Ray-Ray's out.

Raven begyndte at lære, allerede da hun var fem, og hun læste bøger på over 1000 sider, da hun fyldte syv, som frilæsning. Hun interesserede sig for det, hun nu vidste, at hun var. Hun var hadet af stort set alle, der kendte hende, for hendes mærkelige måde at føre sig frem på, gjorde hende ikke ligefrem populær. Da hun endelig kom til Hogwarts, var hun lige så pessimistisk, og deprimerende, som det var menneskeligt muligt, hvilket nok skyldes, at hun voksede op med en protistueret mor, og en lillesøster, der konstant gik i pink, og plagede hende, som hævn fra da Raven plagede hende. Raven er derfor blot blevet mere, og mere rasende som årene gik, og der er ingen tvivl om, at når den tid kommer, så vil hun være intet andet end en tikkende bombe, der venter på at kunne springe i luften, og få afkald på vreden. Ikke at det vil ændre hende.
Åh, og så har hun en drøm om at blive auror <3.

11Likes
6Kommentarer
1535Visninger
AA

1. "Get out of my room..."

Når det er midt om natten, og man sidder med en bog i hånden i en af ens mest lykkelige drømme hidtil, bliver man nemt irriteret, hvis folk kommer og forstyrre en, tænkte Raven, som hun sad med hendes bog, med ryggen til døren, på hendes sorte seng, og kiggede ind i den også sorte væg. Men du er bedre end det, Raven.

Raven smækkede bogen i, lagde den på sengen, og rejste sig op fra hendes seng, for at gå roligt hen til døren, åbne, og stå at kigge ned på en lille pige på tolv, som var, hendes lillesøster, Alicia. Hun trådte et skridt tilbage fra hendes dør, og smækkede den direkte ind i fjæset på hendes yngre søster, for derefter at gå tilbage til hendes seng.

"RAVEN! Raven, du lukker op for din lillesøster, lige nu!" hørte Raven hendes mors stemme, ude fra den anden side ad døren. Hun sukkede, trak staven op fra hendes inderlomme, svingede den en enkelt gang, og låste derefter døren, så det ikke var muligt for hendes lillesøster at komme ind. Derefter skubbede hun sengen hen foran døren, og lagde sig til at kigge op i det mørke loft. Det var i tider som denne, hvor hun elskede, at ministeriet ikke kunne identificere hvem der udførte magi. Og specielt, at hun boede i et hus fyldt med magikere. Sommetider elskede hun også hendes asocialisme. At kunne lægge sig på sin seng, helt alene, med mørklægningsgardiner, og tænke over alt og intet, som Raven så oftest gjorde. 

"Du er så asocial, Ray-Ray! Hvad fanden er der galt med dig? Du behøver ikke låse dig væk inde på dit værelse, og være direkte uhyggelig!" 

Dette fik Raven til at reagere. Hun rejste sig op, skubbede sengen væk, låste døren op, åbnede, og stirrede koldt ned på hendes lillesøster, hvorefter hun åbnede munden, og begyndte at tale: 

"For det første! Er jeg ikke asocial. Jeg er bare ikke interesseret i at være i nærheden af jer to, hvilket ikke skulle være så allerhelvedes svært at forstå. For det andet, jeg er ikke uhyggelig, jeg er bare... jeg er bare ikke ligesom I to, og det kan I åbenbart ikke holde til! Og for det tredje, hvis du skal plage nogen, så gå ind til mor, og plag hende, hende kan du jo så godt lide!" 

Det lukkede mirakuløst nok munden på hendes lillesøster. Hun smækkede døren ind i fjæset på hendes lillesøster, drejede nøglen om, og skubbede endnu en gang sengen hen foran hendes dør. Hun lagde sig ned, og døsigheden begyndte langsomt at overtage, hvorefter hun lå ganske stille og roligt, fuldt påklædt, og sov.

"En noget mærkelig måde at falde i søvn på, synes du ikke Raven?"

"Hvad snakker du om? Hvem er du?"

"Jeg er den du læser om hver dag, i dine bøger, Raven."

"Vel er du ej. Jeg drømmer aldrig om bøger. Det her er ikke rigtigt. Du er ikke rigtig!"

"Hvad er jeg så, Raven?"

"Du er et opspind af min pure fantasi, og intet andet end det!"

"Hvad jeg ville dig, var at lære dig en vigtig lektie. Hvad jeg ville fortælle dig, var at du ---"

Den brutale realisme vækkede hende, som der blev banket hårdt på hendes dør, og hun trak sengen væk igen. Hun kiggede direkte ind i ansigtet på en gæst fra skolen, som hun ikke havde forventet at få at se - Draco Malfoy. Han havde aldrig været der før, og hvad han lavede der undrede hende også forfærdeligt. 

"Jeg er kommet for at snakke med dig om noget vigtigt, Raven."

"... ja. Ja, lige et øjeblik."

Hun lukkede døren i fjæset på Draco, og tog noget andet på, end hendes mørkeblå morgenkåbe. Hun rettede på hendes hår, trak kappen udenover hendes tøj, og tog hendes ringe på igen. Hun gik så tilbage, og åbnede døren igen.

"Kom endelig ind."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...