Ray-Ray's out.

Raven begyndte at lære, allerede da hun var fem, og hun læste bøger på over 1000 sider, da hun fyldte syv, som frilæsning. Hun interesserede sig for det, hun nu vidste, at hun var. Hun var hadet af stort set alle, der kendte hende, for hendes mærkelige måde at føre sig frem på, gjorde hende ikke ligefrem populær. Da hun endelig kom til Hogwarts, var hun lige så pessimistisk, og deprimerende, som det var menneskeligt muligt, hvilket nok skyldes, at hun voksede op med en protistueret mor, og en lillesøster, der konstant gik i pink, og plagede hende, som hævn fra da Raven plagede hende. Raven er derfor blot blevet mere, og mere rasende som årene gik, og der er ingen tvivl om, at når den tid kommer, så vil hun være intet andet end en tikkende bombe, der venter på at kunne springe i luften, og få afkald på vreden. Ikke at det vil ændre hende.
Åh, og så har hun en drøm om at blive auror <3.

11Likes
6Kommentarer
1534Visninger
AA

3. Malcior og Evalahr.

 

Raven fandt sig selv siddende udenfor, i den sene aftensol, med en bog i skøddet, og kigge frem for sig. Det var egentligt sjældent hun befandt sig udenfor hendes værelse i ferien. Hun havde svært ved at socialisere sig, uden at føle sig forkert, og det var da også derfor, hun sad så langt væk fra Diagonalstrædets mest befolkede plet, som hun kunne komme. Hun havde trukket hætte opover hovedet, så hun ikke ville blive forstyrret, og var kommet til et ret så spændende punkt i hendes bog, der omhandlede Evalahr og Malcior's sidste, og store kamp...

Malcior trak hans sværd, og løftede det op imod den enorme drage foran sig. Han kunne intet andet gøre, end at vente på dens næste træk, og lige da den skulle til at løfte dens klo...

Raven så op, da der blev kastet en skygge henover hende, og rynkede brynene. Åh, Malfoy holdt altså fast i hans trussel. Hun rejste sig op, børstede støvet af hendes kappe, og vendte ham ryggen. Ikke om han skulle forstyrre hende midt i den mest spændende, og afgørende scene i hendes bog, nej, han kunne i det mindste vente, imens hun blev færdig med det sidste kapitel.

"Jeg læser, Malfoy," sukkede Raven, og satte et æseløre i hendes bog, som hun derefter lukkede forsigtigt sammen. Bogen var gammel, forfalden, og ville virke ret kedelig for en del mennesker, men Raven finder den dybt fascinerende. "så gå med dig."

"... Raven, du tror ikke seriøst, jeg har tænkt mig at gå, når jeg allerede har fortalt dig, at jeg ikke går, før du siger hvad du lavede i Fornødenhedsrummet den aften, gør du?" spurgte Draco, med et hævet øjenbryn. Fandme nej, han havde været på lidt af en tur for at komme til Den Utætte Kedel, da han trods alt ikke havde fået hans Transferens-eksamen endnu, og husalferne havde han altid haft svært ved at finde, når de fes sådan rundt over det hele.

"Så gå op til min søster imens jeg læser. Se om du kan få presset flere af mine hemmeligheder ud ad hende, see if I care."

"Hvem har sagt, jeg kan lide din lillesøster?" spurgte han, med en temmelig hoven, omend fornærmet stemme. Han kunne ikke lide noget der havde med det mærkelige pigebarn at gøre, overhovedet. Hele hendes familie kunne brænde op i helvede, hvis det stod til ham. En protistueret mor, en dullet lillesøster, og en sær, og tør Gryffindor-elev. Ja, han synes da at familien var vildt interessant. 

"Åh, jeg troede bare det var blevet aktuelt, at I slytherins godt kunne lide alt, der gjorde livet surt for andre." svarede Raven mut, åbnede hendes bog igen, og bevægede sig roligt hen imod Den Utætte Kedel. Hun havde øjnene limet til ordene, der stod i hendes bog, og den episke kamp fortsatte, imens Draco stod i baggrunden, og ikke rigtigt vidste, hvad han skulle sige. ...

slog Malcior til. Han hævede sig fra jorden, sprang godt to meter op i luften, og svingede hans sværd, og ramte det massive bæst, Evalahr lige ved...

"Raven, come on, bare sig det, så er det hele overstået!"

"Nej, Malfoy! Og lad så være med at forstyrre mig!"

... strubehovedet. Det skar sig godt femten centimeter ind i hans hals, hvorefter bæstet roligt sank om på jorden. Evalahr var besejret. Malcior havde vundet, og folket var befriet. Malciors øjne søgte imod hans sværd, hvor han tørrede blodet af. Han skulle ikke bruge det sværd i lang, lang tid fremover.

Draco holdt hans blik rettet imod ryggen af den blege pige, som netop havde smækket bogen i, og taget den under armen. Da hun gik imod døren, ind til Den Utætte Kedel, kunne han ikke rigtigt andet end at følge efter, for at finde sig i et nej, det ville han i hvert fald ikke. Raven beklagede sig en smule over hans klæbende måde at være på, men ikke desto mindre tænkte hun på, hvor meget hun skulle finde sig i, fra hendes mor, og søsters side. Kommentarer som 'så du har fået kæreste på, hva' Ray-Ray?' ville hun i hvert fald ikke slippe udenom - det var helt sikkert. 

"Så... du kom, fordi du troede du kunne overbevise mig om at fortælle dig hvad jeg lavede i Fornødenhedsrummet? Malfoy, stol på mig når jeg siger, at du kommer her uden mening, for jeg har ikke tænkt mig at fortælle dig noget som helst. Drop det, og kom videre."

"Er du nu også så sikker på det, Ray-Ray?" Raven ville vende sig om for at sige ham imod endnu engang, men Draco kom hende i forkøbet. Han stod på millisekunder med hans stav under hendes opløftede hage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...