Wild Witches - og hysterisk hårnød

Lauren, Amore, Sophie og Valeria er fire almindelige teenage piger. Okay, lad os slette almindelige. For hvad omverdenen ikke ved er, at disse piger ikke går på en specialskole for unge med særlige behov, men på et akademi for overnaturlige unge med særlige krafter. Følg med i sagaen ”Wild Witches” om Lauren og de andres liv på Roe Akademiet, her på Movellas!
En ny pige ved navn Luxanne starter på Roe og udgiver sig for at være forældreløs og have haft magi i blodet så længe hun kan huske. Men noget stemmer ikke med Luxanne og de beslutter sig for at undersøge det. Imens opdager Lauren og Amore en hemmelig lem i foyeren på akademiet hvor de finder et lille, gammelt kors udhukket i månesten. Magiens historie læren, Frk. Dawson, opdager korset i Laurens taske og fortæller hende om det. Frk. Dawson lægger korset tilbage men en kraft trækker Lauren tilbage til korset i lemmen. Hvad er der med korset og hvorfor kalder det på Lauren? Og hvad er der med Luxanne?

16Likes
18Kommentarer
2930Visninger
AA

2. Nyt år

 

Da jeg træder ind af Roe Akademiets døre møder jeg en skøn duft der strømmer ud fra køkkenet. Jeg prøver at gætte mig til indgredienserne i dagens suppe (mandag er suppedag) da Mr. Dawson pludselig dukker op ud af det blå.

”Goddag Frk. Williams” siger hun og et varmt, men stift smil breder sig i hendes ansigt, ”Skøn duft ikke?”

Jeg nikker anerkendende og for en gangs skyld er jeg faktisk enig med Frk. Dawson om noget.

”Det er grydestegt kanin” siger hun som svar på mine hvidtud stående næsebor der prøver at finde ud af om den ret indholder ingefær.

Selvfølgelig er jeg den første der kommer. Klokken siger kvart over ti på det store ur der står midt i foyeren omgivet af lædersofaer overtrukket af pelstæpper. Femogfyrre minutter til inden den store klokke ville ringe og sende vibrerende bølger gennem hele skolen. Og selvfølgelig var jeg den eneste der var kommet endnu. Frk. Dawson forlod foyeren og på vejen op af den gamle, slidte trætrappe snuppede jeg en plan. Amore, Sophie, Valeria og jeg skulle være i værelse enoghalvtreds på etage tre, pigernes etage.

Da jeg når op af alle trapperne med min tunge kuffert går jeg til venstre og åbner døren til enogtyve. Nøglen sidder indvendig så jeg tager den ud og lægger den i folderen til planen. På planen står der:

Velkommen til Roe Akademiet!

Særligt velkommen til de nye elever som kommer til at opholde sig i lokalerne et til femten på både pige og drenge etagen.

Velkommen tilbage til heksene og troldmændende fra årgang to, tre og fire. Anden årgang vil opholde sig i 16 til 28, tredje 29 til 41 og fjerde 42 til 72.

Da det første skoledag efter ferien er en stor dag vil vi i år invitere jer til samling ved bålpladsen klokken ni i aften, hvor I alle kan hilse på de nye, eller jeres nye klasse kammerater.

Vi håber i alle får et eller endnu et godt år på Roe akademiet. I år kan vi tilbyde ekstra timer til 4 årgang og vi er også meget glade for at meddele at dette år bliver meget anderledes end tidligere.

Hvilket de lover hvert år.

Flere ture bliver arrangeret for anden til fjerde årgang, dog må de nye elever nøjes med den sædvanlige tur da de har meget andet at lære i år.

Velkommen!

Jeg vender siden hvor en plan over akademiet er tegnet op. Der er fem etager på akademiet. Stuen, undervisnings etagen, drengenes etage, pigernes etage og så et loft der sjældent bliver brugt.

Jeg skruer op for radioen der står og summer i baggrunden og nogle dejlige blues der passer til dagens sommervejr strømmer ud. Jeg læner mig tilbage i den blomstrede lænestol der står i hjørnet, ved siden af skabene. Solens stråler varmer mig, sådan som de lyser ind af vinduet og spreder en glæde i rummet. Samme sekund flyver Sophie ind af døren med en kuffert i hver rund.

”Hej dit fede flæsk” siger hun og kaster kufferterne op på sengen. Selvfølgelig bliver jeg ikke sur, det er sådan en intern joke vi har. Jeg griner bare og klemmer hende hårdt.

