Childish, Serious, Forbidden Love

Da hele Valentina Noch's familie blev slagtet af en vampyr i 1923 tog vampyren Vladimir Kazanova hende til sig. Han fik hende langsomt charmeret den unge Valentina til at være hans mage, og han forvandlede hende til vampyr. Men hvad Valentina ikke ved er at Vladimir er den selv samme vampyr som myrdede hele hendes familie for at få fingrende i hende.
To år senere går hun rundt i skoven og nyder livet som vampyr, da hun møder vampyr jægeren Dimitri Dobryĭ.

26Likes
7Kommentarer
1776Visninger
AA

5. Mit nye liv.

Jeg fik hurtigt vasket blodet væk, da det af en eller anden grund var holdt op med at bløde. Jeg lænede mig hen over håndvasken, med spejlet, og studerede min hals nærmere.

Et lille gisp røg ud af min mund. Der sad et bidemærke, som var svagt rødligt. Det begyndte at trække sig sammen, og få sekunder efter var det væk. Jeg kunne mærke to hænder på hver sin side af min hofte. Jeg kiggede hurtigt op, og så min hersker - Vladimir.

Han smilede blidt til mig. "Du er midt i forvanlingen, så nu kan vi være sammen for evigt, min elskede." Jeg begyndte at vride mig febrilsk som en slange, for at komme ud af hans greb. Men nu mere jeg vred mig, nu strammere blev Vladimirs tag. Imens tog smerten i min hals til, og bredte sig i min krop.

Jeg kunne mærke min Herskers tynde læber kysse min hals, og sætte tænderne i igen. Jeg skreg af smerte, som nu havde spredt sig i hele kroppen. Jeg besvimede i Vladimirs arme. 

Jeg vågnede og blinkede et par gange, jeg så til siden og fik øje på Vladimir som betragtede mig. Han sad med et krystal glas, med fine indgraveringer. 

Det næste jeg mærkede var tørsten. Min hals var fuldstændig udtørret, og jeg kunne mærke trangen til at gribe glasset med blod fra Vladimirs hånd. Mine øjne var som klistret til glasset, og han lagde mærke til det. "Vil du have noget, elskede?" Sagde Vladimir kærligt. Jeg rejste mig langsomt op, mens jeg tog fat i en af sengegærdene. Med det samme splintrede træet og blev knust mellem mine fingre. Jeg forstod ikke. Hvad var der sket med mig? Vladimir slog en begejsret latter op, og klappede lidt i hænderne. "Fantastisk! Fantastisk!" Jublede han. "Hvad sker der med mig, Vladimir?" Jeg kiggede ham direkte i øjnene. Jeg kunne mærke kraften suse gennem min krop, mens min hals snørede sig sammen af tørst. "Du er blevet forvandlet til vampyr, som mig elskede" Sagde han i en kærlig tone, men straks efter skiftede tonen igen til en hård en. "Men kald mig aldrig Vladimir igen! Kald mig elskede, eller hersker!" Kraften i kroppen strittede imod. Det skulle han overhoved ikke bestemme, jeg bestemte hvad jeg ville kalde ham! Og jeg ville ikke være hans 'elskede!' Aldrig i livet! Mine øjne havde været klistret til mine hænder, hvor al den styrke lå. Jeg gik langsomt, forførrende, mod Vladimir, som havde sat sig i en lænestol. Jeg skulle nok få ham ned med nakken. Jeg bøjede mig ned over den femhundred år gamle vampyr, så han kunne se direkte ned i min kavalergang. Vladimirs øjne var selvfølgelig som klistret dertil. Jeg smilede lidt, jeg havde afledt hans opmærksomhed, nu videre til at få ham ned med nakken. Jeg tog hårdt fat i hans nakke og tvang hans hoved bagover. "Kald mig aldrig elskede igen, 'elskede'!" Hvæsede jeg, og spyttede ham i ansigtet. Han vred sig, og prøvede at fange mig, men jeg var nyfødt. Jeg var hurtigere, stærkere. Jeg slog ham i ansigtet, og han besvimede. Jeg listede mig stille ud af huset, lige så snart jeg var ude, løb jeg stile og roligt ud i skoven grinende af glæde.

 

Dette kapitel er skrevet af Black Raven 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...