Childish, Serious, Forbidden Love

Da hele Valentina Noch's familie blev slagtet af en vampyr i 1923 tog vampyren Vladimir Kazanova hende til sig. Han fik hende langsomt charmeret den unge Valentina til at være hans mage, og han forvandlede hende til vampyr. Men hvad Valentina ikke ved er at Vladimir er den selv samme vampyr som myrdede hele hendes familie for at få fingrende i hende.
To år senere går hun rundt i skoven og nyder livet som vampyr, da hun møder vampyr jægeren Dimitri Dobryĭ.

26Likes
7Kommentarer
1709Visninger
AA

1. Prolog - Et snelandskab

Hun dansede gennem sneen, grinende. Det var en smuk frost morgen. Sneen dalede ned fra den skyfri himmel, flettede sig ind i hendes hår.

Han lå nå omkring ti meter fra hende, betragtede den unge pige danse rundt i sneen, lykkelig. Det var næsten umuligt for Dimitri at sådan en smuk skabning kunne være så fuld af død og elendighed. Han greb sin armbrøst og tog sigte. Lige i det øjeblik drejede Valentina rundt og gjorde store øjne af ham, men ikke af angst – som han troede.

Hun grinede videre og råbte til ham; ”Hej! Vil du lege fangelej? Kom!” Han kunne ikke tro sine egne ører. Havde uhyret lige spurgt om han ville lege? Hun begyndte med det samme at løbe gennem sneen, dog i menneskefart. Dimitri kom hurtigt op og fulgte efter hende. Nu hurtigere han løb, nu hurtigere løb Valentina. Hun forsvandt snart ud af hans synsfelt, og han bandede lavt for sig selv.

”Det er ikke pænt at bande!” Den smukke klokkeklare stemme var ikke til at tage fejl af. Valentina tittede frem fra et træ, hvis nøgne grene var dækket sne, hendes fyldige læber var lidt spredt fra hindanden, og men kunne se hendes varme ånde.

Hun lo fornøjet og løb videre, da han så hende. Hun løb videre, stadig grinende, med Dimitri i hælene. Hun kiggede sig over skulderen, og så ikke den rod som stak frem i sneen. Alt gik i slowmotion for ham. Den måde hun drejede, det lang, let bølget sorte hår der var i luften ude for hendes ansigt. Valentinas latter der hang i luften, hendes fært af søde roser der hang i luften. Små snekrystaller der havde sat sig fast i hendes hår. Hendes lyse porcelænshud, der stod i stærk kontrast til det sorte hår. Til sidst de nærmest lysende himmelblå øjne. Alt ved hende fik Dimitris hjertebanken til at stige. Lige fra snekrystallerne i hendes hår, som klitrede i solen, til de smukke barnlige blå øjne.

Han følte at det var det smukkeste han nogensinde havde set. Men hun måtte ikke falde, ikke komme til skade for nogen pris. Lige idet øjeblik glemte Dimitri tid og sted det eneste det eksisterede var hende – Valentina Noch. Han greb hende i sidste øjeblik, hun duftede virkelig af søde roser. Hendes øjne kiggede op i hans mørke.

 

Dette kapitel er skrevet af Black Raven

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...