”Ja, ja, så er det godt” griner hun og vrider sig ud af min favn.

Jeg slipper mit greb og pakker ud sammen med hende. Vi har hver et skab til vores ting og jeg begynder straks og overveje om Amore har plads til bare halvdelen af sit tøj herinde, hun er jo trods alt datter af en verdens berømt designer fra Italien. Men hun havde jo plads til det sidste år? Sagen er nok en lidt anden, nu hvor hun har været hos sin far i hele sommerferien. Så jeg gemmer lidt plads til hende i mit skab. Og så begynder snakken og trampen på trappen. Jeg kigger på mit ur. Fem minutter i ti. Vi forlader vores værelse da vi har udpakket det hele og går ned for at hilse på de nye.

”Har du hørt om bål-aften?” spørg jeg Sophie på vej ned af trappen. Hun nikker og bider sig af spænding i læben. Sophie har  længe været skudt i fjerde årgangs drengen Jess West. Hun regner sikkert med at i aften vil blive deres aften. For enden af gangen står Dr. Clark som hilser på os da vi passere. Jeg har altid godt kunne lide ham og hans undervisning, faktisk er Dr. Clark også ret lækker (i lære standard). Hayley Josephsen, en pige fra sjette årgang på Sox Akademiet, inviterede ham engang i biografen, men selvom hun var ret  tiltrækkende med hendes push up bh’er, stiletter i tårnhøjde, hendes voksne træk og handlinger og ikke mindst de mennesker hun hang ud med, takkede Dr. Clark nej, og sagde han var smigret (hvilket jeg virkelig håber han ikke mente alvorligt).

En flok nye elever træder ind af døren og Frk. Dawson er den første til at modtage dem. Og midt i den flok kæmper Amore og Valeria sig fremad. Vi løber dem i møde og omfavner dem.

”Velkommen tilbage til Roe Akademiet Frk. Williams og Frk. Harris” joker Amore og prøver at efterligne Frk. Dawsons smil.

”Jamen goddag til jer” svare Sophie. Klokken runger og lydbølgen deler sig over hele skolen. Vi finder os en plads ved en lædersofa under Frk. Dawsons velkomst sanmling hvor hun vil læse alt det der står på planen op.

”I kan tage jeres egen plan derovre ved trappen” slutter hun og jeg gør tegn til at jeg allerede har været der, til de andre

**

Vores tre første timer består af eleksir, magiens historie og besværgelser.

Proffessor Ligell er eleksir lære. Hans nørdede briller, filtrede hår og sære udtryk siger vist alt om, at han ikke er en almindelig lære. Normalt plejer skolen kun at tage lære ind, der har gået på en form for magisk akademi, men med Proffessor Ligell gjorde de en undtagelse. Manden havde brugt det meste af sit liv på at fremstille mirakuløs foder til katte (så det kommer vel ikke bag på dig at mærket hed Mirakuløs Kur, efterfulgt af vare navnet – til at mætte din feks.tykke, lodne, uldne, klodsede misser... Ikke sært det gik konkurs), alt det indtil han opdagede sine magiske kræfter ved et uheld. Så han opsøgte akademiet og spurgte om en ledig plads. Siden da, er han blevet rykket lidt rundt omkring.

I magiens historie fortæller Frk. Dawson om Bleur van Con, en stor mand, der havde levet af at beskytte Hekse og Troldmands arkiverne, der lå under en undergrundsstation i det centrale London. Hver gang hun afsluttede en sætning kiggede hun rundt i lokalet med et strengt blik mens hun lagde sin stav på bordet med et smæk, for at gøre historien ekstra dramatisk. Jeg tror ærligt talt ikke der var nogen der ville lave ballade når Frk. Dawson var i rummet, og så specielt ikke i en time, men stilheden var så pinlig at Sophie, midt i det hele, brød ud i latter.

”Frk. Harris, er der noget du gerne vil tilføje?” spørg Frk. Dawson surt og Sophie klapper kaje.

”Unds...” får hun fremstammet, men Frk. Dawson tysser med det samme på hende.

Hun lader stille blikket glide hen over eleverne og samler så sin tryllestav op fra bordet.

