The summer of my life - 1D

I sommerferien rejser18 årige Maria fra en by midt i ingenting midt i Danmark, for at opleve hvordan Londons hverdag ser ud. Hun er fast besluttet på ikke at blive forelsket, for hun ved jo godt at hun bliver nødt til at rejse hjem til Danmark på et tidspunkt, men hun kan ikke styre sine føelser da hun møder en helt speciel dreng, ved hjælp af en veninde hun får i London.

2Likes
0Kommentarer
706Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jeg kiggede en sidste gang, længselsfuldt, hen mod mine forældre, min lillebror og min bedste veninde Anna. Det var stadig ikke til at vide hvor lang tid jeg havde tænkt mig at blive i London, så jeg vidste ikke hvor lang tid der gik før jeg så dem alle sammen igen. Jeg kom virkelig til at savne dem. Specielt Anna. Jeg kunne mærkke at jeg blev nødt til at gå gennem gaten for ellers begyndte jeg at græde. Jeg viste mit pas og billet, hvorefter jeg gik ind i flyet. Jeg fandt hurtigt min plads og lage min håndbagage op ovenover sæderne. Min såkaldte sidemarker var ikke kommet endnu, så jeg tillod mig at tage vinduespladsen. Jeg sad og kiggede ud på den tomme mark ved siden af landingsbanen, da der lige pludselig kom en og satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede op og så en pige på omkring min egen alder. Hun havde mørkebrunt, langt hår og grønne øjne. Hun havde et par fregner her og der og så i det hele taget meget køn ud. Ikke ligesom mig. Jeg har også mørkebrunt, langt hår, blå-grå øjne og en bleg hud. Ikke sådan at jeg var helt ligbleg, jeg havde da lidt farve, men overhovedet ikke i forehold til min nye sidemarker. Hun kiggede på mig og sagde så: " Hej, jeg hedder Lola," hun smilte oprigtigt til mig og jeg gengældte hendes smil. "Hej, jeg hedder Maria," sagde jeg. Hun satte sig ned, fandt noget tyggegummi frem og tog et stykke. "Vil du have noget? Jeg synes det hjælper mod propper i ørene," sagde hun og rakte pakken frem mod mig. Jeg tog et stykke og sagde tak. Pludselig kom der en lille melodi efterfulgt at en 'tale': "Goddag passagere det er jeres kaptajn der taler. Vi letter om få minutter så vær venlige at sætte jer på jeres plasser og spænd bæltet. Nyd turen," sagde Kaptajnen. Jeg spændte bæltet som der blev sagt. Jeg satte mig godt til rette og holdt godt fast i mine armlæn. Da vi var ved at lette sagde jeg: "Gud jeg hader det her!" jeg havde aldirg fløjet før, for det havde vi simpelthen ikke råd til så jeg havde heller aldrig oplevet denne ubehalige oplevelse. "Du er ikke alene," sage Lola. Da vi fløj normalt og måtte tage selerne af spurgte Lola: "Nå hvad skal du så i London?" hun kiggede på mig og smilede. Jeg trak lidt på skulderen. "Langt  væk fra Danmark! Jeg har faktisk ikke rigtigt planlagt noget endnu, og jeg håbede at jeg kunne møde nogen jeg kunne bo ved for jeg har ikke rå.." mere nåde jeg ikke at sige før Lola afbrød mig: 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...