One More Night - One Direction

Nova Monroe er en normal pige med et normalt liv og en knap så normal kæreste. Hun er nemlig kærester med selveste Harry Styles fra One Direction. Men deres forhold er ikke officielt. De holder det nemlig hemmeligt. Det er utrolig få mennesker, der kender til dem, og det betyder, at de bliver nødt til at lyve overfor de mennesker, som de holder mest af. Det er ikke godt for deres forhold, og det hjælper bestemt ikke, at de tilbringer dobbelt så meget tid hver for sig end sammen. At den lille tid de har sammen, bliver fyldt op med skænderier, gør det heller ikke specielt meget bedre. Men det er det værd. Det har det i hvert fald været indtil videre.

218Likes
161Kommentarer
16052Visninger
AA

2. Home

Jeg stikker nøglen ind i døren og låser den op, så jeg kan komme ind i Harrys lejlighed. Der er koldt og livløst, da der ikke har været nogen herinde i mindst en måned.

Harry og hans band har været på tour og kommer for første gang i flere uger hjem i dag. Touren er endnu ikke slut, men de har et par ugers ferie, hvilket betyder, at jeg kun har lidt mere end en uge sammen med ham. Han skal jo også tilbringe lidt tid sammen med sin familie. Det er derfor, at jeg er i hans lejlighed flere timer, før han kommer hjem.

Så vi kan få det hele ud af det.

Jeg lukker døren efter mig og sætter mig hen i sofaen, før jeg tager min computer frem fra min taske og tænder den. Jeg har en psykologiopgave, jeg skal have lavet, så jeg kan jo ligeså godt udnytte tiden. Der går alligevel et par timer, før Harry kommer.

Jeg kunne selvfølgelig også have kommet en halv time, før han kom hjem, så jeg ikke behøvede at vente, men det er bedst, hvis der er så lang tid imellem vores ankomster som muligt. Bare så eventuelle paparazzier ikke fanger os.

Det er sket før.

De havde selvfølgelig blæst en lille ting op til noget stort, men for en gangs skyld havde de ret. Harry og jeg er jo i et forhold, som de havde skrevet under de to billeder af os, der ankom til samme hotel hver for sig. Men da vi har besluttet, at vi ikke vil have hele verden til at blande sig i vores forhold, fik Harry afvist rygterne.

Jeg rækker ud efter fjernbetjeningen og tænder for tv’et, selv om jeg ikke kommer til at se på det. Jeg arbejder bare bedst med larm i baggrunden. Det lyder mærkeligt, men min hørelse er meget sart overfor svage lyde. Lyden af et ur, der tikker, kan holde mig vågen en hel nat. Men hvis det er normale lyde, som et tændt tv, så kan jeg faktisk bedre koncentrere mig. Så kan jeg lukke det helt ude, sammen med alt andet, så hele mit fokus er på opgaven.

I know. Det er sært.

Jeg er sær.

Learn it, live it, love it.

* * *

 Jeg kører frustreret hånden igennem mit hår for femte gang i løbet af et minut, da min tålmodighed og koncentration er ved at løbe ud.

Personlighedsudvikling og psykodynamiske grundbegreber er heller ikke det mest spændende, man kan sidde og læse om, når man ved, at ens længesavnede kæreste er lige på trapperne.

På trods af min midlertidigt manglende koncentrationsevne begynder jeg igen at slå løs på tastaturet. Jeg har ingen anelse om, hvad halvdelen af mine ord betyder, og jeg kommer sikkert til at lave det hele forfra i morgen, men det er da en start.

Det tager i hvert fald mit fokus væk fra den virkelig verden, indtil jeg kan høre stemmer udenfor døren. Velkendte stemmer.

Jeg klapper min computer sammen og rejser mig, da dørhåndtaget bliver presset ned, og døren bliver åbnet.

Inden jeg kan nå at se hans ansigt, er jeg henne ved ham. Jeg låser mine arme rundt om hans nakke, imens jeg byder hans dejlige duft og varme velkommen tilbage.

Jeg har virkelig savnet ham.

Harry lægger armene rundt om livet på mig, imens jeg kan høre ham le lavmælt ind i mit hår.

Jeg trækker mig lidt væk, så jeg kan se hans ansigt. Han smiler ned til mig, imens hans øjne løber hen over mit ansigt, som for at indprente sig alle detaljerne, indtil han bliver nødt til at tage af sted igen.  Det er i hvert fald, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Og det er ikke kun hans ansigt. Jeg har tænkt mig at indprente og huske hver lille detalje ved alt ved ham.

Hvis du forstår, hvad jeg mener.

