For kærlighed og frihed!

Jeg er køn, ikke smuk, køn. "Du er så smuk, at jeg mister pusten!" Jeg kigger op på min bedste veninde. Der står hun, med sin lille søn. Begge klar til kamp. Hadet blusser op igen. Vores herskere ser os ikke som rigtige mennesker, og ser derfor intet galt i at tvinge børn, som ham, i kamp. Kun fordi vi har andre øjne. Kun fordi vi har magiske evner. Jaden sender et blik fyldt med kærlighed. Farvel, smukke verden!

25Likes
49Kommentarer
1541Visninger
AA

3. Ene og alene...

"NEEEJ!" Mit smertensskrig måtte have kunne høres i hele byen. Jeg tog Jadens hovede i mit skød. "Jeg elsker dig, jeg elsker dig" blev jeg ved med at mumle. Tårer blandede sig med snot. Jeg kyssede ham igen og igen! "Vågn op, vågn op!" Folk var begyndt at komme ud på gaden, da de hørte at kampen var ovre. Sejrshorn lød.. Men hvilken sejr?! Hvordan ville jeg nogensinde kunne leve videre?

Sådan tænkte jeg dengang. Men langsomt fik jeg tvunget mig til komme videre. Jeg havde først reageret med kærlighed, så med frygt, og da det ikke havde bragt min elskede tilbage havde had og vrede overtaget mig: "Du lovede!" råbte jeg og slog løs på hans krop "Du lovede at du ikke ville forlade mig!" Mit værste mareridt var gået i opfyldelse. Efter vrede kom benægtelse: "Det er ikke sjovt længere, vågn nu op! Du kan ikke være død!". Og efter benægtelse, Sorg. Dyb, dyb sorg, der skar mere end noget andet: "Jaden, du må ikke forlade mig!" havde jeg skreget. Til sidst var jeg blevet fyldt med stille acceptering. Det var dog først lang tid efter. Dengang havde jeg i vrede havde forladt liget, noget jeg havde fortrudt lige siden. Uden mål og mening, havde jeg vandret alene gennem byen. Jeg var langsomt begynde at spise igen, at tale, at leve, og efter lang tid endda at le.

Men aldrig lærte jeg at elske igen.

 

 

 

 

 

 

Slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...