Wild Witches - og hysterisk hårnød

Lauren, Amore, Sophie og Valeria er fire almindelige teenage piger. Okay, lad os slette almindelige. For hvad omverdenen ikke ved er, at disse piger ikke går på en specialskole for unge med særlige behov, men på et akademi for overnaturlige unge med særlige krafter. Følg med i sagaen ”Wild Witches” om Lauren og de andres liv på Roe Akademiet, her på Movellas!
En ny pige ved navn Luxanne starter på Roe og udgiver sig for at være forældreløs og have haft magi i blodet så længe hun kan huske. Men noget stemmer ikke med Luxanne og de beslutter sig for at undersøge det. Imens opdager Lauren og Amore en hemmelig lem i foyeren på akademiet hvor de finder et lille, gammelt kors udhukket i månesten. Magiens historie læren, Frk. Dawson, opdager korset i Laurens taske og fortæller hende om det. Frk. Dawson lægger korset tilbage men en kraft trækker Lauren tilbage til korset i lemmen. Hvad er der med korset og hvorfor kalder det på Lauren? Og hvad er der med Luxanne?

16Likes
18Kommentarer
2976Visninger
AA

6. Lemmen i foyeren

Hurtigt lægger jeg fotografiet tilbage og dækker det med en håndfuld tøj. Vi bedømmer at dette værelse er for rodet til at kunne blive støvsuget på og skynder os så ud inden vi støder ind i nogen. Billedet kommer ikke kun bag på mig men også Valeria som står og kigger på mig med oplyste øjne og et nu-er-det-tid-til-spionage-smil. Men egentlig er der ikke noget underligt i at hendes rigtige navn er Laila og er fra Italien, eller ihvertfald har været der. Hun har åbenbart haft magi altid og af at bedømme hendes alder på billedet og styrken af magien ser det nærmest umuligt ud i mine øjne. Jeg ved ikke hvad Luxanne (eller Laila, whatever) er eller hvor hun kommer fra, men jeg ved der er noget der ikke stemmer overens med hende og hendes magiske evner på billedet. Og hvis hun virkelig har haft magi så længe, hvorfor er hun så først startet på Roe nu? Så vidt jeg ved findes der ikke noget magisk akademi i Italien, nok også fordi vi ikke har geografi på så høj plan. Faktisk har vi kun almindelige timer om onsdagen, hvilket er imorgen.

Da vi har støvsuget resten af værelserne trækker vi støvsugeren ned af trapperne og ned til stueetagen hvor frk. Dawson står og vifter med sin tryllestav og koster rundt med de andre piger. "Ja, den skal støves af", "nej lad hver med det Theodora eller kan vi ikke komme ind af døren", "fantastisk Molly! Jamen se hvor ny den allerede ser ud". Amore er igang med at vaske gulv og  ser lettere irriteret ud hver gang hendes hår falder ned foran hendes smalle hovede og tydelige kindben og bliver nødt til at lægge det om bag øret. I det samme kommer Sophie gående med en stor balje lavet af træ og sammensat af søm placeret helt tilfældigt overalt. Hun vakler frem og tilbage, fra venstre til højre og prøver ihærdigt at få den båret det allersidste stykke. Egentlig burde jeg have forudset det, men det hele går så hurtigt, i en stor bevægelse da Sophie skvatter i gulvtæppet lidt fra hoved indgangen og hælder vand ud over bordet der står ovenpå, og alle de piger der arbejder tæt på. Sophie får overbalance, men rejser sig hurtigt igen og tager hænderne for munden.

"Frk. Harris, hvad tror De lige De har gang i? Om man må spørge..." spørg Frk. Dawson strengt og læner sig ind over Sophie der er blevet knald rød i hovedet som en tomat.

"Ups!" svare hun fjoget og trækker sine skuldre op til ørene.

Frk. Dawson fnyser. "Godt piger! I kan godt gå. Jeg tror Frk. Harris har sørget for at vaske gulvet helt selv. De Frk. Harris kan få lov og blive og svabre gulvet op og vente indtil det er tørt". Så forlader Frk. Dawson foyeren og vandre op af trappen. Der er ikke nogen der HADER Sophie nok til at være sure på hende ligenu, men hun er ihvertfald ikke særligt populær. Pigerne forlader foyeren og der bliver ikke sagt noget før det kun er os fire der står tilbage.