Jeg kører mine fingre op i hans hår, imens jeg betragter ham lidt, inden jeg giver efter for lysten og trækker hans ansigt ned mod mig, så jeg kan presse mine læber mod hans. Jeg kan mærke smilet på hans læber, men jeg fortsætter alligevel.

Der er ikke tid til at være glad nu.

Jeg har lyster, der skal stilles.

Harry får alligevel trukket sig lidt væk, så han kan se på mig med et grin, som irriterer mig. Hvorfor kan han ikke bare lade mig få min vilje?

”Nova skat. Vi kan ikke-” prøver han at sige, men han stopper, da jeg kysser ham hurtigt, men hårdt på munden, inden jeg giver mig til at kysse ham ned langs halsen, langs hans kæbe og lige under øret.

Den virker altid.

Et hurtigt øjeblik holder hans hænder endnu strammere om mig – jeg kan mærke hans fingre borer sig lidt ind i min hud. Men så begynder han at skubbe mig bagud mod sofaen, hvilket får mig til at smile lidt.

Jep, hver eneste gang.

Jeg giver et lille, overrasket skrig fra mig, da mine ben forsvinder under mig. Harry griner bare lavt, da jeg lander sikkert i sofaen, præcis som det var meningen.

Han lægger sig ovenpå mig og fjerner stille mit hår fra mit ansigt. Jeg betragter bare smilet på hans læber og glimtet i hans øjne – noget som jeg har tænkt tilbage på mange gange, imens han har været væk. Det har bare aldrig været det samme, som det ægte smil og det ægte glimt. Den ægte vare er så meget bedre.

Harry læner sig lidt længere ned mod mig, så hans læber let strejfer mine. Jeg kan mærke hans ånde mod mine læber; hans næse ved siden af min. Jeg ser lidt op og møder hans øjne, der er få centimeter fra mine.

Der går et sug igennem min mave, da det virkelig går op for mig, hvor meget jeg har savnet det her; hvor meget jeg har savnet ham.

Selv om jeg har tænkt det mange gange; selv om jeg har følt savnet som en hård knude i maven i al den tid, han har været væk, så slår det mig først nu, hvor jeg kan se og føle alt det, jeg er gået glip af, at jeg har undertrykt en del af smerten ved at være adskilt fra ham. Jeg kan ikke engang forstå, hvordan det kunne lade sig gøre – at leve så lang tid uden ham. Det føles umuligt nu, hvor han er lige her, helt tæt på.

Harry lader sin finger glide blidt hen over min kind, hvilket bringer mig tilbage. Hans øjne er stadig lige ud for mine. Hans læber er stadig højst en centimeter fra mine.

For en stund glemmer jeg vores sædvanlige leg; kampen om hvem der først giver op. Savnet og tanken om at undvære ham igen er for forfærdelig til, at jeg kan tillade mig at tøve.

Jeg løfter mit hoved en lille bitte smule, men det er alligevel nok til at mine læber rammer hans.

Der går ikke et drillende eller triumferende glimt igennem hans øjne; sikkert fordi han kan regne ud, hvorfor jeg lod ham vinde. Eller også tænkte han det samme som mig. Måske var han sekunder fra at gøre det samme som mig.

Det er også lige meget.

Der er ikke tid til at tænke over hvorfor.

Der er kun tid til Harry.

Mine hænder bevæger sig ned til hans bukser, mens han hænder holder om mit ansigt og efterlader noget, der føles som brændemærker på min hud, der hvor hans hud rører min.

Mine hænder ryster af spænding og glæde, men jeg formår alligevel-

”Hvad fanden laver I?”

-at knappe hans bukser op.

Harry trækker sig væk fra mig, så han kan se hen på døren, hvor de fire mest irriterende drenge i hele verden står og glor på os.

”Hej drenge,” siger jeg og smiler stort til dem, selv om jeg har lyst til at slå dem.

Louis begynder at fnise, hvilket får Niall til at grine højt. Liam ser bare forfærdet ud, mens Zayn ligner en, der ikke kan beslutte sig for, om han skal grine eller græde.

”Havde I en god flyvetur?” spørger jeg frisk og med et stort smil, selv om jeg prøver at gennemborer Louis med mine øjne.

Selv om det er Liam, der står forrest, og det vidst nok var Niall, der snakkede, så er det alt sammen Louis’ skyld. Det er det altid.

”Harry, for helvede. Vi skal af sted lige om lidt,” siger Zayn og ignorer mig.

På trods af hans ord har de alligevel tid til roligt at lukke døren bag dem og slå sig ned i resten af sofaerne og stolene.

Jeg himler med øjnene og retter på min grå top, hvilket får Harry til at trække sig helt væk fra mig, så han kan sætte sig normalt i sofaen. Jeg gør det samme, selv om det ikke lige frem er med min gode vilje.

