Min søster er vampyr


Mit navn er Cathrin jeg er 12 år, jeg bor sammen med min far, og jeg har en smuk, bleg og klog søster som er vampyr. Den sammen hæng lyder ikke meget normal, men sådan er det. Min søster og jeg er vidt forskellige, hun for opmærksomheden, og jeg er totalt upopulær, jeg falder i søvn i timerne, mens hun ligner en engel, og kan alle svarene, jeg er træt af det, og jeg har lyst til at flytte til Langbodistan, men jeg må ikke! Hvorfor kunne jeg ikke bare leve et normalt liv sammen med nogen normale mennesker.

2Likes
3Kommentarer
938Visninger
AA

3. Forandring

’Cathrin nu skal du op, ellers kommer du for sent i skole’, sagde far meget træt. Jeg gabte kort og hoppede hurtig ud af sengen, men da jeg gjorde det, gled jeg på gulv tæppet, og faldt lige ned på maven, jeg fik den største mavepuster, og fik tåre i øjnene. Jeg rejste mig op, tog nået tøj på, og gik ned for at hæle corn flakes i en skål. Da jeg var færdig med at spise, gik jeg ud på vejen, og ventede på bussen, bussen kom, og jeg steg ind, jeg fik øje på Cat, og satte mig ved siden af hende. ’jeg har fundet en løsning til dit problem’, sagde hun alvorlig. ’hvilket problem?’, sagde jeg forvirret. ’du ved det med, at du er jaloux på din søster, og ville ønske du var hende’. ’Hvordan?’, sagde jeg interesseret. ’Vær ligesom hende!’, sagde hun overrasket. Bussen stoppede, og vi gik ud. ’Det kunne måske virke’, sagde jeg nervøst, ’kommer du så hjem til mig?’, sagde jeg. ’Ja det kan jeg godt, så ses  vi, og vi mødes ved busstopstedet’, sagde hun. Jeg løb gennem bygningen og drønede op ad trapperne, da jeg fandt ud ad, at jeg kom for sent. Jeg brasede ind ad døren, mens alle stirrede på mig, og jeg kunne høre nogle fnise. ’Cathrin nu er det nok, jeg vil have en samtale med dine forældre!’ sagde Petersen i en høj og hård stemme. Jeg satte mig ned i enden, og huskede på hvad Cat sagde. Selvfølgelig jeg skal være ligesom min søster. Jeg prøvede at høre efter, og for denne ene gangs skyld, rakte jeg hånden op, og blev taget og heldigt nok var mit svar rigtigt. Det var faktisk dejligt, at for en gangs skyld, at mit svar var rigtigt.

Da klokken ringte til spisefrikvater, drønede alle ud af døren og råbte og skreg, så man kunne høre dem fra gangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...