I Think I'm In Love

Melanie Fox er bedste veninde til superstjernen Selena Gomez. Det betyder, at Melanie kommer med til en masse fester, får mange nye kjoler og bliver stylet af professionelle - men livet er altså ikke altid en dans på roser.
For Selena er en helt almindelig pige, som har sine fejl ligesom alle andre.
Pigerne er der altid for hinanden - men da Melanie møder Selenas kæreste Justin, føler hun noget, hun aldrig har oplevet før. Spørgsmålet er, om hun vil ignorere det eller erkende sine følelser for ham? Hvad vil Selena sige til det? Og føler Justin overhovedet det samme?

14Likes
25Kommentarer
2185Visninger
AA

4. Fest

Jeg lå på min seng og prøvede at tage mig sammen til at ringe til Selena.

Det ville helt sikkert være bedst, hvis det var mig og ikke hende, der ringede først, men jeg kunne slet ikke finde ud af, hvad jeg skulle sige til hende.

Jeg sukkede og tjekkede min mobil.12 ubesvarede opkald. Jeg vidste, at de alle var Selena. Pludselig ændrede displayet sig. Selena ringer stod der nu. Jeg overvejede lidt, om jeg skulle ignorere det eller svare, og bestemte mig så for at svare.

"Hej," sagde jeg tonløst.

"Hvor kunne du?" Hun lød kold og meget vred.

"Selly, jeg ..."

Hun afbrød mig. "Jeg vidste det. Jeg vidste det. Lige fra du mødte ham første gang vidste jeg, at der var et eller andet galt, men jeg stolede på dig. Jeg stolede på dig, da du sagde, at det ikke var noget. Men inderst inde vidste jeg godt, at du havde følelser for ham. Men jeg fortsatte med at stole på dig, for jeg vidste, at du aldrig kunne finde på sådan noget. Jeg tog tydeligvis fejl."

"Jeg er så ked af det. Det var virkelig ikke meningen, det skulle ske!" sagde jeg trist.

"At hvad skulle ske? At I kyssede? Jeg stod nok 10 meter fra jer, Melanie! Og så mødtes I endda også i går, alene, mens jeg var væk! Det var virkelig det sidste, jeg havde troet om jer!"

"Hør her, Sel! Jeg har rigtig stærke følelser for ham, og jeg prøvede virkelig at lægge dem på hylden, for det var jo aldrig min mening at komme imellem jer! I to er så perfekte sammen, og jeg ved, at han stadig elsker dig! Men ... men jeg er bange for, at han også elsker mig."

Selena's stemme blev skinger. "Han elsker dig da ikke! Han elsker mig. Det ville Justin da aldrig gøre imod mig!"

"Man kan ikke altid styre ens følelser, Selena. Sådan er det bare. Vi fortryder begge to inderligt, men sket er sket. Vi kan ikke ..."

"I kunne da bare have holdt jer væk fra hinanden! Jeg vidste, det her ikke var nogen god idé!"

"Selena, hør nu ..."

"Jeg kommer hjem om en uge, og til den tid er vi to færdige med hinanden! Helt færdige!"

Og med de ord lagde hun på.

 

 

Næste dag ved aftensmaden rømmede min mor sig.

"Sebastian, Melanie," begyndte hun. Jeg kiggede afventende op fra mine kartofler. "Jeres far og jeg har besluttet at tage væk et lille stykke tid. Faktisk skal vi med et fly allerede i nat." "Et fly?" udbrød jeg. "Skal I på ferie eller sådan noget?"

"Vi har brug for at komme lidt væk for at finde hinanden igen," forklarede min far.

"Finde hinanden?" spurgte Sebastian. Godt, jeg ikke var den eneste, der ikke fattede noget.

"Ja, måske har I lagt mærke til, at far og jeg ikke har været så tætte det sidste stykke tid?" Min mor kiggede spørgende på os, men vi rystede bare på hovederne.

"Nå, men vi synes altså, vi er gledet lidt fra hinanden, så vi besluttede os for at tage til Honolulu i fjorten dage."

"Fjorten dage!?" råbte Sebastian og jeg i kor.

"Ja, fjorten dage. Derfor skal I bo hos nogle venner mens vi er væk."

Sebastian greb straks sin mobil og ringede til Lasse. Mine forældre gloede på mig, da jeg bare sad uden at gøre noget.

"Jeg ... jeg ringer til Selena senere," forklarede jeg.

Sebastian var allerede færdig med at snakke med Lasse. "Den er klaret," sagde han. 

"Fint," sagde min far. "Nu må I have os undskyldt, vi har et fly vi skal nå."

