Imagine med One Direction





Hvis du har nogle drømme om at møde drengene så skriv ønsker i kommentarene så sætter jeg dem på papir og gør dem en smule mere virkelige<3 Skriv endelig!

68Likes
109Kommentarer
12881Visninger
AA

29. Niall part 3.

let go of your hart, let go of your pain, your better of with out it's chains,

But why do you keep missing it then?

Den gamle Beatles sang blev ved med at køre rundt i dit hoved. Den saglige melodi svingede sig roligt frem og tilbage i dine øregange.

Du åbnede stille øjnene og blev mødt af en...

Væg.

Den var hvid.

Sjovt nok.

Okay, nej. Meget uhumoristisk faktisk.

Sengen du lå i føltes ikke som din egen. Den var hårdere og sengetøjet og lagnere var helt hvide og bløde som silke.

Det duftede også ny vasket, hvilket dit i hvert faldt ikke plejede at gøre.

Men hallo? Hvem orkede også lige at vaske sengetøj to gange om ugen?

Hmm... Dem her åbenbart.

Du tog dig til hovedet da du mærkede du havde hovedpine.

Det havde du nogen gange om morgnen, så du rejste dig bare stille op i sengen og strakte dig.

Du opdagede at din krop var utrolig øm og du jamrede lidt for dig selv og gned dine arme.

Dine lår, arme og nakke føltes stiv og irriteret, så du ville rejse dig for at gå ud og...

Vent.

Vent lige et øjeblik!

Du stoppede brat op.

Meget brat op.

Så brat, at du var lige ved at miste balancen.

Det hele kom tilbage til dig.

Niall, regnen, skænderiet, gråden, mistilliden...  Niall.

Det kom tilbage til dig som en tsunami af minder. Det skræmte dig, og du rystede på hovedet og kneb dig i armen for at vide om du ikke sov og det hele, altså det Hele ikke bare var en drøm.

Men som det lorteliv du havde lige der, var altså virkelighed.

Desværre.

Du kigge forfærdet rundt og opdagede hvor du var.

Fuck,

FuckeligFuckFuckFuck!

En rummelig stue med en masse vaske, hvide lagner og brede vinduer.

Ja, man kunne sgu ikke tage fejl.

Du var på et hospital.

Men hvorfor?

Sprugte du dig selv og rystede frustreret på hovedet.

Du satte dig endnu engang på den velduftende og nyvaskede seng og prøvede at huske.

Huske,

Tilbage.

Du var i bilen. Du kørte. Væk fra... Niall. I havde et skænderi. Et dårligt skænderi. Du havde grædt. Og det havde han også.

Du fik kuldegysninger af at tænke på hans sørgemodige blik.

Det fik dit hjerte til at synke og du prøvede at sluge en klump som havde samlet sig i din hals.

Du flygtede fra ham. Langt væk, du ville væk fra det hele. Og kiggede ikke tilbage. Du huskede hvordan du græd i bilen. Hvordan din mor ringede og du lagde på med det samme.

Du huskede at speede op og skrue op for musikken.

Speedede mere op.

Og...

Du rynkede dine bryn og prøvede at huske hvad der så skete.

Men det var svært og du følte dig mere og mere træt og udmattet.

Men du rejste dig op og ville gå du for at finde nogle du kunne snakke med, men idet kom der en høj og buttet læge ind.

Han havde lyst hår og havde røde kinder.

"Godeftermiddag!" Sagde han og smilte til dig.

"Hej?" Sagde du og kiggede forundret på ham.

"Jeg må bede dem om at ligge derned igen, der skal laves et par prøver mere før vi kan udskrive dig. " Sagde han med en dæmpet stemme og kiggede forventende på dig.

Du så forvirret på ham men adlød og lagde dig ned.

Han satte sig ved din side og kiggede på dig imens han tog en kuglepen og en blok.

"Okay, kan du huske hvor du var før du vågnede?" Spurgte han og kiggede på dig, dirende med hans lille pen.

"I min bil... Tror jeg?" Sagde du og rynkede dine bryn i forvirring.

Han skriblede noget ned du ikke kunne læse og kiggede på dig igen.

"Ved du hvorfor du er her på dette sygehus?" Sagde han.

