Mit One Direction Eventyr.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Ina er 17 år gammel og er på ferie med hendes forældre, da hun en dag i ferien skændes med hendes mor og løber væk, møder hun en dreng. Hun kender ham ikke, men hun ved at drengen med de søde krøller er noget helt specielt. Smid gerne en kommentar med konstruktiv kritik. -LalalaLaura...xD

10Likes
20Kommentarer
1803Visninger
AA

6. Green day?

Nu smilede han over hele sit ansigt. Jeg var gennemskuet. Ja, okay. Langsomt bevægede jeg mig i retning af ham. Han kom også gående hen imod mig, med det største smil på hans smukke ansigt. 
"Stikker du også af idag, Emo-pige?" Sagde han drillende da han kun var en meter fra mig.
Hmm, fristende tanke, det ville da være sjovt. 

"Ikke idag" Svarede jeg bare, og prøvede så godt som jeg kunne at have et ansigt på som sagde at jeg egentlig var rimelig ligeglad med at være her. I virkeligheden var jeg så nervøs at jeg var ved at eksplodere.
Bare han nu ikke gennemskuer mig! Det ville være så pinligt.
 

Han stod bare og trippede lidt, da der opstod en akavet, pinlig tavshed. Han åbnede munden som om han ville sige noget, men lukkede den igen. Sig nu noget, bad jeg stille inde i mit hoved.
Han smilede til mig, og stak hænderne ned i lommerne på hans brune jakke, der lignede en sommer udgave af de der frilufts menneskers jakker.

"Sååå, kan du lide musik?" Spurgte han. Godt træk, tænkte jeg. Musik er noget jeg helt sikkert kan tale i lang tid om. "Jep, men jeg har på fornemmelsen at vi ikke rigtig hører den samme slags musik" Grinede jeg til ham.
Han grinede tilbage til mig, så hans klare øjne skinnede.

Han trak en MP3-spiller op af lommen, og gav mig den ene side af headsettet. Han trykkede play, og tonerne fra et af mine yndlings band strømmede ind i mine øre. Jeg var helt opslugt af teksten at jeg glemte alt rundt om mig, da jeg lyttede til den velkendte tekst;

Do you know what's worth fighting for?
When it's not worth dying for.
Does it take your breath away?


"Green day?" Spurgte jeg overrasket og en smule skeptisk. Det kunne da umuligt passe at han hørte rock musik, han var så pop'et jo.
Han smilede over min reaktion. "Ja, det er beroligende at lytte til deres tekster, synes jeg" Sagde han, imens han kiggede ud i luften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...