Wild Witches - og hysterisk hårnød

Lauren, Amore, Sophie og Valeria er fire almindelige teenage piger. Okay, lad os slette almindelige. For hvad omverdenen ikke ved er, at disse piger ikke går på en specialskole for unge med særlige behov, men på et akademi for overnaturlige unge med særlige krafter. Følg med i sagaen ”Wild Witches” om Lauren og de andres liv på Roe Akademiet, her på Movellas!
En ny pige ved navn Luxanne starter på Roe og udgiver sig for at være forældreløs og have haft magi i blodet så længe hun kan huske. Men noget stemmer ikke med Luxanne og de beslutter sig for at undersøge det. Imens opdager Lauren og Amore en hemmelig lem i foyeren på akademiet hvor de finder et lille, gammelt kors udhukket i månesten. Magiens historie læren, Frk. Dawson, opdager korset i Laurens taske og fortæller hende om det. Frk. Dawson lægger korset tilbage men en kraft trækker Lauren tilbage til korset i lemmen. Hvad er der med korset og hvorfor kalder det på Lauren? Og hvad er der med Luxanne?

16Likes
18Kommentarer
2944Visninger
AA

8. Det blå lys

Det her er latterligt. Fuldstændig fucked up. Der er kun to meter fra foyeren til bunden af hullet. Amore ville næsten kunne kigge op derfra med sine lange stænger. Tilgengæld er der helt mørk og hvis det ikke var fordi Sophie, der hopper ned lige efter mig, hiver mig videre, ville jeg have bedt Amore trække mig op igen. "Kom nu dit fede flæsk" siger Sophie ivrigt. Da vi kommer længere ind fanger mine øjne et svagt lys, men det eneste jeg kan se er spindelvævet og dets beboere. Lyset bliver blåt og Sophie tænder sin lommelygte. "Pas på med ly...." siger jeg, men Sophie tysser på mig. Vi bevæger os langsomt fremad mens vi ser os omkring. Hylder står side om side langs væggene og alt muligt ragelse ligger på dem. Men det blå lys kommer for enden af rummet. "Av!" siger hun. Nu er det min tur til at tysse på hende. "...det var. Glas?" Jeg mærker mod glasset og opfanger at det er ligesom et rekværk. Jeg tænder min lommelygte og vi begynder at lede efter en indgang. Der går hele fem minutter inden Sophie udbryder "her". Hun drejer nøglen om og med en klik lyd åbner den. Sophie bevæger sig ind og jeg efter hende. "Hej" lyder en stemme bag os og vi fare sammen. Amore griner og klapper mig på skuldren. "Jeg overvandt min frygt" siger hun stolt og begynder så sin hjubel sang: "jeg er nede i mørket, jeg er nede i mørket, yeah yeah!" "Hvem skal jeg overtage for?" spørg hun. "Skynd jer lidt" hviske-råber Valeria oppe fra foyeren. "Ejjjh" siger Sophie brummende og rækker sit reb til Amore. "Altså jeg kan godt..." siger jeg men Sophie ryster bare på hovedet. Da hun er ude af syne udbryder Amore: "nå, hvad er her så hernede?" Jeg himler med øjnene og trækker hende med ind i rummet. Amore tænder sin lommelygte og lyser ned i enden af rummet. "Hey! Det er snyd... Din lommelygte er..." Det er derfor lemmen er hemmelig. Det er derfor Frk. Dawson reagerede så mærkeligt. Det er alt sammen på grund af den ting der hænger i enden af rummet. Det blå lys. En halskæde.

*

Jeg stirre på halskæden mens Amore plapre videre om ligegyldige ting. Det er et flot kors udhugget i månesten, men jeg har aldrig set noget lignende. Det blå lys er kraftigt, men meget afdæmpet på samme tid. Næsten som en lysende kraft.

"Wow!" udbryder Amore i samme øjeblik hun får øje på halskæden. Hun løfter den af statue-hovedet som har den hængende i halsen og hænger den om sin egen.

"Pas nu på!" siger jeg og tager den roligt af hende.

"Hvad er det her? Helt seriøst?" spørg hun forundret og holder den frem foran sig. Snoren korset hænger i er en brun læder snort med en sammenbundet knude i nakken. Nærmest helt uimodståelig.

"Hmmmm... Jeg ved det ikke, men lad os tage den med op" siger jeg og hun nikker.

Slaaaamm! lyder det og den lille smule lys der kom fra foyeren forsvinder.

"Hvad sker der?" spørg Amore rædselslagende og knuger sig til mig. Vi går med hastige skridt tilbage til lågen som er blevet lukket. Jeg tysser på Amore og prøver at lede efter Hanny's stemme. Men i stedet høre jeg Valeria sige noget lignende "ups! vi må have gået i søvne". Je kan lige forstille mig det: Hanny kigger med et strengt blik på dem og stiller sig til siden så Valeria og Sophie kan få lov at gå først. Så vil hun følge dem op på værelset og låse døren, det gør hun altid for at vi ikke stikker af igen (og så må du skide i din seng... hvis du skal!) Med en sur mine sætter vi os ned på gulvet og studere halskæden. Det er ikke godt at vide hvornår vi kommer ud herfra men det bliver ihvertfald ikke før imorgen tidlig. Amore holder min hånd og rædselen i hendes øjne viser at det nok ikke var så smart at gå herned alligevel.

Der går hele tyve minutter inden vi siger noget.

"Amore" starter jeg, "der er noget jeg må sige".

"Ja?" spørg hun nysgerrigt.

"Jackson var utro med Sasha."

"Hvad?? Jamen.... hvorfor? Nu har jeg jo lige...."

"Tilgivet ham?" spørg jeg og ryster på hovedet.

Hele historien er meget akavet. Og den er det endnu mere anden gang. Amore ser ud til at more sig ved det, og hun har nærmest helt glemt at det faktisk er hendes ex der har været sådan en skiderik. Men jeg kan ikke grine. Det kan jeg bare ikke. Fordi det går udover dem jeg elsker. Amore og... og Tyler. Billeder af mig og Tyler sammen på stranden dukker op i min hjerne. I slowmotion smider han trøjen alle pigerne gør store øjne og en Ö-mund. Imens sidder jeg bare tilbage lænet og nyder udsigten og de andre pigers misundelse. What a wonderful dream.

Amore og jeg beslutter os for at få noget søvn selvom det absolut ikke er den nemmeste opgave. Det eneste jeg kan tænke på er Tyler og halskæden.... og hvorfor den er så hemmelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...