Det ikke et farvel, det et vi ses igen.

Den handler om en pige der er forelsket i en anden pige, og alt går godt skulle man tro, men alt tager en forkert dejen ..

Håber du syntes om den (^.^)

1Likes
6Kommentarer
801Visninger
AA

1. Det skal nok gå ..

Hun tog min hånd, kysset mig blidt som hun plejed men jeg kunne mærke noget ikke var rigtigt. Vi gik i skoven hånd i hånd, mange mennsker kigged på os når vi kysset hinanden så vi prøvet ikke at gøre det for tit, ikke fordi vi ikke ville men hun kan bare ikke lid når folk kigger underligt på hende. Vi forsatte til vores lille hygge sted i skoven, for andre mennesker er dette sted sikker ikke noget særligt, men vi elsked det, træerne med de smukkeste blade på, vandet som så så fredeligt ud, blomsterne på jorden med næsten alle regbuens farver og selvfølgelig solen, den varme sol der ramte os helt perfekt til vi kunne holde varmen. Vi sad der i nogen minutter uden rigtig at sige noget da hun lige pludslig begyndte at græde. "Hvad er der galt.?" spurgte jeg helt forstrækket, hun faldt sammen på mit skød og græd. "Undskyld, me...men...Jeg ber dig husk at jeg elsker dig virkelig meget" græd hun, på det tidspunkt vidste jeg ikke noget om hvad fremtiden ville bringe, det eneste jeg vidste var jeg var nød til at hjælpe hende.

Jeg tog mine arme om hende og råbte næsten med hele min krop så jeg var sikker på hun ville hører det. "Jeg ved det, og jeg elsker osse dig, selvom hvad så elsker jeg dig." Hun kigget på mig med tåre i øjne og et helt bleg ansigt og alligevel var der et lille smil på hendes smukke røde læber. Vi var foran hendes hovede dør, klar til at give hinanden et farvel kys, da hun tager fat i mig og gav mig et meget klemt knus, og der kunne jeg hører hedes søde lave stemme viske. "Glem mig, og bliv lykkelig, for så højt elsker jeg dig" Efter det gav hun slip på mig, smilet lidt og med lidt håb i sine øjne at jeg ikke alligevel havde hørt hvad hun havde sagt. Vi kysset hinanden og hun gik mod sin dør. "Vi ses igen min prinsesse" skreg jeg til imens jeg svinger med mine arme i luften, jeg kunne se hun grinte af mig og det gjorde mig bare varm om hjertet. Jeg lå om aften og tænkte meget over hvorfor hun havde sagt som hun havde, "glem mig"? hvorfor skulle jeg gøre det når jeg elskede hende.? Et par dage efter ringed min telefon. Hun var død, hendes far fortalte mig hun havde været syg længe og de vidste at hun ikke havde meget tid tilbage men de havde lovet hende at de ikke ville fortælle mig det så vi kunne nyde vores sidste tid sammen uden bekymringer, han fortalte at hun havde skrevet mange breve til mig om de ting hun gerne ville ha sagt men ikke kunne, efter det er jeg ikke sikker på hvad han sagde, jeg kunne nemlig ikke høre hans stemme mere, jeg hørte ingenting, jeg faldt bare til jorden og kigget ud af vinduet, jeg græd ikke og jeg ved faktisk ikke hvorfor men det gjorde jeg ikke. Det hele var bare som et stort ondt mareridt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...