One More Night - One Direction

Nova Monroe er en normal pige med et normalt liv og en knap så normal kæreste. Hun er nemlig kærester med selveste Harry Styles fra One Direction. Men deres forhold er ikke officielt. De holder det nemlig hemmeligt. Det er utrolig få mennesker, der kender til dem, og det betyder, at de bliver nødt til at lyve overfor de mennesker, som de holder mest af. Det er ikke godt for deres forhold, og det hjælper bestemt ikke, at de tilbringer dobbelt så meget tid hver for sig end sammen. At den lille tid de har sammen, bliver fyldt op med skænderier, gør det heller ikke specielt meget bedre. Men det er det værd. Det har det i hvert fald været indtil videre.

218Likes
161Kommentarer
15755Visninger
AA

3. (Un)lucky

Jeg bladrer videre til den næste side i min bog, da jeg kan høre døren blive åbnet ude i entréen. Jeg kigger hurtigt op fra bogen, selv om jeg alligevel ikke kan se døren, da jeg ligger inde på sengen i soveværelset. Jeg kan høre klirren fra nøgler, da de bliver lagt på bordet, og lyden af en jakke, der bliver taget af.  Ud fra skridtene der bevæger sig rundt i lejligheden, regner jeg ud, at det er Harry.

Hvem skulle det ellers være?

Jeg sukker og ser ned i bogen igen, selv om den ikke er nær så interessant mere.

Harrys skridt kommer nærmere, hvilket bare får mig til at stirre endnu mere intenst på den samme sætning i bogen.

”Nova?” spørger han, da han åbner døren ind til værelset.

Jeg mumler en bekræftende og spørgende lyd, inden jeg bladrer videre til næste side.

”Jeg troede, du var gået,” siger Harry og kommer ind i værelset, fuldstændig ligeglad med at jeg ignorerer ham.

”Åh, virkelig? Det lyder ellers ikke som mig. Bare at gå, når jeg har lovet min kæreste at blive. Det minder mig faktisk om en helt anden,” siger jeg og hæver øjenbrynene til bogen.

Harry klukker fornøjet, da han sætter sig på sengen så tæt på mig, at mine bare ben rører hans lænd, da han bukker sig fremover og tager sine sko af.

Jeg klapper dramatisk bogen sammen og ser på ham. ”Hvad tror du, at du har gang i?”

Han rejser sig fra sengen igen og går hen til sin kommode for at lægge sit ur på det. Han vender sig derefter mod mig igen. ”Hvad mener du?” spørger han med et irriterende smil, der gør mig helt varm inden i.

Jeg betragter ham med let sammenknebede øjne, imens han tager sin blazer af. ”Tror du virkelig,” starter jeg og rejser mig op med krydsede arme, ”at du får lov til at sove herinde, efter det du gjorde?”

Han går så tæt forbi mig, da han går om bag mig for at lægge sin blazer på en stol, at jeg kan lugte hans parfume blandet med hans egen naturlige duft.

Han ved, hvor meget jeg elsker hans duft.

Fuck. Ham.

Der går et sæt igennem mig, da Harry bagfra lægger armene om livet på mig og trækker mig helt ind til sig. Jeg kan mærke hans ånde ud for mit øre.

”Selvfølgelig må jeg sove herinde. Du kan ikke sige nej til mig,” hvisker han hæst og får listet sine fingre ind under min top, så han blidt kan lade sine fingre køre hen over min bare hud.

Jeg bider tænderne sammen i et forsøg på at ignorere det hele; hvor dejligt det er; hvor dejlig han er.

”Skal vi vædde?” får jeg fremsagt med alt for lidt kraft, hvilket Harry irriterende nok straks bider mærke i. Jeg kan fornemme, at han smiler, og da han læner sig lidt ned og langsomt begynder at kysse min hals, kan jeg mærke smilet på hans læber.

Jeg lukker øjnene og holder vejret, men min krop reagerer helt anderledes. Den begynder at sitre, og det føles, som om Harrys blide kys starter en brand lige under min hud.  

Han stopper med at kysse mig, hvilket får mig til at tage mig sammen igen. Jeg vender mig hurtigt om, så jeg stadig står helt op af ham. Han smiler stadig skævt og selvsikkert.

”Du er utrolig,” siger jeg lavt og ser ind i hans øjne, der legesygt møder mine. Jeg tager fat i hans T-shirt med begge hænder, da det giver mig en følelse af kontrol.  Over ham.

