og fødselsdags kort til mig.

Men efter jeg er flyttet hertil har vi ikke snakket sammen. Det er første gang jeg ser hende siden… siden hun flyttede.

Pludselig kan jeg ikke styrer det mere og tårerne triller ned fra mine øjne.

”Åh jeg er så frygtelig ked af det hele Lil, jeg ved godt jeg forlod dig, men det sted var for trykket. Og du har det godt nu, eller havde… Nu det her… Åh jeg er så frygtelig….” jeg ville have hende til at stoppe hurtigt. Så jeg afbryder hende og læner mig frem i et stort kram. Hun griner lettet og stiller sig op, og læner sig ned mod mig så jeg ikke skal anstrenge mig for at kramme hende.

”Jeg kan godt forstå dig. Jeg har aldrig bebrejdet dig noget. Jeg ville selv tage enhver chance for at flygte. Nu er du her. Og det er det vigtigste” siger jeg rolig.

Hun sætter sig ned igen og smiler lykkelig til mig.

”Har du mange smerter” hendes ansigt ændre sig fra glad til bekymret på få sekunder.

”Maven” gisper jeg, og hun rækker mig straks et glas vand, og noget af det smertestillende der lå på bordet.

Jeg tager det hurtigt og den iskolde vand gør det allerede bedre.

Lidt efter er smerterne nede på lavere niveau og jeg får det bedre.

”Nåååå, jeg har læst i alle sladderbladene om dig, fortæl” siger hun, og smiler spændt.

”Jeg mødte drengene i DK for ca to år siden…” jeg fortæller hende om alt. Lige fra, da jeg mødte dem, til de brændte pandekager, til jeg flyttede herover, til de hyggelige aftener med Niall, til den romantiske ferie i Irland, til den tid jeg boede hos Ell, og til da Niall friede til mig, til nu.

”Wow. Du har oplevet meget på to år. Og tillykke” griner hun og smiler oprigtigt bagefter.

Jeg rødmer let som altid når folk siger tillykke.

”Tak. Men nu vil jeg hører hvad der er sket ved dig de sidste fem år” forlanger jeg og smiler lidt. Min stemme er svagere end tidligere i dag og jeg kan ikke overskue at tale mere i dag. Jeg føler mig svag og træt.

Mic smiler drømmene til mig og begynder at fortælle

”da jeg kom frem til New York, boede jeg det første år i en lejlighed, hvor jeg designede tøj og solgte det til store firmaer. Så mødte jeg Chris året efter. Han arbejdede for DesignerFashion. Han skaffede mig et job der. Og inden jeg så mig om var jeg forelsket i ham. Han var tydeligvis også forelsket i mig. For på min anden arbejdsdag inviterede han mig ud på vores første date. To måneder efter flyttede vi sammen. Vi startede vores eget firma op. Hway Style. Og det gik godt, mærket blev hurtigt et hit. Året efter. Da jeg var 20 blev jeg gravid, med vores datter på to år Clair. Han friede til mig hurtigt efter og vi blev gift sidste sommer. Jeg ville have inviteret dig med. Både til Clairs barnedåb og vores bryllup. Men jeg kunne ikke få fat i dig. Jeg ringede hjem til mor og far men ingen tog den. Og jeg vidste du boede i England via sladderbladene men jeg havde intet nummer på dig, eller hvor du boede”

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg sider bare og smiler. Jeg har en niece, og hun blev lykkelig. Selvom jeg ikke har tænkt så meget på hende her i England. Så er det sket at jeg er vågnet op om natten fordi jeg har drømt om hende.

”Det… Det er fantastisk” mumler jeg lavt.

Hun smiler ”Ja og Clair vil altså gerne snart møde dig. Jeg har fortalt en masse om dig”

Lykken skyller ind over mig. Hun har aldrig glemt mig.

”jeg glæder mig også til at møde hende” siger jeg og vil gerne lyde glad selvom jeg er for svag.

”Hvordan fandt du mig enlig nu?” spørger jeg forundret.

”Din Niall, ringede til mig her i går og jeg tog det hurtigste fly hertil” siger hun.

Jeg må have lignet et spørgsmålstegn for hun skynder sig at sige ”Han hørte at du snakkede om mig i søvne, og så fik han sin assistent Jane til at finde mit nummer”

Jeg slapper lidt mere af. Han vidste jeg havde en søster som hed Michelle. Dengang han tog med mig for at hente tøj i Danmark, stod der et billede af os i vinduet, som han havde spurgt, ind til.

Jeg når ikke at svarer for lidt efter går døren op og Eleanor kommer ind. Hun smiler forundret og henter en stol fra hjørnet og sætter sig hen til os. Hun rækker ud for at kramme mig og giver min søster hånden.

”Hej” siger hun venligt.

Og min søster smiler til hende ”Jeg er Maries søster” forklarer hun.

”det ved jeg Lou, fortalte om dig” fortæller hun og tager en pose op fra gulvet hun havde med ind.

Hun trækker tre muffins op af tasken og giver os en hver.

”Ellers tak. Senere” mumler jeg og hun sætter den på bordet ved siden af.

”Har du ondt?” spørger hun. Jeg nikker, og lukker øjnene.

Mine hænder er knyttede for at holde smerten ud.

”Se om du kan sove lidt” siger hun sødt.

Imens jeg falder dybere og dybere hen, kan jeg hører Michelle og Eleanor tale stille sammen.

De snakker om noget med at Ell måske kan få nogle modeljobs hos Mic.

Jeg når ikke at hører mere inden jeg falder helt hen og sover.

 

 

 

-SKAL JEG SKRIVE VIDERE? DER ER IKKE SÆRLIG MANGE LÆSERE...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...