Wild Witches - og hysterisk hårnød

Lauren, Amore, Sophie og Valeria er fire almindelige teenage piger. Okay, lad os slette almindelige. For hvad omverdenen ikke ved er, at disse piger ikke går på en specialskole for unge med særlige behov, men på et akademi for overnaturlige unge med særlige krafter. Følg med i sagaen ”Wild Witches” om Lauren og de andres liv på Roe Akademiet, her på Movellas!
En ny pige ved navn Luxanne starter på Roe og udgiver sig for at være forældreløs og have haft magi i blodet så længe hun kan huske. Men noget stemmer ikke med Luxanne og de beslutter sig for at undersøge det. Imens opdager Lauren og Amore en hemmelig lem i foyeren på akademiet hvor de finder et lille, gammelt kors udhukket i månesten. Magiens historie læren, Frk. Dawson, opdager korset i Laurens taske og fortæller hende om det. Frk. Dawson lægger korset tilbage men en kraft trækker Lauren tilbage til korset i lemmen. Hvad er der med korset og hvorfor kalder det på Lauren? Og hvad er der med Luxanne?

16Likes
18Kommentarer
2920Visninger
AA

4. Bålaften

 

Alle årgange var samlet i foyeren, og ganske som jeg havde regnet med havde første årgang lommerne fyldt med plastiksager der nok skulle sætte fut i det bål. Amore holdt mig i hånden mens vi gik ned af trappen. Dagens hening var glemt og hendes udtværrede mascara var for længst væk. Hun lignede faktisk en strålende sol, med hendes hår der var sat op, hendes flotte kindben og skinny jeans. Men hendes ansigt fortalte noget helt andet, og hver gang jeg prøvede at få hende i snak svarede hun med korte sætninger som ”ja”, ”jo”, ”okay”, ”tak”, ”hmmm”. I foyeren står alle eleverne og tripper af spænding. De kan ikke vente til at deres årgang vil blive bedt om at følge med ned til bålet. Selvfølgelig er det fjerde årgang der går først, og derefter tredje. Tyler kysser Sasha’s pande og hvisker noget til hende i retning af at de ses nede ved bålet. Så følger han efter sin årgang ned til bålet med rank ryg og kigger ikke tilbage. Jeg kigger tilbage på Sasha der nu er forsvundet og så igen på Tyler. Da han passere mig er jeg ved at få et hjerteanfald (jeg var nok besvimet hvis det ikke var fordi airconditionen var på). Hans varme, men ambitiøse øjne snor sig rundt om mig som et reb og giver slip i det han blinker til mig. Da han er ude af døren finder jeg mig selv målløs og med hovedet fuld af ting, så jeg ikke høre Frk. Dawson råbe anden årgang op.

”Hold da op! Hold da op! Hold da op!” siger jeg forpustet og støtter mig til Amore på vej ned til bålet. Hun har også set det, det må hun da. Hvem kigger ikke når Tyler passere en? Amore. For hun er ligeglad. Ihvertfald lige nu, for hun er ikke en strålende sol, en wonderwoman eller en wild witch ligenu. Hun er Amore... i en stakkels udgave. Da vi når bålet sætter vi os til rette på en bænk ved siden af den store sø. Derfra kan vi se det meste, selv toiletvognen (som de fleste ikke har lyst til at medmindre højst nødvendigt). Da første årgang er ankommet og bålet er tændt køre mit blik over hele forsamlingen. I håb om at finde Tyler på vej over mod mig. Men det er han jo selvfølgelig ikke. For han sidder blandt en gruppe af piger og deler et glas Roe-limonade bål-aften editionn (en drik køkkenet laver til specielle lejligheder). Gløderne fra bålet springer ud, og inden længe er den første første årgangs elev sluppet af med den første plastikdims. Bålets flammer griber fat i himlen og et hyl derfra afsløre at det er blevet optændt af magi. Jeg knuger mig tæt til Amore for at holde varmen og hun svinger en arm rundt om mig.

For første gang i aften siger hun rent faktisk en sætning til mig. ”Fed aften hva’” siger hun ironisk men prøver iherdigt at lyde oprigtig. Jeg himler med øjnene og klapper hende på skulderen.

Jeg har lyst til at sige noget i retning af ’så så Amore alt bliver godt igen’, men ombestemmer mig. ”Jeg smutter lige på toilettet”.

Uden en mine nikker hun (ikke engang noget med et sært blik, det er jo trods alt toiletvognen vi snakker om).

Toiletvognen er endnu værre end jeg husker den, og hvis ikke jeg hukser forkert skulle der sidde en stor, fed edderkop i på det sidste toilet. Her er helt stille udover små fnis der kommer fra en af båsene. Bare nogle piger der sikkert griner er igang med at skrive noget på indersiden af sladderbåsen.

”Hold op!” siger en pjævset stemme og griner derefter. Et klik lyder og boksdøren går op. I et hak spæner jeg hen til den nærmeste bås og stiller døren på klem. Ud gennem kan jeg se hvem der forlader vognen og hvem der kommer ind. En korthhåretbrunnette går mod udgangen, men hun er ikke alene, det kan jeg høre på skridtene. Hun kigger til højre og så til venstre vender sig om og.... Åh gud! Det er Sasha. Hun sender et blink til den andne person og forlader så vognen i en fart. Der går et halvt minut inden den anden person forlader vognen, men denne gang behøver personen ikke vende sig om for at afsløre sin indentitet. Jackson Patrick, Amore’s ekskæreste. Hans høje og motiverede krop bevæger sig over mod den bænk Amore sidder og småtuder på og der er ingen tvivl. Han er på vej i flæsket på hende. Jge spæner ud af boksen, løber forbi ham og indtager min gamle plads på bænken, vedsiden af min veninde.

”Dejlig aften hva’” siger Jackson og stikker hænderne i lommen. Første spyd er kastet.

Amore ignorere hans bemærkning somom han var luft og retter så hovedet mod mig. ”Hvor har du været?” spørg hun og sender mig et please-spil-med-blik.

”Bare henne for at spørge Valeria om hun er okay. Jeg tror hun har noget med... med maven ja” svare jeg så selvsikkert som jeg nu kan. Jeg kan jo ikke sige jeg har været på toilettet, så ville det jo være åbentlyst at jeg havde hørt og måske også set dem.

Amore nikker.

Jackson trækker næste spyd og sigter. ”Ærgeligt nu hvor det er en speciel aften”. Affyret.

Ingen reaktion. Jackson går nu direkte efter hjertet. ”Ved du hvad? Jeg synes snart vi skulle tage at lave noget sammen, skat. Hvad siger du til at vi sludre lidt ovre ved den der bænk?” Han peger på en bænk et kort stykke fra toiletvognen.

Og nu har hun fået nok. I selvforsvar rejser hun sig, skubber ham væk. Men det eneste der kommer fra hendes mund er: ”gider du ikke godt gå?”

Jackson griner og kigger opad. Så går han endelig.

”Jackson er så langt ude.”

”Det siger du ikke” svare Amore.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...