Imagine med One Direction





Hvis du har nogle drømme om at møde drengene så skriv ønsker i kommentarene så sætter jeg dem på papir og gør dem en smule mere virkelige<3 Skriv endelig!

68Likes
109Kommentarer
12595Visninger
AA

27. Niall part 1.

"Lad det nu ligge." mumlede du og kiggede ud af vinduet.

"Nej! Please, snak nu med mig!" Sagde han bedende og du kunne mærke han kom nærmere.

Varmen inde i dig steg og dine kinder blev røde. Men du rystede på hovedet og vendte dig om. Uden du lagde mærke til det trillede en tåre ned fra din kind. Du så hans bedrøvede øjne kigge intenst på dig.

"Det her er fjollet, ved du hvad Niall, jeg tilgiver dig! Jeg tilgiver dig, kan vi komme videre nu?"

Du kiggede stift på ham og blev forskrækket da du så at han havde tåre i øjnene. Han havde det forfærdeligt.

Og hvad så?

Det havde du også.

Du gik hastigt ud i køkkenet, greb corn flakes pakken og hældte brutalt op i en skål Niall havde lavet til dig. Den var ret grim, og du anede egentlig ikke hvor han havde lavet en ler skål med maling på, men du huskede at du blev meget glad for den. Nu fortrød du at det lige var dén du skulle vælge og tage ud af skabet.

"Hør, jeg vil ikke have at du tilgiver mig! Ikke på den måde!" Sagde han og stillede sig i front over for dig.

"Okay,,, Okay!? Hvad fanden vil du have var Niall? Hvad FUCK er det så du gerne vil ha? Det her forhold er en JOKE! Forstår du det? Det er en JOKE! Og det har det været de sidste MÅNEDER! Hør... Jeg ved hvor svært det er for dig at få det hele til at passe, det er svært at skulle håndtere så mange ting på en gang. Og jeg har virkelig! Altså, virkelig! Prøvet så godt jeg kunne at støtte dig, til dine koncerter, omkring din presseomtale, når fansene overfaldede dig og når du fik hate! Jeg har virkelig gjordt havd jeg kunne for at være der for dig, og på til flere gange er du ikke kommet til vores aftaler! Og så lige igår. Bare lige den aften som var igår. Var den eneste aften i flere måneder vi skulle havde været ude sammen. Du aner ikke hvor meget arbejde jeg havde lagt i at gøre det perfekt! Og så kommer du ikke bare, 1 time, heller ikke 2 timer, men 3 Fucking timer for sent?!"

Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen da du stormede ud af døren.

Han løb ud efter dig og greb fat i din arm, inden du kunne nå at åbne din bil.

"Du aner ikke hvor meget jeg vil det her forhold! Du aner ikke hvor meget jeg elsker dig! Og du har ingen idé om hvor meget jeg hadede mig selv for at komme så for sent igår! Jeg ved godt at jeg har skuffet dig som en kæreste og du fortjener det ikke! Men du ved ikke hvor meget jeg prøver på hver dag at gøre det kort og slippe væk fra de dumme studier, de dumme møder og de dumme prøver hver dag bare for at kunne komme hjem til dig, snakke med dig, være med dig, mærke at vi er her for hinanden, men det er ikke så let! For to år siden da mig og drengene blev til et band og efter da vi begyndte at få succes, så spurgte jeg dig om du var klar på, at det måske ikke ville blive lige så let som det plejede at være! Jeg spurgte om du var klar på at gå i krig med fremtiden og bare sørge for at holde tæt om hinanden og ikke give slip, uanset hvor hårdt det ville blive! Og DU sagde at du var klar til at jeg igennem hvad som helst med mig!"

Du græd. Og det gjorde han også. Tårene trillede ned af hans kinder og han holdt dig stadig i armen. Du sukkede og åbnede bildøren med din anden hånd. Han kigegde forfærdet på dig. Men du så bare end i jorden og hviskede med en hæs og grædefærdig stemme:

"Det var jeg jo så åbenbart ikke...

Og idet, satte du dig ind i din bil og kørte væk, væk fra alting. Væk fra ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...