Imagine med One Direction





Hvis du har nogle drømme om at møde drengene så skriv ønsker i kommentarene så sætter jeg dem på papir og gør dem en smule mere virkelige<3 Skriv endelig!

68Likes
109Kommentarer
12910Visninger
AA

35. Niall PART 4!

Hans sørgemodige øjne havde kigget på dig i et stykke tid. De borede sig ind i dine. Han gik langsomt et skridt hen i mod dig. Du anede ikke hvad du skulle svare ham. For...

Nej. 

Du var ikke okay.

Det havde du ikke været i lang tid.

Men det havde du ikke lyst til at sige til ham. For hans ansigt, hans kropsprog, hans øjne var fyldt med fortrydelse og smerte. Selvom du var vred på ham, elskede du ham, og du havde ikke lyst til at såre ham, på den måde han havde såret dig.

Du trådte et skridt tilbage og hviskede,

"Øhm ... Jeg ved ikke helt". Du sank en klump. At stå her i en patientkittel på et hospital, var så underligt. Hele situation var så underligt.

Så bizar.

Du kunne ikke huske hvad der var sket i detaljer. Du kunne huske braget, smerte, og skænderiet. 

Det virkede så syrealistisk. Som om det hele bare var en drøm, et maridt.

Men et eller andet sted vidste du godt at det var virkelighed.

Og det var det, som gjorde det mest skræmmende.

Du stod stille og kiggede ned i gulvet. En tåre gled fra dit øje, ned af din kind og ramte gulvet. Du så Nialls fødder gå over imod dig, og før du kunne nå at reagere omfavnede han dig kærligt og knugede dig ind til ham. 

Du havde altid elsket hans kram.

Det var det mest trygge du kendte til.

At være i hans arme, var bare noget der altid kunne redde din dag.

Han stod og holdt om dig i lang tid, så lang tid at du glemte tiden.

Du nød ham bare. 

Selvom det føltes forkert. For selvom du savnede ham når han ikke var sammen med dig, var du stadig vred og såret. Forvirret og fortvivlet.

Han nussede dig stille i nakken og trak vejret uroligt.

Ingen af jer sagde noget, ingen af jer havde lyst til at snakke. For ingen af jer vidste hvad i skulle sige.

Endelig lagde han, stille sit hoved imod dit og begyndte at synge, hviskende i dit øre:

"If we could only turn back time

You know I'll be...

Your life, your voice, your reason to be,

My love, my heart,

is breathing for this ...

Moment in time, I'll find the words to say.

Before you leave me today ... "

Du kunne høre at han græd stille. Han knugede sig hårdere ind til dig og idet kiggede han på dig og hviskede hæst:

"Undskyld... "

Et lille smil bredte sig på dine læber, og der gik lidt tid før du anede hvorfor.

Niall havde tit undskyldt til dig, men det var altid efterfulgt af en forklaring, en undskyldning. Det her var første gang han havde undskyldt. Uden noget, uden andet.

Bare undskyld.

Det fik dig til at indse at han nu vidste hvad han havde gjord. 

Du kiggede ind i hans dybblå øjne. Hans kinder var røde, men han var bleg på samme tid. Han var våd af tåre under hans øjne og hans pande havde taget form i hans sædvanelige dybe panderynker han altid fik når noget gik ham på.

Jeres hænder mødte forsigtigt hinanden og de flettede sig sammen. I hvilede jeres pander imod hinanden, imens i kiggede ind i hinandens øjne.

Han åbnede munden endnu engang og sagde,

"Jeg er så ked af alt det her rod der..."

Men du afbrød ham ved at presse dine læber imod hans. Han tog straks imod det og lagde hans hænder på din ryg og pressede dig ind til ham. Du lagde dine hænder omkring hans nakke og lod dine fingre stryge igennem hans hår imens jeres læber og resten af jeres krop føltes som én.

Du havde savnet det, og du kunne mærke at han havde det på samme måde.

Den velkendte, lidt for velkendte, lyd af hans mobil der vibrerede ned i hans lomme lød pludselig, og du skulle til at trække dig lidt irriteret fra ham, men han holdt fast i dig, han holdt fast i kysset, imens han tog mobilen op og smed den bag ud over skulderen. Du kunne høre den at den med det samme holdt op med at ringe idet den ramte væggen, og i begyndte begge at fnise, stadig uden at slippe hinandens læber. Aldrig.

--------------------------------------------

SLUT!

Så endte det da meget godt ik?

Ville i ønske det var jer Niall Horan havde siddet og ventet i timer på at besøge? Og så endda få et kys bag efter!?

Det ville i sikkert;)

Håber i kunne lide det, like, og kommenter gerne!

Det betyder jo så meget:)

 

Peace!

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...