 

***

 

Senere den dag - faktisk nat - sad jeg i min seng med min bærbar og stenede Facebook. Huset var helt stille. Sebastian var taget hen til Lasse, og jeg havde sagt til mine forældre, at Selena ville hente mig i morgen. Hvilket selvfølgelig var løgn. Så nu skulle jeg være alene her de næste fjorten dage. Hvilket betød, at jeg selv skulle lave mad, gøre rent, vaske tøj - alle de ting. Og jeg havde ikke ret mange penge til mad eller noget.

Ikke lige sådan, jeg havde forestillet mig dagen i dag skulle ende.

Jeg sukkede og overvejede bare at gå i seng, da jeg så, at Dan Brown - en berygtet bad boy fra nabolaget - havde skrevet: Så er der fandme dømt fest! Bare kom forbi, det bliver vildt! for en time siden.

Tjah, hvorfor ikke.

Jeg skyndte mig at finde et outfit - stramme jeans og en lidt nedringet top med pailletter samt tårnhøje hæle. Mit hår lod jeg bare hænge løst. Jeg greb min clutch og gik så ud ad døren.

Det tog kun fem minutter at gå derover, og snart stod jeg foran Dan's hus. Folk hang og drak øl i haven, og der lød høj musik inde fra huset. Hoveddøren var åben, så jeg gik ind.

Der stank af øl, luften var tyk og musikken alt for høj. Lige indenfor stod et par og snavede. Jeg skyndte mig forbi dem, og en fyr styrtede forbi mig. Lige da han kom ud ad døren bag ved mig, kunne jeg høre, at han brækkede sig. Okay, festen havde kun varet en time. Slap af han måtte have drukket meget.

Jeg gik ind i dagligstuen og fik øje på et bord, hvorpå der stod en masse uåbnede øl. Jeg tog en, åbnede den og tog derefter en slurk. Pludselig kom en flok fyre hen til mig. Den forreste genkendte jeg som Dan Brown.

"Hvad har vi her?" sagde han grinende og begynde at gå rundt om mig. "Melanie Fox, ikke? Jeg hørte om din lille affære," han lænede sig så tæt på, at hans mund var lige ud for mit øre. Hans ånde stank af øl. "Det gør mig ondt," hviskede han, hvorefter han klappede mig i røven. Drengene grinede og gik videre. Jeg rullede med øjnene og fik øje på en tom sofa. Jeg skyndte mig derhen og satte mig, mens jeg af og til tog en tår af min øl.

Pludselig opdagede jeg, at jeg ikke var alene. Der sad en fyr ved siden af mig i sofaen. Jeg genkendte ham som en af Dan's venner. Han var faktisk ret lækker. Hans hår var mørkebrunt og sad lidt tilfældigt. Han havde lysegrønne øjne og fyldige læber. Faktisk så han også ud til at være ret muskuløs indenunder den sorte t-shirt.

"Du må undskylde Dan. Han er lidt af et svin," sagde han.

Jeg grinede. "Ja, det ved jeg."

"Kender du ham?" spurgte fyren.

"Ikke rigtig. Jeg tog bare herover af ren kedsomhed," svarede jeg. "Hvad med dig?" "Jeg kalder ham min ven, men han er faktisk et røvhul."

Der var stille lidt, indtil han rakte en hånd frem. "Jeg hedder forresten Kyle. Kyle Parsons." Jeg tog hans hånd og smilede. "Melanie Fox," sagde jeg.

"Åh, du er Selena Gomez's veninde, ikke? Jeg har hørt om, hvad der skete mellem dig og Justin," sagde han.

"Selvfølgelig har du det," mumlede jeg.

"Det må være forfærdeligt. Måske har du brug for lidt sjov ..." Han rykkede tættere på, og før jeg vidste af det mødte hans læber mine.

"Jeg ved ikke, om det her er en god idé ..." mumlede jeg, men han lukkede bare min mund med endnu flere kys.

 

 

"SÅ ER DET UUUUD!" En eller anden slog døren op og råbte mig lige ind i hovedet. Sådan føltes det i hvert fald. Jeg havde den vildeste hovedpine, og da jeg åbnede øjnene blev jeg straks svimmel.

Jeg rynkede panden og kiggede rundt. Åh nej. Jeg lå i en stor seng i Dan Brown's hus. Sikkert hans forældres soveværelse. Jeg anstrengte mig for at huske, hvad der var sket i går, men det eneste, der stod klart var en mørkhåret fyr, jeg havde kysset siddende i en sofa.

Mine tanker blev afbrudt af et par hænder, som tog fat i mine arme og hev mig på benene. Det var Dan. "Mine forældre er snart hjemme, tid til at skride!"

Jeg nikkede, men på vej hen til døren opdagede jeg, at jeg kun havde undertøj på. Jeg var alt for svimmel og forvirret til at blive flov, så jeg skyndte mig bare at hoppe i tøjet, tog mine sko i hånden og løb så hjem med en hovedpine, som truede med at sprænge mine tindinger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...