Han ser ned på mine hænder og derefter på mine læber. ”Det tager jeg som et kompliment,” mumler han hæst, inden han pludselig presser sine læber mod mine i et hårdt kys. Hans hænder finder vej til mit ansigt, mens mine egne mister taget om hans T-shirt, da hans kys gør mig helt blød og varm.

Kysset bliver langsomt blidere, indtil det til sidst stopper, da Harry trækker sit ansigt en smule væk. Jeg føler mig så overvældet og kraftesløs, at jeg ikke engang magter at åbne øjnene igen. Det eneste jeg kan fokusere på, er Harrys hænder mod min hud og hans ånde mod mit ansigt.

Jeg ved, at han stadig står helt tæt på mig. Jeg kan mærke det. Hver en celle i min krop skriger efter at komme endnu tættere på ham, men jeg står helt stille. Han har vundet, det ved han, men derfor skal han stadig kæmpe for det. Jeg ved, hans krop vil det ligeså meget som min.

Dét kan jeg også mærke.

Jeg tager mig sammen og åbner langsomt øjnene. Der går et sug igennem min mave, da Harrys grønne øjne ser endnu smukkere ud end før.

Måske er det lyset, der rammer dem perfekt.

Eller måske er det bare, fordi de ikke lyser af det sædvanlige spil, vi har kørende. De er derimod fulde af kærlighed. Kærlighed og lyst, der udelukkende er rettet mod mig. 

Det ved jeg nu.

I starten kunne jeg ikke forstå, hvorfor Harry kunne lide mig. Jeg havde altid vidst, at han havde et lille crush på mig, men jeg troede mest, det var, fordi han ikke kunne få mig. Men da han så meldte sig til X-faktor og efterhånden blev mere og mere berømt og tilbragte mere og mere tid væk fra Holmes Chapel, gik det op for mig, hvor meget jeg holdt af ham, og hvor meget jeg savnede ham og havde brug for ham i min hverdag.

Jeg følte mig virkelig som et dårligt menneske, for udefra ville det bare se ud, som om jeg kun kunne lide ham for hans nye berømmelse. Men det var jo overhovedet ikke derfor. Jeg kunne lide ham på trods af den.

Det kan jeg stadig.

Harry og jeg er stadig sammen, og det værste i vores forhold er hans berømmelse og presset fra alle hans fans og medierne. Vi kan ikke en gang gå en tur sammen, fordi der ville blive taget billeder af det, og der ville blive startet rygter.

Nogle gange ville jeg ønske, at vi bare kunne være sammen som et normalt par. Men så fortæller Harry mig en ny historie om en dårlig oplevelse med pressen eller en ”fan”, og så mister jeg håbet på ny.

Selvfølgelig er der langt flere gode fans end dårlige, men jeg har altid haft tendens til at fokusere mere på det dårlige end det gode. Det har alle vel.

Så hvis Harry og jeg blev offentlige, ville jeg sikkert få en masse trusler, som jeg helst vil undgå at få. Jeg får faktisk allerede hate, og udadtil er Harry og jeg bare venner. Det ville sikkert blive 100 gange værre, hvis folk fik at vide, hvad vi virkelig er. Og det er jeg bare ikke klar til.

På et tidspunkt bliver jeg selvfølgelig nødt til at blive klar til det. Hvis vi skal være sammen for evigt, kan vi ikke gøre det i hemmelighed. Det kan vi ikke klare. Det er allerede slemt nok, som det er nu, og hvis vi så bliver forlovet og gift og med børn og…

Det kommer aldrig til at gå.

Jeg ved ikke, hvad det er, jeg håber på. En del af mig ønsker vel, at Harry ikke var berømt, eller at han ikke bliver ved med at være det. Men det her er hans drøm. Det er ikke noget, man bare lige vender ryggen til. Jeg ville aldrig ønske for Harry at miste det, der gør ham glad. Heller ikke hvis det gør alting nemmere for mig – for os.

Jeg må bare vende mig til tanken om, at folk kommer til at kende mig. Selvfølgelig ikke alle mennesker på hele jorden – heldigvis. Men der er nogen, der vil komme til at genkende mig som Harry Styles’ kæreste. Jeg vil komme til at blive stoppet på gaden, fordi de ved, hvem jeg er.

Det føles surrealistisk bare at tænke på det, men det er sådan, det er.

Det er sådan, vores liv kommer til at være; sådan Harrys liv allerede er.

Jeg bliver revet tilbage til virkeligheden, da Harrys hænder glider blidt ned langs min ryg for til sidst at hvile på mine hofter.

Han smiler forsigtigt til mig, hvilket giver mig lyst til at holde ham tæt ind til mig og aldrig give slip. I stedet tager jeg fat rundt om hans nakke, så jeg kan trække hans hoved lidt ned mod mit.

