The summer of my life - 1D

I sommerferien rejser18 årige Maria fra en by midt i ingenting midt i Danmark, for at opleve hvordan Londons hverdag ser ud. Hun er fast besluttet på ikke at blive forelsket, for hun ved jo godt at hun bliver nødt til at rejse hjem til Danmark på et tidspunkt, men hun kan ikke styre sine føelser da hun møder en helt speciel dreng, ved hjælp af en veninde hun får i London.

2Likes
0Kommentarer
708Visninger
AA

3. Kapitel 2.

"Det må du undskylde jeg kiggede mig ikke lige for," sagde personen. En virkelif tiltrækkende stemme. Det var ikke en engelsk accent, nærmere.. Irsk? Jeg kiggede op på drengen. Lyst hår. Gud han så godt ud! "Hej Niall," sagde Lola energisk til ham og han svarede hende med: "Hey Lola. Hvem er din veninde?" som om jeg slet ikke stod der. Jeg følte mig som et tredje hjul. "Åh, det Maria," sagde hun og smilte til ham. "Har du været inde hos Harry og Louis?" tilføjede hun. Lola måtte åbenbart ha' været her meget siden hun kendte dem der boede her og  deres venner. "Ja jeg var på vej hjem nu,  så vi ses. Rart at møde dig Maria," sagde den såkaldte Niall og gik ind i elevatoren. Med det samme elevator dørene smækkede i udbrød Lola: "Åh gud, synes du ikke bare han er lækker?!" jeg rødmede lidt og nikkede så. "Hvor kender du ham fra?" spurgte jeg hende. "Som der blev nævnt før var han inde hos Harry og Louis. Harry Styles og Louis Tomlinson. Så altså jeg kender ham fra dem, men stort set alle kender ham. Eller i hvert fald ved hvem de er," sagde hun og smilte til mig. "Ved hvem de er?" gentog jeg. Jeg måtte ha' lignet et kæmpe spørgsmålstegn for hun udbrød i latter. "De er ligesom One Direction! Niall, Harry, Louis, Zayn og Liam," sagde hun og kiggede på mig som om jeg lige havde stillet et hjernelamt spørgsmål. "One Direction? Er de sådan et boyband eller hvad?" sagde jeg spørgene. Vi var i mellem tiden kommet hen til hendes leglig og hun låste op. Hun trådte ind først. "Velkommen til vores nye hjem!" sagde hun glad og viste mig indenfor. "Wow.." sagde jeg. Jeg var næsten helt mundlam! Det var virkelig en fantastisk leglighed! "Væn' dig til den, du skal ligesom bo her i lang tid!" sagde hun og grinte. Hun fortalte at der var to lige store værelser med en dobbeltseng i hver så jeg skulle bare vælge om jeg ville have højre eller venstre. Jeg tog det højre værelse. Det var et smukt værelse med en dobbeltseng, en komode til tøj, spejl  og en masse moderne kunst på væggene. Jeg lage mine to kufferter på sengen åbnede dem og begyndte at pakke ned i komoden, da Lola kom ind. "Tag noget finere tøj på. Vi går ud og spiser, nu når vi ikke har noget mad i huset," sagde hun og gik så. Jeg fandt et par stramme sorte jeans og en mint grøn sifon skjorte på og proppede den ned i bukserne. Jeg satte mit krøllejern til og redte mit hår. Da krøllejernet var klart, lavede jeg nogle store slangekrøller i mit hår. Til sidst fandt jeg en lang guldhaldskæde med et guldhjerte vedhæng for enden. "Lola tager du højhælede på?" råbte jeg ind til hende. "Ja jeg gør," råbte hun tilbage. Jeg fandt et par normale sorte stilletter frem med en hæl på 7 cm. Jeg gik ind til Lola. Hun havde en blomstret sommerkjole på med et par lysserøde stilletter. "Så er jeg klar," sagde jeg og det gjorde hende åbenbart meget forskrækket for hun hoppede næsten en meter op i vejret. "Guud Maria det må du aldrig gøre igen!" sagde hun og begyndte så at grine. Jeg grinte med. "Nå lad os gå," sagde hun og sammen gik vi ud af legligheden og ud på den lille gang og hen til elevatoren. "Tænk a5t du slet ikke kendte til One Direction!" Sagde hun og gjorde store øjne til mig. Jeg trak på skuldrene. "Jeg bor i en meeeeeget lille  by!" sagde jeg og begyndte at grine. Det samme gjorde Lola. 

Da vi kom ud på gaden tog Lola sin arm under min, som om hun havde kendt mig hele livet, men det gjorde ikke noget. "Hvor skal vi hen og spise?" spurgte jeg hende. "Hmm. Kan du lide italiensk?" spurgte hun og kiggede på mig. "Jada," sagde jeg og smilede. "Godt så," sagde hun og vi drejede ned af en sidegade.  Vi var gået forbi en masse unge fyre som havde piftet efter os, eller i hvert fald efter Lola. "Så," sagde Lola og gik ind af en dør ind til en meget flot resturant.

"Hvor er jeg bare mæt!" sagde jeg på vej ud fra resturanten og Lola var enig med mig. "Skal vi ikke gå på diskotek?!" spurgte Lola ivrigt og hoppede som en lille pige. "Hmm... Hvorfor ikke?" sagde jeg glad og smilede til hende.

Vi gik i cirka 10 minutter så var vi ved et diskotek hvor der stod cirka 100 mennesker og ventede på at komme ind. "Lola vi kommer jo aldrig ind her!" sagde jeg helt håbløst. "Bare rolig jeg kan nemt få os ind," sagde hun selvsikkert og gik arm i arm med mig hen til dørmanden. Hun lagde hovedet lidt på skrå og sagde så med en sexet stemme: "Lukker du ikke lige op for os?" hun smilede charmerende til ham. Han holt et rødt fløjls reb op og lod os komme ind. WOW! Jeg har altid været en af dem der stod i køen og ventede! Vi gik op til baren som det første. Jeg kiggede ud over mængden af mennesker og fik øje på en. En helt speciel person, som havde øjne der lyste det hele op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...