”Kære unger. Som I alle ved, har akademi-rådet lovet flere ture i år, og derfor kan jeg annoncere at der allerede vil være en tur for anden og tredje årgang om to uger. En overlevelses tur” siger Frk. Dawson dramatiskt, men forsætter så, ”Normalt har i ikke lov til at bruge magi på ture, men i år har rådet gjort en undtagelse. I skal faktisk bruge magi. Der vil komme flere detaljer de løbende dage, men jeg vil bede jer allerede nu, tænke over nødvendige ting på en sådanne tur, jeg kan endnu ikke fortælle jer, hvad jeres mission er.”

Tavshed. Ikke en lyd. Stilheden svæver rundt i klasselokalet som var det små luftpartikler. En spænding breder sig ud over alle, og så er det snakken begynder.

”Stilhed!” råber Frk. Dawson ud over klassen, ”vi ses imorgen”.

Alle sidder fuldstændig stille, spændt.

”Jamen så skrub dog af” siger tredje årgangen, Tyler Daynes,som kommer ind af døren og går over mod Sasha Brown, som sidder nede i højre hjørne. Jeg knuger mine hænder så hårdt, at da Amore beder mig slappe af, og jeg giver slip, er de helt røde. Tyler Daynes er en hver piges drøm. Hans fortryllede, smaragd grønne øjne, hans sirup farvede hår, fantastiske bevægelser og hans læber... åh hans læber.

”Lauren” siger Amore og ryster i mig.

”Undskyld” siger jeg unden at kigge på hende. Jeg iagttager stadig Tyler, der nu står og snaver løs på Sasha foran Frk. Dawsons skrivebord. Hun rømmer sig, men det er somom Tyler og Sasha er et helt andet sted. Han holder hende om livet, mens hans overkrop står lænet ind over hende. Sasha griner og trækker læberne fra sig. Frk. Dawson udstøder et suk inden hun forlader rummet.

”Jeg er tilbage lige om lidt” siger Sasha til Tyler og går ud af døren. Tyler sætter sig på et bord ikke langt fra os. Mit ansigt må have set ret komisk ud for Tyler kigger overrasket på mig og siger ”Hey... Lauren?” siger han med en smule skælven i stemmen, men alligevel super cool. ”Sød trøje”. Jeg rødmer og kigger mig over skuldren  (dvs. Det samme som og sige ”snakker du til mig, eller hende bag mig?) Og så er det, det går op for mig at mine veninder er gået for længst. Pinligt er det første ord min hjerne får udsendt, og det er squ’ ikke løgn når jeg siger, at jeg bagefter sagde: ”nå, men jeg ser dig vel i aften. Du ved... til bålet. Måske skal vi være sammen. Jeg mener ikke på den måde, sammen-sammen. Altså bare, sammen – som venner. Nej, der squ’ ik’ noget der” Jeg bevæger mig ud af rummet i et hastigt tempo og går ind på toilettet som jeg først forlader tre minutter efter, i håb om at Tyler er gået.

Hele besværgelsestimen går med kloning. Uheldigvis sagde Tori Wuellenby nogle ord forkert (nok pågrund af hendes stammen) og Sophie dukkede pludselig op med grønt hår og en noget anderledes attitude. Ja, hun fortalte selv vores lære, Dr. Wright (faktisk kalder vi ham bare James... shhhh!) at han godt kunne tage og skrubbe af medmindre han fik brændt de bukser han havde på i en fart. Hvilket resulterede i, at Sophie måtte sidde 10 minutter efter (spørg mig ikke, men James siger at en kloning aldrig kan være helt modsat. Eller var det bare en undskyldning?) Men ligemeget hvor meget jeg prøvede kunne jeg ikke lade vær med at tænke på Tyler. Tyler og Sasha. Var han en god kysser? Jeg fnes ved tanken og stak hovedet ned i min notesbog igen. Aftenen i aften ville blive magisk. Hele akademiet ved et bål en august aften. Vinden blæsende koldt om ørene mens lærenes stemme i baggrunden vil råbe efter førsteårs eleverne der kaster  ting ind i ilden, men som bare vil være baggrundsstøj mens resten af eleverne sidder der og smelter over den fyr der sidder så tæt på dem og i det sekund deres læber mødes vil alting gå i stå. Men altså kun i få sekunder, lige indtil en af lærene opdager det og fnyser.

”Frk. Williams” råbter en stemme der kommer bagfra. I den stor port der står åben til klasseværelset (der mest af alt ligner en lille kirke indeni) står Frk. Dawson. Hun står rank og i hendes venstre hånd, holder hun et stykke papir med noget skrift på. Jeg rejser mig op i samme sekund hun beder mig følge med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...