Sådan fortsatte han i lidt tid med lignende spørgsmål og du blev ved med at forklare ham at du ikke husker havd der skete efter at du sad i din bil. Ja, du forstod faktisk ikke hvorfor du ikke stadig sad i den? Men hver gang du åbnede din mund og sagde noget kom du til at tænke på Niall. Vidste han hvor du var? Og gad han overhovedet vide det? Du havde en trang til at mærke ham, dufte ham og føle at han var ved din side. Du prøvede hele tiden at spørge lægen havd der var sket men hen blev bare ved med at stille det samme spørgsmål om og om igen i en anden omformning.

Fuck ham egentlig.

"Nu skal du høre, igår kl. 17.46 ca. var du indblandet i et trafikuheld. Du kørte på motervej 43 og i ilen står der at du kom i sammenstød med en lastbil. Din bil er totalt smadret, men du slap heldigt! En hjernerystelse og et par skrammer. Lastbilchafføren ligger derimod i gisp til halsen. Sagen er blevet rejst men udfra de tidlige resultater står det til at du slipper med en mindre regning. Lastbilchafføren siges at køre overfor rødt og smadre ind i dig, men du for alligevel bøde for alt for høj fart på en mindre motervej som den." Han kiggede på dig efter forklaringen og forventede tydeligvis en reaktion.

Du var måløs. 

Havde du virkelig smadret ind i en lastbil? 

Du masserede dine tændinger og huskede tilbage, langt tilbage da du trykekde hårdt på speederen.

Du kunne huske et højt tågehorn fra en stor rød bil som kom fra siden og lammede dine ører og så et ... brag. 

Du huskede sløret hvordan din bil gav et ryk og blev slynget over i den anden vejbane.

Men... Så blev det sort.

Du kiggede på lægen som smilte falskt til dig og sagde,

"Hvis du føler dig dårlig kan jeg komme med noget smertestillende?" 

"Nejnej, jeg har det fint!" Sagde du og rystede på hovedet.

"Kan jeg få et øjeblik for mig selv?" Sagde du og kiggede afventende på ham.

Han nikkede og gik ud af stuen med hans træsko klappende hen over det klare gulv.

Du trak vejret dybt.

Prøvede at tænke tingene igennem. Men det var svært.

DIn bil var smadret!

Din dejlige lille bil som du havde sparet og sprinket i måneder for at købe!

Den var død.

R.I.P... 

Tænkte du og prøvede at ryste det af dig.

Alle de tanker var for uoverskuelige lige nu for hovedpinen irreterede dig stadig.

Du havde lyst til frisk luft, måske kunne det klare tingene lidt op.

Der var stadig mange spørgemsål du gerne ville have besvaret men lige nu kunne du slet ikke se dig selv sidde og gennemarbejde alle de ting som var sket det sidste døgn.

Niall, skænderiet, biluheldet, hospitalet.

Var dig og Niall slået op?

Tænkte du for dig selv, og det løb dig koldt end af ryggen bare ved tanken om det.

Med lidt besvær fik du sløbt dig op af sengen og bevægede dig ud af hospitalstuen. Dine bare fødder klistrede til gulvet der var bart og koldt.

Du åbnede stille døren imens du lod alle tankerne flyde rundt inde i dit hoved en sidste gang før du ville smide dem væk og gå ud i den friske luft.

Men før du nåede at gøre det blev du mødt af et par blå skinnende øjne.

De tilhørte en lyshåret fyr som rejste sig i øjeblikket han så dig.

Hans hår sad vildt på hans hovede og han havde gamle skægstubbe i ansigtet. Det lignede at han havde været her i et stykke tid.

Du stoppede brat op og kiggede forundret på ham, selvom du overhovedet ikke var forundret.

Du vidste præcis hvem det var, og synet af ham fik en varm og behagelig følelse til at sprede sig inde i din krop.

Han smilede et skævt bekymret smil til dig og sagde,

"Hey... Er du okay?"

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey jer.

Det var så Niall part. 3 og nu må i jo selv bestemme hvordan i reagere!

Vil i løbe i armene på ham eller vil i bare løbe?

Hehe.

Ja, men vil ligge nogen andre imagines ud i løbet af denne uge og håber i kunne lide den lille triologi..

KH Hyme.

Peace!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...