”Af sted til hvad?” spørger jeg og kigger rundt på dem alle sammen for til sidst at kigge på Harry, der sender mig et skævt og undskyldende smil.

”Der er den her fest-” begynder han langsomt, men mit blik får ham til at stoppe.

”Det er bare løgn,” siger jeg, selv om jeg godt ved, at det ikke er.

Harry lægger sin varme hånd på mit lår, men jeg skubber den væk igen.

”Den første aften vi har sammen, tager du til fest? Den første aften i flere uger! Det er bare for meget, Harry. Det er kraftedeme for meget!” siger jeg højere og højere, mens Harry synker mere og mere ned i sofaen.

”Babe-”

”Du skal ikke babe mig! Ikke når du fucking forlader mig!” vrisser jeg hårdt.

Harry siger ikke mere, han sidder bare og kigger på mig på en måde, der minder mig om en lille skoledreng, der godt ved, han har fucket op. Bare ærgerligt at han virkelig har fucket op, for ellers ville hans uskyldige, grønne øjne nok have vundet mig.

”Nova, prøv lige at slappe af,” siger Louis med grin i stemmen.

Jeg vender mit ansigt mod ham og ser på ham med sådan et blik, at glæden med det samme bliver suget ud af hans ansigt. Zayn, der sidder ved siden af, ser også noget påvirket ud over min vrede.

Jeg ser igen på Harry, der skyldbevidst kigger ned på sofabordet. Han ser dog op på mig igen, da jeg rejser mig op. Jeg ignorerer ham og begynder at gå ind mod soveværelset, men jeg bliver stoppet, da Harry tager fat i min hånd. Jeg ser tilbage på ham; han har rejst sig op.

Han borer sine øjne ind i mine, indtil han ser hen på de andre.

”Drenge, kan I ikke lige gå hurtigt?” spørger han roligt, selv om jeg kan høre både skyld og vrede gemt bag den falske ro.

De andre drenge nikker og rejser sig uden at kigge på mig.

”Nej,” siger jeg så skarpt, at de med det samme stopper, ”bare gå alle sammen.”

Harry ser hen på mig igen. Vreden kan nu tydeligt ses i hans ansigt.

Han åbner munden for enten at råbe af mig eller bare protestere, men da jeg går helt hen til ham, så vores kroppe er nærmest presset mod hinanden, og lægger en flad hånd på hans bryst, lukker han munden igen.

Jeg kigger på hans læber, hvilket får ham til at holde vejret. Under min hånd kan jeg mærke hans hjerte sætte farten op.

Jeg ser op på hans øjne og smiler lidt til ham, inden jeg, stadig med min hånd i hans, går hen til døren. De andre er allerede listet ud, da de sikkert fornemmede et skænderi under opsejling.

Jeg åbner døren og stiller mig i døråbningen, inden jeg kigger på Harry igen.

”Vi ses,” siger jeg blidt og lægger igen min hånd på hans bryst, inden jeg stiller mig lidt på tå, så jeg kan kysse ham hurtigt på munden.

”Vi ses,” siger han forbløffet, som om han ikke helt kan forstå, hvorfor jeg tilgav ham så hurtigt.

”Skynd dig nu af sted,” siger jeg og sender ham et blidt smil, inden jeg giver ham et hårdt puf med min hånd, så han snubler baglæns ud af døren. ”Du skulle jo nødig komme for sent,” tilføjer jeg vredt, inden jeg smækker døren hårdt i.

Jeg låser hurtigt døren og sukker dybt. Jeg ved ikke helt, om jeg skal være vred eller trist over, at han bare sådan spilder vores første aften. Måske burde jeg bare være glad for, at jeg overhovedet fik lov til at se ham lidt.

Jeg beslutter mig for vred, da det er det nemmeste lige nu.

Der kommer igen stemme udefra gangen, da drengene sikkert kom tilbage efter Harry, men denne gang går jeg bare ind i soveværelset og sætter mig på sengen.

Jeg ville ønske, at det ikke var sådan her. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne tage med til den fest, i stedet for at være dømt til at blive hjemme.

Okay, jeg kunne bare tage med mine egne venner i byen, men det har jeg ikke lyst til.

Jeg vil være sammen med Harry. Jeg vil tilbringe hvert sekund med ham. Det er svært at lade være, men det er lettere, når han ikke er i samme land som mig. Men tanken om at han er i samme by som mig, og så ikke være sammen med ham…

Det bringer bare ikke partylysten frem i mig.

Forhåbentlig kommer han tidligt hjem. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente. Harry bliver ved med at overraske mig.

Selv om vi har kendt hinanden i 4 år, så er der stadig dele af ham, som jeg ikke kender; ting som jeg ikke ved.

Den dreng er bare ikke til at finde ud af. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...