Ray-Ray's out.

Raven begyndte at lære, allerede da hun var fem, og hun læste bøger på over 1000 sider, da hun fyldte syv, som frilæsning. Hun interesserede sig for det, hun nu vidste, at hun var. Hun var hadet af stort set alle, der kendte hende, for hendes mærkelige måde at føre sig frem på, gjorde hende ikke ligefrem populær. Da hun endelig kom til Hogwarts, var hun lige så pessimistisk, og deprimerende, som det var menneskeligt muligt, hvilket nok skyldes, at hun voksede op med en protistueret mor, og en lillesøster, der konstant gik i pink, og plagede hende, som hævn fra da Raven plagede hende. Raven er derfor blot blevet mere, og mere rasende som årene gik, og der er ingen tvivl om, at når den tid kommer, så vil hun være intet andet end en tikkende bombe, der venter på at kunne springe i luften, og få afkald på vreden. Ikke at det vil ændre hende.
Åh, og så har hun en drøm om at blive auror <3.

11Likes
6Kommentarer
1623Visninger
AA

5. Innocence.

Den nagende fornemmelse af, at blive forfulgt lå stadig i Ravens bryst, da hun endelig havde sneget sig ud sent samme aften, som hun nær havde slået Draco Malfoy ihjel. Hun havde brug for, at gå en tur, for at få styr på hendes vrede, da læsning utroligt nok ikke gad virke. Hun havde trukket hendes blåsorte hætte helt op over hendes hoved, og satte sig endelig ned under et enormt egetræ, efter at have børstet nogle blade væk. Hun havde egentligt ikke fået folk til at lægge mærke til hende, hvilket passede hende glimrende. I øjeblikket havde hun brug for alene-tid, så hun ikke endte med at slå en eller anden ihjel - om muligt udtænke en form for flugtplan.

Hun var jo trods alt snart myndig. Om et par dage kunne hun kalde sig myndig heks. Den 31. Oktober... ganske nært. Hun kunne selvfølgelig bare pakke hendes ting, og så smutte med det samme. At hilse ville ikke være påkrævet, de var bedre stillet uden hende. Raven's blålilla øjne søgte henover græsarealerne, da hun havde den mest besynderlige fornemmelse af, at være blevet forfulgt her ud. Hendes søster kunne selvfølgelig have valgt at smutte efter hende, men om det lignede hende kunne Raven ikke beslutte sig for - Alicia var mørkeræd. 

"Forsvind!" hvæste hun ud i mørket. Alene hendes røst burde være nok til at skræmme eventuelle lurere væk. Ellers skulle en smule magi ikke skade nogen. Det var ikke fordi det ligefrem havde fortabt sig, siden Lord Voldemort overtog magten - hans magtovertagelse havde også taget fat om hendes familie, men ikke specielt meget. Hendes mor anede jo trods alt ikke andet end det, at hun selv var fuldblodsheks, og at Raven højest sandsynligt var ligeså. Med Alicia var det ikke helt så sikkert. Raven kunne lige så tydeligt huske, da hendes mor kom hjem og gik i brædderne på stuegulvet efter en tur til London. Inderst inde håbede Raven måske lidt, at hendes lillesøster var halvblods, så de havde en grund til at trykke hendes snudeskaft ned i støvet. Men det ville hendes arme mor nok ikke give dem lov til.

Raven fik samlet sine tanker, før de løb af sporet, og prøvede at tænke sig om. Skulle hun bare pakke hendes ting sammen, hendes bøger, nogle kapper, og noget rejsetøj - og så bare smutte? Eller skulle hun vente og se, hvor meget værre situationen kunne blive? Malfoy ville sure as hell ikke blive mindre nærgående efter det her - drengen er jo nysgerrig som ind i helvede, han ville bare undersøge yderligere for at se, præcis hvor meget, hun kan eksplodere. 

Endnu engang havde hun følelsen af lige at blive set på. Men da hun løftede hovedet fortagede følelsen sig. Raven rejste sig op, børstede noget støv af hendes kappe, og satte i rask gang tilbage imod Det Glade Vildsvin. Inde på hendes værelse ville hun kunne tænke alene, ubekymret, uden at skulle tænkte på, hvem der så hende - hvis man da lige så forbi hendes søster og hendes mor. Men det skulle jo nok gå alt sammen. Det var... nej, hun kunne ikke få sig selv til at kalde dem familie.

Hun nikkede kortvarigt til kroejeren, og fløj så, lydløs, op ad trappen, for at nå op til hendes værelse. Men i stuen stødte hun på en, hun nok ønskede allermindst at få at se - Herr Lucius Malfoy i egen høje person.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...