Jeg smiler lidt, da vores læber er få centimeter fra hinanden igen, inden jeg blidt kysser ham. Hans hænder holder lidt strammere om mig, så min krop bliver presset lidt mere ind mod hans.

Harry trækker sine læber fra mine igen og placere dem i stedet mod min pande.

Jeg holder mine øjne lukkede, imens jeg lader mine hænder glide ned på hans bryst, der er helt muskuløst og varmt under det tynde stof hans T-shirt er lavet af.

”Kom,” hvisker Harry mod min pande, inden hans hånd lister sig ind i min og fletter sig ind i mine fingre. Jeg åbner øjnene og lader ham føre mig ind i stuen, hvor han sætter sig i den bløde sofa. Han smiler op til mig og hiver mig ned til ham, så jeg sidder helt op af ham.

Han trækker et tæppe over os og rækker ud efter fjernbetjeningen på sofabordet. Med lidt besvær får han fat i den og tændt tv’et. Jeg griner lidt for mig selv over, hvor uelegant det så ud. Harry smiler bare og kysser mig på tindingen, imens han ser på tv-skærmen, hvor en eller anden film kører.

Af en eller anden grund gør det lille kys mig så glad, at jeg ikke kan fjerne smilet fra mine læber igen.

Det er denne her side af Harry, jeg elsker mest. Den kærlige side. Den side, der bare vil være sammen med mig – ikke min krop eller af egen gavn.

Tro mig, jeg elsker ellers også den side af ham.

Jeg mener, sex med Harry Styles? Det bliver ikke meget bedre end det.

En af de eneste ting, der dog slår det, er det her. Bare at være sammen med ham og se ham glad.

Der er intet bedre end det.

”Harry?” siger jeg, da det går op for mig, at filmen lige er begyndt, og at Harry har tænkt sig, at vi skal ligge her i et stykke tid.

”Mm,” brummer han bekræftende og aer mig lidt langsommere på armen under tæppet.

”Jeg kan altså ikke blive liggende her,”  siger jeg med så meget skyldfølelse, jeg kan få frem i min stemme for at dække over det grin, der af en eller anden grund presser på, ”jeg har en opgave jeg skal have skrevet i morgen, inden jeg skal på arbejde, så det bliver ret tidligt, at jeg ska-”

”Shhhh,” siger Harry langtrukkent, hvilket får mig til at bide tænderne sammen for ikke at lukke grinet ud.

Jeg må ikke grine nu.

Det. Må. Ikke. Komme. Ud.

Harry stopper med at ae min arm, hvilket jeg tager som et tegn på, at han har lagt mærke til, at der er noget galt.

Det er ligesom også ret svært at holde et grin inde uden at stramme sine mavemuskler og i det hele taget bare blive helt stiv.

Må ikke misforstås.

Og selvfølgelig vælger Harry dette øjeblik til at spille opmærksom kæreste, der lægger mærke til, at der er noget galt, når jeg spænder mine muskler.

Typisk.

Jeg sukker og får lyst til at ryste på hovedet bare for at understrege, hvor typisk det er, men så går det op for mig – jeg skal ikke grine mere!

Det giver mig lyst til at grine igen.

”Nova?” spørger Harry og sætter sig lidt mere op i sofaen, så jeg ryger endnu længere ned.

En mærkelig lyd kommer ud mellem mine lukkede læber, og jeg kan ikke engang forklare hvorfor.

Fuck this shit.

Jeg lægger hovedet tilbage og begynder at grine, hvilket får Harry til at se mærkeligt på mig. Jeg kan fornemme ham smile, men jeg er ikke sikker, da jeg har lidt for travlt med at grine og sætte mig ordentligt op i sofaen.

Jeg er ikke særlig god til at multitaske.

Jeg trækker vejret højtlydt og stopper brat med at grine. Det er ikke sjovt længere.

Jeg ser på Harry, der kigger på mig med et sjovt smil. Jeg smiler sødt til ham og læner mig ind mod ham igen, som om intet var sket.

Filmen tager min opmærksomhed igen, indtil Harry pludselig kysser mig i håret og hvisker: ”Undskyld.”

Jeg smiler lidt, selv om jeg ikke er sikker på, hvad han undskylder for.

Der er så meget, det kunne være.

Suk.

”For hvad?” spørger jeg og lægger min hånd på hans mave, fordi den er varm, og min hånd er kold.

God kompi.

”For at være en idiot,” svarer han lavt.