Så udbryder Amore: "for helved Sophie!"

Sophie's hoved er stadig knald rødt, men hendes ansigt udtryk har ændret sig fra et upsedasse-ansigt til et shithappens. Så rejser hun sig og åbner redskabsrummet ved siden af køkkendøren og trækker to svabre frem.

"En til dig og en til dig" siger hun og rækker Amore og mig og går så længere ind i rummet for at finde to mere. "Og en til dig og en til mig".

Det virker nok lidt uretfærdigt at vi skal hjælpe Sophie, men det er altså hvad venner gør, sådan er det bare. Amore pruster og stønner og prøver ihærdigt at få sit hår til at blive siddende bag øret, men hver gang hun læner sig forud for at svabre falder det ned. Der går kun få minutter inden Sophie begynder at fløjte muntret og skubber blidt til Valeria for at få hende i god stemning. Det ser dog ud til at det er et mislykket forsøg, der er ikke nogen der synes at det er sjovt og svabre hele gulvet i foyeren, hænge gulvtæppet til tørre, tørre bordet og samle glasskårene op fra vasen der stod på bordet. Sophie samler forsigtigt glasskårne op på en fejebakke og går ud i parken bag akademiet og ned i skuret hvor der står en stor container, hvori hun smider glasskårene. Valeria og jeg løfter bordet udenfor i solen og går ind for at hent gulvtæppet som Amore har rullet sammen.

"Tjek lige det her ud!" lyder det begejstret fra Amore da vi åbner hoveddøren og går ind i foyeren igen. Bag os kommer Sophie ind af døren og smider sig i en sofa, der hvor vi samledes igår, helt uden at opdage den store flise der er indrammet med en tyndt trækam, som om man ville kunne åbne den. Men jeg ser ikke noget håndtag til det, og det gør Amore heller ikke, for i næste øjeblik står hun ved de tre bogreoler der står til højre hånd når man kommer ind af hoveddøren, og trykker bøgerne ind og ud akkurat som i film.

"De har helt sikkert lavet det sådan at man skal trykke en eller anden bog ind og så åbner den på mystisk vis" siger Amore stolt over sin konklusion. Hvis man ellers kan åbne den.

Sophie kommer over mod os og studere lemmen. Hun bider sig i læben som om det var et matematik stykke der skulle løses (ja det gør hun altså i matematik!) men trækker så sin tryllestav op, svinger den tre gange og siger "lem åben dig!"

Ingen reaktion.

"Lem åben dig" prøver hun igen men stadig ingen reaktion. Så lægger hun tryllestaven væk igen og klør sig i hovedet og surmuler.

Amore står stadig ved bogreolerne og fumler med forskellige bøger, hun er tilsynladende også træt af at den ikke bare kan tage og åbne sig. Da vi har stået i få minutter og afprøvet forskellige ting, går den pludselig op, helt af sig selv. Vi står bare alle fire... hov, tre og glor på den. I det samme kommer Valeria løbende.

"Er den åben?" spørg hun spændt og klapper i hænderne. Ingen nikker, siger "ja" eller spørg hende hvordan hun dog klarede det. Vi stirre bare ned i den nu åbne lem som er et sort hul der har åbnet sig, intet tegn på lys.

"Nå ja, sådan kan man jo også gøre" siger Amore fornærmet og overfladisk.

Højhælede sko mod trappen giver en rungende lyd og vi kan høre nogen bevæger sig ned i foyeren. Vi skynder og at klappe lemmen i igen og fokusere på noget andet som om vi ikke har ænset den ualmindelige trækam om den ene flise. Det er Frk. Dawson der kommer ned og nu stirre forfærdet på flisen som om det er en forbudt genstand.

"Hvor er gulvtæppet?" spørg hun strengt.

"vi hængte det ud til tø-" svare Sophie, men Frk. Dawson afbryder hende.

"Godt, godt. Se så at komme op, jeres første time starter om 10 minutter."

