The Witch

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2012
  • Opdateret: 18 mar. 2013
  • Status: Igang
Har du nogensinde oplevet, at noget har forandret sig? Det kan havde været nogen du kender, eller dig selv, når du ser tilbage på livet som det var engang.
Nogenlunde det samme prøver vores hovedperson Kira, som må igennem en grusom forvandling fra en ensom, men glad pige til en "ægte" heks...

7Likes
10Kommentarer
1381Visninger
AA

9. Spøgelser?

Kira siger ikke noget. Holder vejret. Hjertet banker. Hun stirrer ikke på Emma, men på muren bag hende, bange for, om hun nu kan. Om hun kan huske ordene og sige dem, så de kommer til at virke.Hvis hun ikke kan... så tænker Emma vel, at hun løj. Og Emma er den eneste ven, Kira har. 

Hun åbner og lukker munden. Tager en dyb indånding og ånder så ud igen. Nu skal det være, tænker hun. Sig ordene. 

Kira finder ilden inden i brystet, trækker den ud, til den fylder hende, og siger så ordene. Det er hurtigt gjort, men i det øjeblik de kommer over hendes læber føler hun sig svagere, som om noget af ilden blev slukket i et splitsekund. Og så føler hun sig let. Hun griber Emmas hånd og ser, hvordan den bliver bleg, næsten gennemsigtig. Snart kan hun ikke se sin egen hånd mere, kun mærke at den er der, og Emma er helt væk. 

"Jeg tror det virkede," siger hun.

Emma er tavs. Så fremstammer hun et "Wow."

Der er næsten ingen på gangene i skolen. De har sneget sig ud i frikvarteret, og lige nu er der time. Døren til klasselokalet er åben, og der sidder deres klassekammerater på rad og række. Også Cecilie og Klara. Især Cecilie og Klara.  

Emma hvisker til Kira: "Lad os teste dit nye trick".

De venter på deres øjeblik. Så vender læreren sig om og ser ud over klassen. Et øjeblik er Kira bange for, at han spørger hvad de to unge damer laver der, og vil de ikke gå tilbage til deres plads, men intet sker. Han beder Cecilie om at gå op og løse et regnestykke på tavlen. 

Da hun rejser sig og tager de første skridt spænder Kira ben for hende. Der er en nem, hurtig bevægelser der får Cecilie til at vælte forover. Hun udstøder et uværdigt, lille skrig før hun rammer gulvet med ansigtet først. 

Cecilie kigger op. Det lyse, farvede hår er blevet revet ud af hestehalen og hænger frit ned over hendes ryg. Hendes næse bløder. Det røde blod blander sig med hendes læbestift og ødelægger hendes foundation. Hun skubber sig op på knæene og forsøger at rejse sig med en vis elegance, men kort efter ligger hun på gulvet igen. Lyden hun siger er ikke mere et forskrækkelsens skrig. For enhver anden så det vel ud som om hun gled igen, men Kira kan høre svage lyden af slag under klassekammeraternes fnisen. Og det er Emma, der slår.

Cecilie er nede, og ligger bare og krymper sig. De andre i klassen kan ikke se, at der er noget galt, og Kira kan sådan set heller ikke få øje på det. Hun kan nemlig ikke se Emma, kun lede efter den flimren i luften, der afslører at noget er skjult. Hun griber efter Emmas arm, får fat i den, trækker Emma ud af klassen og væk fra pigen på gulvet. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...