Jeg løfter mit hoved fra hans skulder, så jeg kan se på ham med et smil.

”Hvilken af gangene refererer du til, om jeg må spørge?”

Han ser ud, som om han har lyst til at slå mig., hvilket får mig til at grine igen.

”Du bad selv om det,” mumler jeg, inden jeg lægger mit hoved på hans skylder igen.

”Ja ja,” siger han med smil i stemmen og begynder igen at ae mig på armen.

* * *

Da filmen slutter, er Harry faldet i søvn. Det er i hvert fald det, det lyder som. Han trækker vejret tungt og roligt, ligesom når han sover, så det er bare det, jeg går ud fra. Jeg har ikke overskud til at vende mig om og kigge. Vi ligger alligevel også fint på sofaen. Jeg kan godt sove sådan her.

Jeg tager fjernbetjeningen ud af Harrys hånd, der hviler på mit lår, og trykker på den røde knap, så tv-skærmen bliver sort. Lyset er allerede slukket i stuen, så jeg trækker bare tæppet endnu tættere rundt omkring mig og Harry, inden jeg putter mig ind til han.

Der går et spjæt igennem mig, da hans arm pludselig holder mig lidt tættere ind til ham.

Han klukker lavt for sig selv, imens jeg ser op på hans ansigt.

”Er du vågen?” spørger jeg dumt.

Han åbner øjnene, så de lyser ned mod mig i mørket, og nikker med et smil.

”Åh. Godt,” mumler jeg og lægger mit hoved mod hans bryst igen, inden jeg lukker øjnene.

Harry tager sin hånd op til mit baghoved og begynder langsomt at køre sine fingre igennem mit mørke hår.

”Havde du savnet mig?” spørger han lavt, så hans brystkasse vibrere.

Jeg åbner øjnene igen og ser bare ud i mørket.

Af en eller anden grund gør hans spørgsmål mig lidt trist.

”Selvfølgelig havde jeg det,” svarer jeg stille.

Der ligger noget bag det. Det er ikke kun nu, han mener. Det er i det hele taget.

Der er stille, indtil det går op for mig, at Harry ikke har tænkt sig at svare.

”Havde du da forventet andet?” spørger jeg og piller ved kanten af hans T-shirt, da stilheden gør mig lidt nervøs. Især fordi jeg ikke ved, hvad den gemmer på.

”Det ved jeg ikke,” mumler han hæst.

Jeg sætter mig op, så jeg kan se ham i øjnene.

”Harry. Jeg er heldig at have dig, okay. Utrolig heldig. Du er så … fantastisk. Tro ikke, at jeg ikke forstår at værdsætte det. Stol på mig. Jeg savnede dig,” siger jeg bestemt.

Hans grønne øjne borer sig et øjeblik bare ind i mine, som om han leder efter den rigtige sandhed derinde. Til sidst går der dog en trækning over hans mund, der fortæller mig, at han har overgivet sig; at han stoler på mine ord.

Han skubber mig blidt ned at ligge igen, og jeg siger ikke imod.

 ”Du er ikke heldig at have mig. Og jeg er ikke heldig at have dig. Held spilder ikke ind her. Held er, når man er sammen med nogen for et kort stykke tid, men ikke for evigt. Når det bare er tiden, der skal bruges på en eller anden, indtil den rigtige kommer. Hvis den tid bliver brugt på en, der er god, så er man heldig. Men det vi har, det er ikke tidsfordriv. Det er den ægte vare. Det her er the real deal. Det er ikke held. Det er meningen,” siger Harry langsomt, imens han igen lader sine fingre køre igennem mit hår.

Jeg sætter mig op igen og ser på Harry, der et øjeblik ser næsten helt bange ud. Men da jeg blidt kysser ham på munden, slapper han af igen.

”Det er nok det sødeste, du nogensinde har sagt til mig,” mumler jeg smilende. Han smiler og ser bare på mig, indtil jeg lægger mig ned igen.

Jeg smiler ud til mørket.

”Og det mest poetiske du nogensinde kommer til at sige i hele dit liv,” tilføjer jeg drillende.

Han prikker mig i siden som hævn og får mig til at grine igen.

________________________________________________

Nå, guys. Hvad synes I indtil videre? Kan I lide Nova? Kan I lide deres forhold? Forstår I, hvorfor de er sammen, selv om de ikke er rigtig sammen det meste af tiden? What do you thinkkkk?

Btw tusind tak for så mange likes og kommentarer og alt det shit allerede. Det er kun en uge siden, jeg lagde den ud?!? Tak ok bare tak. I er fantastiske hele bundtet.

KYS KYS

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...