Mit One Direction Eventyr.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Ina er 17 år gammel og er på ferie med hendes forældre, da hun en dag i ferien skændes med hendes mor og løber væk, møder hun en dreng. Hun kender ham ikke, men hun ved at drengen med de søde krøller er noget helt specielt. Smid gerne en kommentar med konstruktiv kritik. -LalalaLaura...xD

10Likes
20Kommentarer
1802Visninger
AA

8. Hvem er du?

Sådan sad vi længe, bare og snakkede og lyttede til den dejlige og velkendte musik.

Okay,okay.. Jeg vil indrømme at han måske ikke er helt så irriterende som jeg først syntes.

Okay, måske er han faktisk NÆSTEN flink..

Bare en lille smule altså..

Okay, jeg er helt lost nu..

Han er faktisk ret nuttet… Men hvis der nogensinde er nogen der påstår at jeg syntes det, så har jeg i hvert fald aldrig nævnt det!

Det begyndte at blive mørkt, så jeg tænkte at jeg hellere måtte se at komme hjemad, selvom det havde været en virkelig hyggelig eftermiddag.

Så i stedet for at sige farvel, spurgte jeg om noget andet jeg havde tænkt på i de sidste 5 minutter.

”Hvorfor stirrer og peger alle de der piger ovre ved springvandet på dig?!”

Han grinte sødt af mig, og hans dejlige latter lød som klokker i mine øre.

”Eehm, du ved ikke hvem jeg er vel?” Spurgte han, da jeg stadig havde et ansigts udtryk, der nok højst sandsynligt viste præcist hvor meget lost jeg var.

Jeg rystede på hovedet og lod mit blik glide over til springvandet. Jo, de kiggede stadig. Hey vent, var hende der den høje blondine fra Karaoke-Smutty ikke en af dem derovre? Hun så godt nok ikke for glad ud, og sendte mig et stygt dræberblik.

”Bitch!” Hviskede jeg stille men vredt for mig selv, men åbenbart ikke stille nok, for Harry brød ud i latter og faldt næsten ned af den bænk vi sad på.

”Så sjovt var det altså heller ikke” Sagde jeg tvært, for ærlig talt forstod jeg egentlig ikke hvorfor han grinede så meget af mig.

”Kender du One Direction?” Spurgte han.

Jeg kiggede forvirret på ham, hvad havde et selvoptaget, pop band med hvorfor pigerne stirrede på hans alt for lækre ansigt?

”De der fem selvfede popdrenge der danser rundt på en scene og tror at de er Jordens helte? Ja, jeg tror jeg ved rigeligt hvem de er”. Sagde jeg, måske en smule for surt, i forhold til hvad det skulle have været.

Harry så alt andet end glad ud da jeg sagde det. Havde jeg sagt noget forkert? Jeg havde jo bare sagt min mening.

Var han egentlig ikke også ligeglad? Han virkede da som en okay flink person med awesome musik smag.

Da han stadig bare sad og så på mig, med et halvt trist, halv vredt udtryk blev min nysgerrighed for stor:

”Hvad har det med sagen at gøre?”

”Jeg er Harry Styles fra One Direction”

”NEJ DU ER EJ!!”

”Jo..Det er jeg faktisk”

Nej, nej, nej, det måtte bare ikke ske det her. Så møder man endelig en sød dreng der lader til at forstå en, og så er han sådan en af de der kendisser.

Det hele blev bare for meget, så jeg rejste mig hurtigt, og fik slynget et farvel af i farten, imens jeg styrtede tilbage til hotellet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...