The Witch

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2012
  • Opdateret: 18 mar. 2013
  • Status: Igang
Har du nogensinde oplevet, at noget har forandret sig? Det kan havde været nogen du kender, eller dig selv, når du ser tilbage på livet som det var engang.
Nogenlunde det samme prøver vores hovedperson Kira, som må igennem en grusom forvandling fra en ensom, men glad pige til en "ægte" heks...

7Likes
10Kommentarer
1358Visninger
AA

2. Det første møde

Så står hun der. Bussen er kørt og støvet har lagt sig; busstoppestedet er stille og øde. 

Skolen måtte altså klare sig uden Kira i dag. 

Men hvad nu?

Kira strækker sig. Hendes arme rækker ud efter den blå himmel, og langsomt går det op for hende at hun kunne gøre alt. Hun kunne gøre det vildeste eller det farligste, og ingen vil kunne gøre noget ved det. Problemet er bare, at ingen må se hende. Imens hun står og tænker, dukker regnvejrs-skyer frem på himmelen og dækker for solen. En ide dukker frem i hendes hovede, og hun går tilbage til den vej, hun var kommet fra. 

Kira sniger sig langs med ligusterhækkene, der rasler i vinden. Hendes forældre har altid sagt, at hun ikke må gå derover, men nu står hun her, på selveste Bellatrix' dørtrin. Fliserne er lidt overgroede og krakelerede; dørhammeren er rusten. Kira banker på og krymper sig, da døren åbnes. 

Bellatrix ligner ikke en gammel dame. Måske en i fyrrene. Hendes kastanjebrune hår hænger løst over skuldrne, og hun har en rød sweater på af den type gamle damer strikker, når de keder sig. En hun komme løbende bag hende, og gør og giver hals da den ser at der er en gæst. 

"Slap dog af, Fido, slap af. " Men en håndbevægelse for Bellatrix hunden til at lægge sig på trægulvet, hvor den gisper og logrer. "Og hvad skal du så her, unge dame...?" spørger hun så, rettet mod Kira, der vrider sig i hænderne. 

Kira ved ikke, hvad hun skal sige. I det øjeblik begynder regndråber at falde, dryp for dryp. En kold dråbe lander på hendes skulder. "Ly for regnen?" forsøger hun sig. 

Bellatrix nikker, tøvende, og åbner døren. 

Huset er meget mindre indeni. Køkkenet er et lille rum med en disk, som man kan se fra stuen hvor Kira står. Pander og tallerkener ligger i vasken i et lille bjerg, der modsiger tyngdekraftens love, klistret fast af madrester. Stuen er fuld af hundehår og puder, der nok engang lå pænt stablet på den lasede sofa. Et tv sender nyhederne ud i den lille stue.

"Har du ikke andre steder at gå hen?" spøger Bellatrix.

"Bussen er kørt og jeg... Jeg er ikke her fra byen." Kira ved godt hun lyver. Bare en lille hvid løgn. Men det er som om det er okay foran denne fremmede kvinde, ikke?

Bellatrix nikker igen. Hun går ud i køkkenet, hvor hun hun begynder at rumsterer, og en vandkoger begynder at brumme. 

Kira ved ikke, hvor hun skal gøre af sig selv, og sætter sig bare på gulvet hvor hun kæler for hunden. Den virker ualmindeligt venlig. 

Da Bellatrix kommer ud af køkkenet bærer hun en bakke med småkager og to kopper varm te med sig. Den gamle dame tager plads i sofaen og inviterer Kira til at gøre det samme. Hun synker næsten ned i de bløde puder. Teen er alt for varm til at drikke, så Kira forsøger sig med småkagerne. De er bløde og smager af sukker og sirup.

"Jeg får jo ikke rigtig besøg mere...." begynder Bellatrix, og drikker af den alt-for-varme te uden at ænse det. Hun kigger bare ud på regnen igennem et tilsmudset vindue. 

"Hvad med din familie?" spørger Kira, men Bellatrix ryster på hovedet.

"Nogle af dem er væk. Der er jo min søns familie, men bortset fra en af hans døtre er de alle sammen flyttet til Tyskland." Hun tager en tår fra tekruset. "Resten er døde."

"Der kommer heller aldrig nogen her fra nabolaget af, gør der vel?" 

"Nej."

"Der er et rygte om at du er en heks!" siger Kira, og forventer at Bellatrix skal begynde at le. Men den gamle dame siger ikke noget. Hun stirrer ned i tekruset, som om det kan forudsige fremtiden. "...Er du en heks?" spørger Kira så, stille. 

Og Bellatrix nikker. Kira føler sig pludselig utilpas ved teen i hendes krus og sætter det fra sig på bordet. Dampene stiger langsomt til vejrs i spiraler, der opløses.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...