The Witch

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2012
  • Opdateret: 18 mar. 2013
  • Status: Igang
Har du nogensinde oplevet, at noget har forandret sig? Det kan havde været nogen du kender, eller dig selv, når du ser tilbage på livet som det var engang.
Nogenlunde det samme prøver vores hovedperson Kira, som må igennem en grusom forvandling fra en ensom, men glad pige til en "ægte" heks...

7Likes
10Kommentarer
1360Visninger
AA

5. Magien

Denne del af Belaltrix' hus var anderledes. 

Væk var ethvert spor af den gamle, måske lidt ensomme dame der boede overfor. Damen med hunden, der gik tur i parken. Der var stearinlys i de mørke hjørner, persienner for vinduerne og små borde med nipsting, der virkede uskyldige, men i virkeligheden var bittesmå museknogler, kødrester og krystaller. Kira havde tænkt sig at komme med en spids kommentar, noget om bizar feng-shui, der blev glemt i det øjeblik hun stødte mod et bord da hun kom ind og en flaske fyldt med noget rødt strømmede ud over gulvtæppet. En lugt af kobber bredte sig i rummet. 

"Hvad... hvad er det, du har herinde...?" spurgte Kira stille.

Belaltrix var i sit rette element her. Hun kantede sig elegant udenom de små borde, kunne haste frem og tilbage i lokalet uden at vælte noget som helst, og trak persienenrne fra, så en kold solstråle kunne falde hen på et bord i midten. Der var lille dukke af strå og en skål fyldt med vand. 

"Alt muligt, " svarede hun, "Og ingenting. Og nipsting. Kom nu herover."

Kira var blevet en lille smule bekymret for dem gamle dames mentale velbefindende, men accepterede det langsomt. Hvis hun kunne sætte ild til ting med tankens kraft, kunne hun vel også gøre dette her.  Hvad det så end var. 

Hun tog plads overfor Bellatrix på en lille, vaklende skammel med frynser. 

"Prøv nu at sætte ild til dukken her." siger Bellatrix. "Det burde ikke være svært. Prøv at tænke på varm kaminild... eller et stearin lys...."

Kira stirrer på dukken uden at blinke. Hun forestiller sig, hvordan den må se ud med ild i den. Store, varme flammer. 

Intet sker.

"Måske en anden slags ild?" foreslår Bellatrix så. "Ild efter en eksplosion. Et bål."

Og nu begynder dukken langsomt at glødede. Den blusser op, fortæres af flammer, der er så intense at de næsten er blå, flammer, der brænder lærredet væk og lader stråene vælte ud som bizarre indvolde. Hun kan ikke se dukkens hovede længere, kun Cecilies ansigt, der fortrækker sig i smerte før flammerne breder sig. Det ene knappe-øje falder af, triller ned fra bordet og efterlade et blodspor, som kun Kira kan se. 

Så vælter Bellatrix skål med vand, så dukken bliver gennemblødt. Der er stille i det lille rum.

Kira siger ikke noget. 

"Det er meget farligt at kunne sætte ild til ting." siger Bellatrix. Hendes hænder ryster, men det er svært at sige om det er  frygt eller alder, der gør sig gældende. "Du må love mig aldrig at bruge det mod nogen."

"Hvad med strådukker?" spørger Kira så. "Kan det blive til ildkugler- eller- eller eksplosioner- eller---?"

Den gamle dame nikker bare. "Alt det bliver der tid til at lære." Siger hun og griner. 

Da Kira kommer hjem, er hendes hovede i den syvende himmel. Det er ikke fordi hun er specielt glad for evnen til at få små ting til at brænde. Hun føler sig bare som en fra en tegneserie. I superheltenes verdener betyder hver dårlig ting, at man får noget godt til gengæld. En frygtelig ulykke giver dig superstyrke. At være blind giver dig super-hørelse. Døde forældre giver dig en formue. Alle de elendige ting, der er sket for hende er endelig ved at blive udlignet. 

Hendes mor råber indefra huset. "Kira, husk dine pligter." Døde forældre lyder måske ikke helt fjollet nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...