Skovens flammer

Sirener i hele nabolaget. To unge mennesker. En dreng, og en pige. Myrdet i skoven.
En ganske almindelig, ukendt dreng, sætter sit liv på spil for at opklare et mord. Det nådesløse tortur-mord af en ung dreng og en ung pige. Mystikken svæver over den rustikke, gamle skovl, når han undersøger hvert eneste træ, i hans søgen på morderen.
Måske forgæves, måske er han fortabt, måske koster det hans liv. Måske ikke.


8Likes
22Kommentarer
1201Visninger
AA

2. Kapitel 1


sirenerne fra en politibil kunne høres i hele nabolaget, indtil lyden langsomt svindede ud, og efterlod mig med et kæmpe spørgsmålstegn placeret på nethinden. En politibil i vores gamle, nærmest faldefærdige nabolag? Som spørgsmålstegnene hobede sig op i mit hoved, blev jeg mere og mere nysgerrig. Der plejede aldrig at ske noget på de her kanter...
Hurtigt fik jeg stablet mig op på min gamle rustne cykel, og trampet hårdt i pedalerne for at få hjulene i gang. Mine ører spidsede sig efter lyden af sirener som kom tættere og tættere på. Den gamle skov tonede sig frem, og de efterårs glødende farver, prikkede for mine øjne. Et kort øjeblik troede jeg at der var skovbrand, men da mine øjne fik fokuseret, så jeg at det bare var bladene som, uden jeg vidste af det, var blevet efterårs glødende, og faldet ned fra grenene.
En politimand steg ud af en af bilerne, og slukkede sirenen på taget. Hans mørke uniform sad løst på ham, og han var ved at klotte i stoffet på buksebenene. Hans hår var pjusket, og det kunne godt tyde på at han lige var stået op. Især når man kiggede på hans rødlige, matte øjne, som var placeret over et par dybe, mørke rander. Hans hænder var grusomt beskidte, og hang og dinglede langs siden på ham. Han så alt i alt, utroligt sjusket ud, som han slentrede over mod skoven.
Efterhånden kom der flere politimænd efter ham, som slukkede deres sirener og den voldsomt kraftige lyd svandt ud. De var alle sammen på vej ind i skoven.
Jeg sukkede irriteret over at jeg ikke havde en sej mountain bike som alle andre drenge fra min klasse. Jeg måtte nøjes med et faldefærdigt hus og en rusten cykel. Jeg sukkede endnu en gang, inden jeg fulgte efter betjentene ind i skoven.
Det var faktisk utroligt hyggeligt at cykle der, med de varierende farver af orange, gul og rød, overalt. Det knasede let når jeg cyklede på skovbunden, og det fik mig til at stoppe op. Jeg placerede mine fødder på skovbunden, og det knasede endnu en gang. Med cyklen mellem benene og hænderne på styret, funderede jeg over om betjentene havde hørt mig. Hvis de havde, kunne jeg ligeså godt stige op igen og skynde mig hjem, for jeg var sikker på at det ikke var meningen at jeg skulle være i skoven, når et politi hold undersøgte noget.
Jeg hungrede efter at finde ud af hvad de undersøgte, og satte mig hurtigt op på cyklen igen. Denne gang sørgede jeg for at cykle der hvor der var mindst blade, og holde mit åndedræt så stille som muligt. De skulle nødigt få mistanke denne gang.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...