Imagine med One Direction





Hvis du har nogle drømme om at møde drengene så skriv ønsker i kommentarene så sætter jeg dem på papir og gør dem en smule mere virkelige<3 Skriv endelig!

68Likes
109Kommentarer
12825Visninger
AA

28. Niall part 2.

Det sneede.

Det var koldt.

Du havde ikke engang opdaget det end til nu. Du tændte radioen og en højlydt popsang rungede ud i den lille bil. Du skruede højere op og trådte hårdere på speederen.

Alt var ødelagt.

Sådan følte du i hvert fald.

Men sådan var det også.

Det var ødelagt. Og du havde flygtet fra det hele som en kylling. Som en kylling der havde flygtet fra en meteor storm på størrelse med Frankrig, der kommer fra Mars af i retningen af hønsegården.

Okay, sådan flygtede du måske ikke,

Men det var tæt på.

Din mobil ringede.

Du kiggede lidt på den, overvejede om den var værd at tage.

Du rakte ud efter den til sidst og trykkede på besvar.

"Hallo?" vrissede du.

"Hej skat!" Sagde din mor.

"Mor.. det er ikke så godt lige n..."

"Skat, nu skal du høre, jeg..."

Men mere nåede hun dog heller ikke at sige før du trykkede på afslut og lod mobilen falde ned i dit skød.

Du kunne ikke holde ud at hører på hende længere og du kunne egentlig ikke holde noget som helst ud lige nu.

Dine tanker ledte tilbage til skænderiet.

Nialls tåre.

Dine tåre.

Hans sørgemodige blik som skreg efter forståelse og anerkendelse.

Det gav et stik i brystet hver gang du tænkte på det og du måtte ryste på hovedet og knibe øjnene hårdt sammen et øjeblik for at få de indre billeder til at forvinde.

Dit tag om rettet strammede sig da du huskede på alle de gange du havde ventet og han ikke var kommet. Alle de gange du havde glædet dig for så bare at blive knust. Alle de gange du havde tilgivet ham for så at blive brændt af igen. Du hadede dig selv for at være sur på ham og samtidig var du sur på dig selv for at have så meget sympati for ham. Han var flere gange kommet styrtende og forpustet ind af døren men du var allerede gået. I havde prøvet at ligge jeres planer senere på aften for at han måske havde mere tid, men det hjalp heller ikke. Niall var bare smadret efter en hel dag og kunne ikke gøre meget.

Men på de aftner hvor det gik godt, så var det bare...

Wow!

De var fantastiske.

Det var som om at i var jer selv igen. Når i bare var alene og havde tid var det som om i smeltede sammen til én person.

Du sukkede af dig selv.

Du elskede ham, og han elskede dig.

Hvorfor skulle det dog være så svært?

Og var det jer som gjorde det til det?

Din mobil brummede igen og du bad inderligt til at det ikke var din mor.

Nej.

Det var Niall. Du kiggede i lang tid på den og uden at tænke over det trykkede din finger på besvar.

"Hey...? Er du der?" Lød Nialls grødede stemme i den anden ende.

Du blev blød inden i, bare af lyden af hans stemme.

"Ja" Sagde du kort. Du trak vejret dybt for at få styr på din dirrende stemme.

"Jeg... Vil du ikke nok komme hjem?" Sagde han bedende og du kunne høre et snøft.

Der var en lang pause.

Du kiggede i lang tid kun på vejen. Fokuserede på hvordan du susede i en retning du ikke kendte. De hvide streger på vejen forsvandt så hurtigt under dig at det lignede du kørte med tusind kilometer i timen.

"Undskyld Niall." mumlede du.

Han sagde ikke noget men du kunne høre at noget skrattet i den anden ende.

"Hvorfor?" mumlede han meget lavt. Du kunne stadig høre at hans stemme bævede.

"Please vær sød at forstå" Sagde du og brød idet sammen. Du smed mobilen om bag i og begyndte at hulke og græde. Tårerne gled ned af dine kinder. Du kunne ikke længere holde inde med det. Du var smadret af sorg og skuffelse og det havde ligget inde i dig i så lang tid. Dit blik blev udtydeligt af det tåreslør som blev ved med at ligge sig for dine øjne.

Men du pressede bare speederen hårdt i bund og farede af sted.

Du var så Vred!

Han troede bare at han kunne ringe og så ville du komme luntende hjem til ham igen som en eller anden hund!

En såret hund.

Nej, sådan var det ikke. Du ville ikke længere udsætte dig selv for det her.

Det føltes som om du blev revet i stykker inden i, og bomber og misiler blev sendt af sted rundt i din krop.

Du hadede ham, men du elskede ham, du havde lyst til at flygte fra ham, men du savnede ham, han var engang den du stolede mest på, men nu... Havde du mistet tiltroen til ham.

Du havde lyst til at vende om, det havde du. Men. Noget sagde dig at du blev nød til at fortsætte.

Så du tog en dyb indånding og skreg,

Du skreg så højt at føltes som om du selv blev døv.

Du skreg alle dine såre ud, alle dine skuffelser alt din længsel, imens du speedede mere og mere op.

Det sidste du hørte var et brag.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej guys og guysinder!

Undskyld for den enormt lange imagine, håber ikke i bliver vrede, men tænkte at nu hvor jeg er så godt i gang kunne jeg lige så godt lave en lille historie ud af det. Som i nok kan se kommer der en part tre også.

Nu må vi jo se hvordan det hele går!

Tak fordi i kigger med:)

Kh Hyme

Peace and Love!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...