Vi går med lange, hurtige skridt op af trappen og da vi er nået op af den første kan vi lige akkurat smugkigge og se hvad der sker ned i foyeren. Frk. Dawson samler de tre svabre sammen og sætter dem på plads i redskabsrummet og kommer ud med et nyt, rent tæppe med det samme mønster som den andet og dækker lemmen til med det. Jeg ved ikke hvorfor, men lemmen må være ret hemmelig, ihvertfald er det ikke noget vi skal kende til. Men hvorfor skulle Roe Akademiet have sådan en? Forfærdelige, fantasifulde idéer dukker op i min hjerne. Måske har Professor Ligell fanget en masse børn, som han skal bruge som forsøgskaniner, og skjuler dem nede i lemmen. Eller også har Frk. Dawson en masse kager dernede og vil ikke have at nogen opdager den (hendes trang til fedt og sukker skulle jo nødigt blive opdaget). Mulighederne var mange, men jeg havde ihvertfald tænkt mig at finde ud af hvad der var med den lem.

**

"Jeg fatter det ikke. Hvordan fik du den åbnet" spørg jeg Valeria da vi er færdig med dagens timer og slapper af oppe på værelset inden aftensmad.

"Ser i. Sidste år opdagede jeg en hemmelig låge i væggen, bag ved en af sofaerne. Jeg kom i tanke om at i den låge var der et lille hjul og hvis man drejede det var der et eller andet der åbnede. Jeg fandt aldrig ud af hvad, for gulvtæppet må have holdt lemmen nede på en eller andet måde."

"Der er åbenbart mange flere hemmeligheder på Roe end vi vidste" konkludere jeg og vikler min yoyo op.

Valeria nikker. "Det ser ud som om det bliver et spændende år" siger Valeria og hentyder ikke kun til lemmen i væggen eller i gulvet, men også Luxanne's billed.

"Du forklare, jeg går i bad" siger jeg, lægger yoyoen fra mig, tager et håndklæde fra skabet og lukker døren efter mig da jeg går ud på gangen.

Pigernes toilet og bad er et aflangt, men stort rum med marmor gulv og tykke vægge. Akustikken herinde er helt fantastisk og hver gang pigerne der synger i badet synger (det er jo kun fordi de tror de er alene, der er ikke nogen der har en drøm om en sangkarriere så vidt jeg ved), lyder det faktisk rigtig godt (og det er altså lige meget hvem det er!). De 8 første båse er toilet og de 5 næste er bad. Jeg går over for at åbne den tætteste bås idet den går op og jeg får den hamret i hovedet.

"Av!" udbryder jeg selvom det nok ikke har været med vilje. Men det skal jeg nok ikke bide mig helt sikker i, for pigen der kommer ud af båsen er ingen ringere end Luxanne. Hun kommer ikke engang med et "undskyld" eller et "er du OK?" men siger bare: "hovsa" og smiler fornøjet.

Jeg beslutter mig for at køre en samtale med hende for at finde ud af mere om hende, men det er lettere sagt end gjort.

"Hvordan går det så?" spørg jeg og smiler.

"Er du ikke ligeglad" svare hun stædigt igen.

Jeg prøver lidt hårde. "Jeg høre du er blevet gode venner med hende der Sasha. Men i to er jo helt forskellige."

Luxanne vender sig forvirret om og glor dissideret på mig (faktisk ligner hun et stort spørgsmålstegn i ansigtet).

"Hvad mener du?"

"Jeg mener at du har jo haft magi i blodet hele tiden ikke sandt. Sasha fik det først da hun fyldte tolv."

Hun bevæger sig tættere på mig og jeg kan nu se at hende øjne gløder. "Hvordan ved du det?"

"Ja, jeg har jo mine kilder" siger jeg og prøver at holde mig selv lidt igen.

"Hvilke kilder?" spørg hun truende.

"Er det ikke ligemeget?"

"Undskyld mig er du fatsvag" spørg hun ophidset.

"Nej men det ser det ud til du er" flyver det ud af min mund.

Hun sender mig et truende blik, ryster på hovedet og forlader så toilettet ved at smække døren i kraftigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...